Horizon3

Investorerne har igen fået smag for fintech aktier

I fonden er vi nu mere end halvvejs gennem regnskaberne for det kvartal, der sluttede 30. september 2024. Endnu engang kan vi kun være tilfredse, når vi ser på tendensen i de 19 regnskaber og earnings call, som vi indtil videre har arbejdet os igennem.

Status er, at 17 af de 19 virksomheder i fondens portefølje har øget omsætningen endnu mere end forventet. Endnu bedre er tallene, når vi kigger på nettoindtjeningen per aktie. Der har hele 18 and 19 virksomheder haft en bedre indtjening for tredje kvartal i forhold til analytikernes konsensusforventninger.

De gode regnskaber har også haft positiv indvirkning på kursen på fondens investeringsbeviser, som den seneste uge er steget med 5,12%. Det giver et samlet afkast år til dato på 29,34% og 46,12%, hvis man strækker perioden til de sidste tolv måneder.

Gennemsnitlig omsætningvækst på 24%

Analyserer vi på tallene for de 19 offentliggjorte regnskaber, så er den gennemsnitlige omsætningsvækst 23,73% i forhold til samme kvartal sidste år. Netop omsætningsvækst er en af de vigtigste langsigtede value drivers for fremtidigt afkast. Derfor glæder det os, at den fortsat ligger en pænt niveau over fondens målsætning om en årlig omsætningsvækst på i gennemsnit 15%.

I figur 1 herunder har vi vist den procentuelle omsætningsvækst sammenlignet med tredje kvartal sidste år. For Block (NYSE:SQ) er den procentuelle vækst af regnskabstekniske årsager målt på baggrund af bruttoavancen frem for omsætningen.

Tabel 1 - Procentuel omsætningsvækst i forhold til året før

Mest iøjnefaldende er den digitale sundhedsplatform Hims & Hers (NYSE:HIMS) med en omsætningsvækst på 77,13% i forhold til tredje kvartal sidste år. Men også Palantir (NYSE:PLTR) imponerer med deres accelererende vækst, som i høj grad er er drevet af en vellykket transformation til at blive en af de mest ledende AI softwareplatforme.

De flotte vækstrater afspejler fordelen ved fondens strategi om at investere i innovative og markedsledende med strukturel medvind.

Fintech aktierne har fået ny medvind

Det er for tidligt at konkludere endeligt på regnskabssæsonen. Men det er tydeligt, at de bedste fintech virksomheder igen er blevet populære hos investorerne. Tidligere har primært Nu Holdings (NYSE:NU) trukket afkastet blandt fondens fire fintech investeringer. 

Nu har også SoFi (NASDAQ:SOFI) og Upstart (NASDAQ:UPST) fået kursmæssigt medvind. Og så meget, at de i det indeværende kvartal er de to aktier i fondens portefølje, der med et afkast på henholdsvis 65,52% og 102,45% er steget mest. Sidstenævnte steg i fredagens handel med 46,02% efter rigtig godt earnings call torsdag aften.

SoFi er en aktie, som vi længe har ment har haft et kursmæssigt efterslæb. Det skyldes, at de siden fjerede kvartal 2022 har leveret rigtig stærke økonomiske resulater, som også har været bedre en forventet af analytikerne. Det til trods har aktiekursen ligget mere eller konstant på en kurs omkring $7,50.

Kursstigningen på 65,52% siden 30. september viser, at jo længere tid en aktiekurs har kørt sidelæns, jo stærkere bliver reaktionen på et tidspunkt. Det er naturligvis forudsat, at virksomheden leverer gode forretningsmæssigt resultater, som tilfældet har været for SoFi.

LÆS VORES INVESTERINGSCASE FOR SOFI

Kursstigningen har været endnu kraftigere for Upstart, da investorerne har fået endnu mere tro på, at virksomheden står godt rustet til en tid med laverer renter. Den tro har vi i fonden haft i lang tid, hvorfor vi også har været tålmodige, mens Upstart var udfordret af høje renter.

Det har nu betalt sig så godt, at Upstart aktien fredag eftermiddag var den i porteføljen, som har givet det højeste procentuelle afkast siden lanceringen 6. februar 2023. Efter fredagens stigning på 46,02% valgte vi at sælge cirka 15% af fondens Upstart aktier.

Investorerne har solgt ud i e-commerce

Hvor fintech aktierne har klaret sig rigtig godt i den igangværende regnskabssæson, så har vi set modsatte tendens hos e-commerce virksomhederne Coupang (NYSE:CPNG) og MercadoLibre (NASDAQ:MELI). Især MercadoLibre aktien blev efter deres regnskab onsdag straffet hårdt i torsagens handel, hvor aktien blev handlet ned med hele 16,21%.

Som det ses i figur 1 skyldes torsdagens kursfald ikke manglende vækst i omsætningen, som på tolv måneder er steget 41,22% til $5,31mia. Derimod levede nettoindtjeningen ikke op til analytikernes konsensusforventning. Hvor de havde forforventet et overskud på $9,93 per aktie, så blev det kun $7,83.

Ledelsen gav på deres earnings call et tilfredsstillende forklaring på den store afvigelse i nettoindtjeningen. Den var, at de har valgt at fremrykke planlagt investeringer i både deres e-commerce og fintech forretning. Og det påvirker på kort sigt indtjeningen negativt. 

LÆS VORES INVESTERINGSCASE FOR MERCADOLIBRE

Som langsigtede investorer er det vigtigt for os, at de fremrykkede investeringer vil øge MercadoLibre’s strategiske voldgrav. Dermed mener vi også, at der er en god sandsynlighed, at investeringerne vil styrke deres langsigtede vækst og indtjening.

Af samme grund valgte vi fredag at købe flere MercadoLibre aktier til fondens portefølje.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal vores perspektiv på MercadoLibre ikke betragtes som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge aktien.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på vores investeringsunivers.

Risici

Alle investeringer indebærer risici. Læs mere om fondens væsentligste her.

Disclaimer

Artiklen er generel investor-information og ikke investeringsanbefalinger.

Fonden

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation og hvordan du bliver medinvestor.

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation