Endnu en regnskabssæson med accelererende vækst

De underliggende virksomheder i fondens portefølje har fortsat høj vækst i både omsætning og indtjening, når man ser på regnskabstallene for fjerde kvartal.

Fonden Horizon3 Innovation har haft endnu en god regnskabsson

Alle 31 underliggende virksomheder i fondens portefølje har nu aflagt regnskab for kvartalet, der sluttede 31. december. Vi kan glæde os over, at både omsætnings- og indtjeningsvæksten er accelereret – ikke bare i forhold til fjerde kvartal 2024, men også sammenlignet med tredje kvartal 2025.

Den højeste omsætnings- og indtjeningsvækst blev leveret af Micron Technology (NASDAQ:MU). Deres omsætning voksede 196% i forhold til fjerde kvartal sidste år, mens nettoindtjeningen per aktie næsten syvdoblede.

Læs også: Micron leverede rekordtal og guidede langt over forventningerne

Den gode regnskabssæson til trods har mange af de underliggende virksomheder i fondens portefølje oplevet kursmæssig modgang år-til-dato. Vores vurdering er, at det skyldes en kombination af øget geopolitisk uro, makroøkonomisk usikkerhed samt øget tvivl om, hvorvidt techvirksomhederne kan fastholde de nuværende vækst- og indtjeningsniveauer.

For os som langsigtede fundamentalinvestorer er det præcis den type perioder, hvor disciplin og tålmodighed er vigtigst – og hvor divergensen mellem virksomhedernes resultater og markedets prissætning historisk har skabt de bedste langsigtede muligheder.

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores disclaimer her.

94% voksede mere end forventet

Starter vi med omsætningen, så overgik 94% af virksomhederne i fondens portefølje analytikernes konsensusestimater. Kun hollandske Adyen (AMS:ADYEN) og sydkoreanske Coupang (NASDAQ:CPNG) voksede henholdsvis 1,6% og 2,8% mindre end forventet.

For Adyen var årsagerne primært valutamodvind, men også makroøkonomisk modvind i Asien, mens Coupang fik modgang fra et større datalæk, der siden er håndteret.

Som vist i figur 1 herunder var den gennemsnitlige omsætningsvækst 38% for de 31 virksomheder i fondens portefølje. Det var seks procentpoint højere end i tredje kvartal 2025 og ni procentpoint mere end i fjerde kvartal 2024. Dermed ser vi – i kontrast til de seneste måneders kursudvikling – at omsætningen accelererer og ikke aftager.

Figur 1 - Tolvmåneders gennemsnitlig omsætningsvækst i %

Den accelererende vækst er blandt andet drevet af medvind fra AI. Det gælder ikke mindst fondens virksomheder inden for temaerne software og cybersikkerhed, som i kontrast til de dominerende narrativer ser ud til at få strukturel medvind fra netop AI. I en tid, hvor mange stiller spørgsmål ved, om AI-investeringerne nogensinde vil betale sig, kan vi allerede se det slå igennem i flere af vores virksomheders omsætning – og det er værd at bemærke.

Den strukturelle medvind fra AI driver også væksten inden for temaet semiconductor. Markedet virker dog lige nu i tvivl om, hvorvidt de nuværende vækstrater kan fastholdes, hvilket er med til at forklare, hvorfor flere ledende virksomheder inden for det segment lige nu handler til de laveste værdiansættelser i tre år.

Vi følger det tæt og vurderer løbende, om virksomhedernes ordrebøger, kapacitetsudnyttelse og efterspørgsel understøtter de nuværende vækstforventninger.

Indtjeningsvæksten accelerer til 61%

Hvor omsætningen i fjerde kvartal steg 38%, så voksede den gennemsnitlige nettoindtjening per aktie med 61% i forhold til samme kvartal året før. Vi hæfter os ved, at indtjeningen vokser markant mere end omsætningen. Det er især væsentligt for vores fond, som investerer langsigtet i virksomheder med netop profitabel vækst.

I figur 2 herunder er vist den gennemsnitlige indtjeningsvækst i forhold til fjerde kvartal 2024 og tredje kvartal 2025. Figuren viser en acceleration i indtjeningsvæksten på henholdsvis 20 og 21 procentpoint.

Figur 2 - Tolvmåneders gennemsnitlig indtjeningsvækst i %

I figur 2 er der især to virksomheder, som afviger væsentligt fra gennemsnitstallene. Det er Uber (NYSE:UBER) og Micron Technology (NASDAQ:MU), hvis vækst var henholdsvis minus 80% og plus 682% i forhold til tolv måneder siden.

For Uber skyldes det primært en stor engangsgevinst i samme kvartal året før, som gør sammenligningsgrundlaget kunstigt højt. Microns markante vækst afspejler den eksplosive efterspørgsel efter hukommelseschips til AI-infrastruktur.

Såfremt vi korrigerer for disse to outliers, var indtjeningsvæksten 43% – og dermed henholdsvis to og tre procentpoint over fjerde kvartal 2024 og tredje kvartal 2025. I Horizon3 er vi tilfredse med begge væksttal, når vi tænker på de geopolitiske og makroøkonomiske miljøer, virksomhederne har opereret under.

81% af de 31 underliggende virksomheders nettoindtjening overgik analytikernes konsensusestimater. Det gennemsnitlige ‘beat’ var over 5%, hvilket vi også anser som tilfredsstillende.

Markedet har reduceret værdiansættelserne

Hvor vi kun kan være tilfredse med virksomhedernes omsætnings- og indtjeningsvækst, så ser vi med andre øjne på, hvordan aktiekurserne har udviklet sig år-til-dato. Ved markedsluk fredag aften var afkastet år-til-dato negativt med 18%. Til sammenligning har Nasdaq Composite-indekset tabt 10% år-til-dato.

Vi har set lignende perioder før, og erfaringen er den samme hver gang: på kort sigt er der ofte kun en svag sammenhæng mellem virksomhedernes resultater og aktiekursernes udvikling. På lang sigt er sammenhængen tæt på 100%. Det er selve grundlaget for vores investeringshorisont på fem år.

Kombinationen af bedre end forventede regnskabstal og faldende aktiekurser betyder, at den vægtede værdiansættelse af porteføljen er faldet fra 42 til 37 gange analytikernes forventede nettoindtjening for 2026. Det er 11 point under de sidste tre års gennemsnit på 48 gange de næste tolv måneders forventede nettoindtjening.

I figur 3 herunder er vist P/E-værdierne for fondens kategori 1- og 2-positioner, som tilsammen udgør cirka 85% af fondens værdi.

Figur 3 - Fremtidige P/E-estimater for fondens kategori 1- og 2-virksomheder

Kigger vi ni måneder frem og forholder os til konsensusestimaterne for 2027, så er P/E-værdien faldet fra 32 til 27. Det er kun ét point fra de sidste tre års lavpunkt på 26 gange de kommende tolv måneders forventede nettoindtjening.

Estimaterne for 2028 indikerer en P/E-værdi på 21.

Vi mener, at det er i perioder som denne, man som langsigtet investor bør minde sig selv om, hvad man ejer. Fondens portefølje består af innovative og markedsledende vækstvirksomheder inden for tech og digitalisering med strukturel medvind, voksende indtjening, stærke finansielle balancer og ledelser med hånden på kogepladen.

At man lige nu kan købe den strategi til en lavere pris end på noget tidspunkt i næsten tre år, ser vi altid som en langsigtet mulighed. 

Det er vigtigt at bemærke, at tallene i figur 3 er baseret på analytikernes nuværende konsensusestimater. Virksomhedernes realiserede resultater kan afvige væsentligt fra disse og dermed også ændre de udregnede værdier.

Tilmeld dig vores investorwebinar

Onsdag den 8. april afholder vi vores næste investorwebinar, hvor vi giver en grundig status på årets første kvartal og den fremtid, fonden ser ind i. Vi zoomer også ind på softwaresektoren, som nok er den, der kursmæssigt har haft den sværeste start på 2026. 

Webinaret starter kl. 16 og slutter kl 17, og slutter altid med en Q&A session. Du kan tilmelde dig via formularen herunder.

Disclaimer

Fonden Horizon3 Innovation kan eje aktier i de omtalte virksomheder. Du kan til enhver tid se fondens portefølje her.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

Rubrik-aktien

Horizon3 har investeret i Rubrik

Micron leverer rekordkvartal

Micron leverede rekordkvartal og guider langt over forventningerne

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.