- 20. april 2023
- Posted by: Henrik Karlsen
- Categories: Aktuelle regnskaber, Virksomhederne
Tesla indfrier forventningerne i svært kvartal
Tesla (NASDAQ:TSLA) præsenterede i aftes deres regnskab for årets første kvartal. Det var et regnskab, som på nærmest kroner og ører matchede analytikernes forventninger. Omsætningen for første kvartal var $23,33 mia., hvilket var en anelse under analytikernes konsensusforventninger. Nettoindtjeningen var præcis som forventet på $0,85 per aktie.
Investorerne tog ikke godt imod Tesla regnskabet, og har i dag sendt aktiekursen ned med foreløbigt mere end 10%. Det er til trods for, at der faktisk ikke var meget der overraskede hverken negativt eller positivt på onsdagens earnings call.
Omsætningen er steget med 24%
Salgstallen var der ikke nogen nyhedsværdi i, da Tesla allerede i god tid forud for regnskabet havde offentliggjort deres salgstal for første kvartal. I alt blev der leveret 422.875 biler, hvilket var 36% mere end samme kvartal sidste år. Det er cirka en fem gange højere vækstrate en det totale globale bilmarked, som i 2023 forventes at vokse 5%, hvis man lytter til Statista.
Grundet den eneste tids mange prisnedsættelser steg Tesla’s omsætning noget mindre og helt præcis med 24% i forhold til samme kvartal sidste år. Mindst var væksten ikke overraskende inden for automotive, som det også fremgår af tabellen herunder.
Tabel 1 – 12 måneder udvikling i Tesla’s omsætning i mio. $
Kategori |
Q1 2022 |
Q1 2023 |
Vækst |
---|---|---|---|
Automotive |
$16.861 |
$19.963 |
+18% |
Energy generation & storage |
$616 |
$1.529 |
+148% |
Services & other |
$1.279 |
$1.837 |
+44% |
Den samlede omsætning for første kvartal var $23,33 mia., hvilket som sagt var 24% mere end sidste års kvartalsomsætning på $18,76 mia. Nettooverskuddet endte på $2,93 mia., hvilket var 36% mindre end sidste års kvartalsindtjening på $3,74 mia.
På balancen endte Tesla kvartalet med $22,4 mia. i kontanter og andre let omsættelige aktiver, hvilket er en stigning på 24% i forhold til for ét år siden.
Tesla stadig blandt de mest profitable bilproducenter
Forud for regnskabet var det spørgsmålet om, hvor meget de seneste tids prisnedsættelser havde påvirket Tesla’s indtjening. Ingen havde forventet, det ikke ville påvirke indtjeningen, hvorfor konsensusforventningen også var et fald på 20% i nettoindtjeningen per aktie. Nettoindtjeningen var $0,85 per aktie, hvilket var præcis som forventet på forhånd, så egentlig ikke nogen overraskelser der.
Kigger vi nærmere på dæknings- og overskudsgraden i figur 1 herunder, er det tydeligt, at begge er faldet en del tilbage i løbet af de seneste tolv måneder.
Figur 1 – Tesla’s indtjening i % af omsætningen
Analytikerne havde forventet en dækningsgrad på 20%, men måtte nøjes med 19,3%. Det var der mange spørgsmål om på aftenens earnings call, som vi synes blev besvaret på tilfredsstillende vis. Som altid er Tesla optaget af at optimere produktionen, og i den forbindelse oplever de både begyndende fald i priser fra undeleverandører og fortsatte interne effektiviseringer, som begynder at have effekt på fabrikkerne i både USA og Tyskland.
Det forventer vi, man vil se slå igennem allerede i den kommende kvartalsregnskaber.
Overskudsgraden faldt fra 19,2% til 11,4%, hvilket umiddelbart er meget. Årsagen er naturligvis de mange prisnedsættelser, som er sket den seneste tid. En overskudsgrad på 11,4% er dog stadig i den absolutte elite, når man sammenligninger med de 8%, som er gennemsnittet for bilindustrien.
Langsigtet potentiale er vigtigere end kortsigtet profit
Tesla meldte på sidste earnings call ud, at de forventer at sælge 1,8 mio. biler i 2023. Det tal blev flere gange bekræftet som et tal, de lige nu er ret trygge med hos Tesla. Flere analytikere ville gerne have Elon Musk til at forholde sig til 2 mio. biler, men han gik ikke med på galejen.
Elon Musk nævnte flere gange, at Tesla er villig til at gå på kompromis med den kortsigtede indtjening for at realisere virksomhedens langsigtede potentiale. Det potentiale hægtes for automotive forretningen i rigtig høj grad på selvkørende FSD software og Robotaxi, som af mange betragtes som den ultimative, hellige gral.
I den forbindelse er mange biler og antal kørte kilometer enorm vigtige for at hente de enorme mængder af data, der skal til for nå sit mål for full autonomous biler. På earnings call fortalte Elon Musk, at de lærer både hurtigt og meget, og at han håber, at de allerede i år når målet om full autonomous driving.
Vi vurderer, at den vigtige milestone lige nu ikke er regnet in i Tesla’s værdisætning, hvilket for så vidst også kun er klogt. Men lykkes det, vil det øge værdien af Tesla’s biler radikalt – og derved forhåbentligt også virksomheden.
Innovation fører til optionaliteter
Hos Tesla og investorerne er der store forventninger til Cybertruck, som Elon Musk forventer rammer markedet i løbet af årets tredje kvartal. Vi forventer ikke, at at Cybertruck vil påvirke hverken regnskaberne i 2023 eller 2024 i nogen væsenlig grad, men vi tror, det på sigt kan blive et attraktivt produkt i det amerikanske marked for pick-up trucks.
På earnings call nævnte Elon Musk også Dojo som en af de optionaliteter, som på sigt kan udvikle sig til en selvstændig training-as-a-service forretning på linje med eksempelvis Amazon Web Services. Dojo som et egentlig forretningsben er for nuværende ikke en del af vores investeringscase i Tesla, men ikke desto mindre værd at holde øje med.
Én af de optionaliteter, som er ved realisere sig er forretningsbenet Energy Generation and Storage. På 12 måneder er omsætningen vokset med 148% til $1,53 mia. Det udgør stadig kun 6,5% af Tesla’s samlede omsætning, men potentialet er stort. Det er den nyligt offentliggjorte investering om et Megapack fabrik i Kina til $20 mia. et synligt bevis på. På sigt forventer Tesla, at Energy Generation and Storage kan nå samme omfang som automotive forretningen i både omgang og indtjening.
På onsdagens earnings call fik disse udmeldinger ingen stor opmærksomhed fra de deltagende analytikere. Deres fokus var, som det ofte er, på de næste tre til ni måneder.
Fondens investeringscase i Tesla virker intakt
Vi anerkender, at Tesla aktiekurs på kort sigt kan komme under pres. Men med fokus på både regnskabet i går og ledelsens earnings call vurderer vi, at fondens langsigtede investeringscase i Tesla er intakt.
Læs vores investeringscase for Tesla
Trods store prisnedsættelser og udfordrende makroøkonomiske vilkår, indfriede Tesla forventningerne til omsætning og indtjening samtidig med, at de fastholder et højt innovations- og investeringsniveau i fremtid vækst og indtjening.
I de kommende kvartaler vil vi holde fortsat øje med, hvordan væksten og indtjeningen i automotive forretningen udvikler sig. Her er det vores forventning, at de vil sælge minimum 1,8 mio. biler i 2023 og at de vil fastholde høje marginer sammenlignet med den øvrige bilindustri.
Lanceringen af Cybertruck og udviklingen mod full autonomous driving holder vi også øje med. Vi forventer, at Cybertruck lanceres først.
Derudover er vi også begejstrede for udviklingen inden for Energy Generation and Storage. Her forventer vi fortsat høj vækst, hvilket vi naturligvis også vil holde øje med.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 188.5