- 20. august 2022
- Posted by: Henrik Karlsen
- Category: Ugens højdepunkter
De globale vækstaktier mistede lidt momentum i uge 33
Uge 33 var den første uge siden starten af juli, hvor de globale vækstaktier sluttede ugen billigere end den begyndte. Sådan gik det også for vores portefølje, som lavede et negativt afkast på 5,46%. Det var dårligere end både Nasdaq Composite og det danske OMXC25, som faldt henholdsvis 2,62% og 0,59%.
Ugen 33 bød også på regnskaber for tre af de aktier, Horizon3 har i sin portefølje. Det var israeliske Global-E Online (NASDAQ:GLBE), brasilianske Nu Holdings (NYSE:NU) og Sea Limited (NYSE:SE), som har hovedsæde i Singapore. Derudover var der også spændende nyt fra Upstart (NASDAQ:UPST), som onsdag offentliggjorde et partnerskab med Alliant Credit Union.
Nubank har øget omsætningen med 230% på tolv måneder
Allerede mandag kom Nu Holdings med regnskab for årets andet kvartal. Det var et rigtigt flot regnskab, som i høj grad var med til at validere vores investeringscase i virksomheden. Omsætningen er siden andet kvartal 2021 vokset med hele 230%, hvilket er drevet af en kundetilvækst på 57% og en vækst i den gennemsnitlige omsætning per kunde på hele 95%.
Via linket herunder kan du læse vores fulde dækning af Nu Holdings earnings call, hvor der blandt også blev fortalt, at den flotte vækst er sket samtidig med, at den gennemsnitlige omkostning per kunde har holdt sig neutral.
Læs vores fulde dækning af Nu Holdings earnings call her.
Hos Horizon3 mener vi, at Nu Holdings har gode muligheder for at udvikle sig til en rigtig stærk compounding aktie. Vi har derfor også valgt at øge vores position i virksomheden.
Global-E Online har igen medvind efter et vanskeligt første kvartal
Tirsdag kom turen til Global-E Online, som ligesom Nu Holdings også præsenterede et flot regnskab for andet kvartal. På tolv måneder har Global-E Online vokset omsætningen med 52%% til $87,3 mio. Dækningsbidraget er i samme periode vokset med hele 77%, hvilket viser, at kvaliteten af omsætningen også har forbedret sig.
Vi lyttede tirsdag aften med på ledelsens earnings call, hvilket du kan læse mere om via linket herunder. Her fortalte de blandt andet, at de i har indgået et samarbejde med Disney og udvidet samarbejdet med Adidas.
Global-E Online aktien stiger 24% efter et flot regnskab
Hos Horizon3 mener vi, at direct-to-consumer såvel som cross-border salg er en strukturel megatrends, og at Global-E Online vil drage stor fordel af den. Derfor har vi også valgt at øge vores position i Global-E Online.
Vi har solgt vores position i Sea Limited
Vi har valgt at sælge vores position i Sea Limited for i stedet at øge vores eksponering mod Nu Holdings, Global-E Online og MercadoLibre.
Vi synes ikke, at Sea Limited præsenterede et godt regnskab for andet kvartal. Vi synes heller ikke, at udviklingen har været som håbet, da vi lyttede med på deres earnings call for tre måneder siden. Vores markedsupdate fra dengang kan du finder herunder.
Sea Limited med mindre underskud en forventet i Q1
Vi havde håbet på en stabilisering af Garena, da indtjeningen derfra er vigtig i relation til fortsat at kunne finansiere væksten i Shopee og SeaMoney. Det er trods ledelsens forventninger ikke sket. I stedet er antal betalende brugere på bare et kvartal faldet med knap 9%. De sidste tolv måneder har tilbagegangen været 36%.
Vi havde også håbet, at de ville have endnu bedre styr på deres omkostninger i dette kvartal. Det er heller ikke sket. For eksempel er General and Administrative Expenses på tolv måneder vokset med 96% til $476 mio. og omkostningerne til stock-based compensation fra $112,5 mio. til $184,1 mio.
Kigger vi på bundlinjen, så er nettounderskuddet vokset med 115% til $931,2 mia. Sea Limited har dog stadig $7,8 mia. i cash, hvilket ikke mindst skyldes en store kapitaludvidelsen i tredje kvartal sidste år. Uden den havde situationen nok været kritisk.
Upstart offentliggør samarbejde med Alliant Credit Union
Onsdag udsendte Upstart en pressemeddelse, hvor de offentliggjorde et samarbejde med Alliant Credit Union, som er den tiende største spiller på det amerikanske marked.
Læs Upstart pressemeddelelse vedrørende samarbejdet
Det virker som et spændende partnerskab, som potentielt kan være med til at løse nogle af de udfordringer i Upstarts forretningsmodel, vi skrev om i forlængelse af deres earnings call for andet kvartal tidligere på måneden.
Læs mere om Upstarts udfordringer med sin forretningsmodel
Hos Horizon3 hæfter vi os specielt ved, at Charles Krawitz, som er senior vice president hos Alliant Credit Union, specifikt nævner Upstarts modenhed og robuste løsning som den primære årsag til det indgåede samarbejde.
Abonnér på vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.