SoFi leverer rekordhøj rule-of-40 score i første kvartal

SoFi øgede både omsætnings- og indtjeningsvæksten i første kvartal og fastholder den langsigtede guidance på 30% omsætningsvækst og op til 42% indtjeningsvækst frem til og med 2028.

SoFi (NASDAQ:SOFI) leverede onsdag den 29. april deres regnskab for første kvartal 2026. Det var et af de bedste kvartaler i virksomhedens historie målt på de centrale nøgletal som omsætning, indtjening, medlemsvækst og kapitalstyrke. Alligevel måtte investorerne acceptere et kursfald på knap 11% i indeværende uge.

Som vi har skrevet i tidligere investoropdateringer, vurderer vi i Horizon3, at SoFi med faste skridt bevæger sig fra at være en vækstvirksomhed mod en profitabel, skalerbar digital finansiel platform. Onsdagens earnings call for første kvartal bekræfter denne udvikling.

Vi vil i denne investoropdatering gennemgå hovedtallene, forholde os til den short-rapport fra Muddy Waters, der har fyldt i markedet siden marts, forklare kursreaktionen og vurdere, hvad det hele betyder for vores langsigtede investeringscase.

Læs også: SoFi hæver den langsigtede guidance

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores disclaimer her.

Rule-of-40 scoren stiger til 72

SoFi leverede i første kvartal en nettoomsætning på $1,1 mia., svarende til en stigning på 41% sammenlignet med samme kvartal året før. Det var en acceleration fra de 37%, der blev leveret i fjerde kvartal 2025, og det første gang nogensinde, at SoFi har omsat for mere end $1 mia. i et første kvartal. Det var samtidig 3,6% over analytikernes konsensusforventninger.

Det justerede EBITDA-resultat steg 62% til $340 mio., mens EBITDA-marginen landede på 31%. Kombinationen af 41% omsætningsvækst og 31% EBITDA-margin gav en rule-of-40-score på 72 — det højeste niveau hidtil. Det er fjerde år i træk, hvor SoFi leverer over rule-of-40-grænsen, og det dokumenterer, at virksomheden i stigende grad formår at kombinere høj vækst med solid indtjening.

Den justerede nettoindkomst mere end fordobledes til $167 mio., og den justerede indtjening per aktie blev $0,12, som var i tråd med analytikernes konsensus. Det var samtidig tiende kvartal i træk, hvor SoFi har leveret et positivt GAAP-resultat.

Antallet af medlemmer – som SoFi foretrækker at kalde kunderne – steg med rekordhøje 1,1 mio. i kvartalet til i alt 14,7 mio. Det er en vækst på 35% i forhold til første kvartal sidste år. 

At de stærke regnskabstal hviler på en stærk forretning, blev i april bekræftet af Forbes årlige liste over de bedste banker i USA. Her er SoFi netop blevet kåret som den bedste bank i USA foran etablerede banker som JPMorgan, Citigroup og Bank of America. 54.000 amerikanske bankkunder deltog i undersøgelsen.

Når kunderne selv vurderer SoFi til at være den bedste bank i USA, er det en stærk indikation af, at de tal, der løfter rule-of-40-scoren til 72, hviler på et solidt fundament. 

Banken har en robust balance

Den materielle egenkapital er på tolv måneder vokset 57% til $9,2 mia. svarende til $7,21 per aktie. Indlånene steg yderligere $2,7 mia. til $40,2 mia., og nettorentemarginalen landede på 5,94% — markant højere end de fleste traditionelle banker.

På kapitalsiden er SoFi mere robust end nogensinde. Solvensprocenten er på 21,3%, hvilket er mere end det dobbelte af det regulatoriske minimumskrav i USA på 10,5%. Det giver SoFi stor finansiel fleksibilitet til at vælge, om udlån skal placeres på bankens egen balance eller frasælges gennem Loan Platform Business.

Fortsat høj kvalitet i udlånsporteføljen

På earnings call var der igen meget opmærksomhed på kvaliteten af SoFi’s udlånsportefølje. De underliggende tendenser er intakte og i flere tilfælde forbedret.

For de personlige lån faldt 90+-dages misligholdelsesraten med fem basispunkter til 0,47%, og for studielån faldt den med fire basispunkter til 0,10%. Den justerede nettoafskrivningsrate på de personlige lån var stabil på 4,4% og 40 basispunkter lavere end for et år siden.

Tabene på de nyere ‘lånekohorter’ er på 4,64%, hvilket er langt under den interne tolerance på 7-8%.

Den gennemsnitlige låntager på personlige lån har en årlig indkomst på $154.000 og en FICO-score på 745. Det bekræfter, at SoFi primært betjener kunder med stærke kreditprofiler.

I første kvartal solgte SoFi lån for $3,8 mia. via sin Loan Platform Business og indgik nye partneraftaler for yderligere $3,6 mia. med blandt andet en førende global bank, et stort forsikringsselskab og en af de fem største private asset managers i verden.

At institutioner af denne kaliber stiller kapital til rådighed er et vigtigt validerende datapunkt for kvaliteten af SoFi’s lån og strukturen i forretningsmodellen.

Ledelsens svar på short-rapporten

I marts udgav den amerikanske short-seller Muddy Waters en kritisk rapport om SoFi. Kort fortalt anklagede de SoFi for at opgøre sin udlånsforretning på en måde, der får den til at se mere risikofri ud, end den i virkeligheden er. Et centralt punkt i kritikken fra Muddy Waters var en påstand om, at SoFi bærer en større del af tabsrisikoen på de lån, som de videresælger til eksterne investorer, end de kommunikerer til markedet.

Rapporten har siden ligget som en skygge over aktien og er en del af forklaringen på det markante kursfald på cirka 37% år-til-dato.

På onsdagens earnings call gav SoFi det første konkrete svar på den tekniske kerneanklage. SoFi’s CFO Chris Lapointe slog fast, at SoFi kun bibeholder 5% af de lån, der videresælges, og dermed ikke står først for skud, hvis nogle af disse lån ender med at give tab.

Det er præcis modstykket til en af Muddy Waters’ centrale anklager. En udtalelse af denne type på et åbent earnings call er en betydelig forpligtelse for en CFO, da den indgår i de officielle finansielle filings og dermed kan få regnskabsmæssige og juridiske konsekvenser, hvis den viser sig ikke at holde.

SoFi har desuden i investorpræsentationen for første kvartal tilføjet en helt ny side, der detaljeret forklarer, hvordan banken arbejder med sin udlånsmodel og hvilken rolle, banken spiller i hver enkelt del af processen. Det viser, at ledelsen har taget kritikken om kommunikativ klarhed alvorligt og handler på den.

Samtidig har CEO Anthony Noto gennem foråret flere gange vist sin tro på virksomheden ved personligt at købe flere SoFi-aktier i det åbne marked. Den 2. marts købte han 56.000 aktier til en gennemsnitspris på $17,88. Og han købte for yderligere $0,5 mio. den 17. marts – få timer efter offentliggørelsen af short-rapporten.

Anthony Noto ejer nu personligt cirka 11,7 mio. SoFi-aktier, som har en aktuel værdi på mere end $190 mio. 

Mulige forklaringer på negativ kursreaktion

Markedet reagerede negativt på regnskabet ved at sende kursen ned 11% i indeværende uge og 37% år-til-dato. Aktien har trods tilbagefaldet dog stadig givet et afkast på 31% de seneste tolv måneder.

Det er selvsagt vanskeligt at sige præcis, hvorfor en aktiekurs falder, men flere ting kan have været medvirkende.

For det første gav ledelsen onsdag en guidance for andet kvartal, som lyder på 30% omsætningsvækst, hvilket er lavere end de 41%, som banken voksede i første kvartal. Samtidig havde markedet håbet på et løft af helårsguidancen efter det stærke regnskab, men den blev fastholdt på $4,66 mia. i omsætning og $0,60 i justeret nettoindtjening per aktie. 

For det andet faldt omsætningen i Tech Platform-forretningen med 27%, da de har mistet Chime, som var en af platformens store fintech-kunder. Det var allerede varslet for flere måneder siden, og var derfor ikke ny information. Tager vi Chime ud af regnestykket, så voksede omsætningen i Tech Platform-forretningen med 12% efter en tilgang på 13 nye kunder i kvartalet.

Vi har købt flere SoFi-aktier

Som vi skrev i opdateringen efter regnskabet for fjerde kvartal 2025, så guider SoFi for en gennemsnitlig omsætningsvækst på mindst 30% og cirka 40% indtjeningsvækst frem til og med 2028. Det er væsentligt over konsensusestimaterne.

Vores vurdering er, at regnskabet for første kvartal øger vores tillid til, at ledelsen kan realisere deres langsigtede guidance. Omsætningsvæksten er accelereret, indtjeningsmarginerne er rekordhøje og den finansielle balance er robust.

Kigger vi på den fremadskuende P/E-værdi, så ses det i figur 1 herunder, at den er på det laveste niveau siden begyndelsen af 2024. Kigger vi på konsensusestimaterne for 2027 og 2028, så falder den forventede fremadskuende P/E-værdi til 20,6 og 16,5. 

Figur 1 - Fremadskuende P/E-værdi for SoFi

Kombinationen af højere end forventet vækst, stigende indtjeningsmarginer og en robust portefølje gør, at vi i fonden har valgt at købe flere SoFi-aktier til porteføljen. Positionen udgør cirka 3,75% af fondens formue.

Disclaimer

Fonden Horizon3 Innovation kan eje aktier i de virksomheder, der er nævnt i denne opdatering. Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne opdatering ikke ses som en anbefaling om hverken at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

Nubank er blevet profitabel i Mexico

Nubank er blevet profitabel på det mexicanske vækstmarked

Horizon3 investerer blandt andet i e-commerce aktier.

Global-e-aktien faldt 9% trods et stærkt kvartalsregnskab

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.