Turbulent første kvartal gav negativt afkast på 14,19%

I første kvartal offentliggjorde virksomhederne i fondens portefølje regnskaber for kvartalet, der sluttede 31. december 2024. Det slap de igen godt fra med bedre end forventet omsætnings- og indtjeningsvækst til hovedparten af virksomhederne i fondens portefølje. 

84% af virksomhederne havde højere omsætningsvækst, når der sammenlignes med analytikernes konsensusforventninger, mens 94% havde en bedre nettoindtjening per aktie end forventet. Den gennemsnitlige rule-of-40 score var på den gode side af 50, hvilket er tilfredsstillende.

Resultatmæssigt var der således ikke mange hår i suppen, når vi kigger på regnskabssæsonen.

Aktiemarkedet har fået et coronalignende chok

Første kvartal startede også godt med pæne kursstigninger til de fleste underliggende aktier i fondens portefølje. Den tendens blev dog brudt efter genindsættelsen af præsident Trump den 20. januar. Og desværre er det negative momentum taget til i styrke, efter han onsdag i indeværende uge præsenterede sine toldplaner. 

Som vi ser det, har præsident Trumps toldplaner udløst, hvad der minder om et corona-chok til den globale økonomi. Forsynings-kæder er blevet forstyrret og mange virksomheder vil i den kommende tid skulle genbesøge deres strategiplaner og budgetter. Når det kommer til forbrugerne, skal de forvente højere priser på alt fra Nike sko til iPhones.

Det sker samtidig med, at blandt andet den amerikanske investeringsbank JP Morgan sænker forventningerne til USA’s vækst fra plus 1,3% til minus 0,3%. Dernæst hæver de inflationsforventningerne med 1,4% til 4,4%, når de ser på indekset for privatforbrug – også kaldet PCE indekset.

De først dage af april har været historisk hårde for kursudviklingen på vores fonds investeringsbeviser, som nu er faldet med 25,21% siden årsskiftet. Det er ikke en trøst, at de fleste ander hjørner af aktiemarkedet også har lidt store kurstab. 

Vi ser tre mulige scenarier

I Horizon3 ser vi tre mulige scenarier, når det kommer til USA og deres toldsatser. Det første scenarie er, at onsdagens udmelding er en invitation til andre lande om at komme på banen for at genforhandle toldaftaler med USA. Efter sigende skulle Vietnam allerede have taget initiativ med et tilbud om helt at fjerne told mellem de to lande. Vietnam er ikke den største økonomi i verden, men det er alligevel værd at holde øje med. Det er nemlig der, Nike får syet størstedelen af deres sko. Også teknologivirksomheder som Dell, Apple og Intel får ting produceret i Vietnam. Præsidentens egne udtalelser om, at han er åben for forhandling med andre lande, er med til at underbygge det scenarie.

Andet scenarie er en eskalering af toldkrigen. Datagrundlaget, Trump onsdag brugte til at retfærdiggøre de forhøjede toldsatser, er mildest talt upræcist. For eksempel hævede han, at EU lægger 39% på i told for import af amerikanske varer. En tiendedel af det tal ville have været mere retvisende. Tilsvarende har han gjort mod Kina, som fra 9. april har fået pålagt yderliger 34% i eksporttold til USA. Kina har svaret igen ved at pålægge 34% i told på amerikanske varer, som eksporteres fra USA til Kina. Faconen og tonen fra den nye amerikanske regering har i vidt omgang været nedladende og konfrontatorisk, hvorfor en eskalering af toldkrigen er et reelt scenarie.

Tredje scenarie er, at toldsatserne træder i kraft 9. april med de store konsekvenser det har for både virksomheder og forbrugere. Et stort arbejde med at re-designe verdens forsyningskæder vil starte, uden at det nødvendigvis vil føre til lavere priser. For hvordan vil selv den mest effektive skofabrik i USA kunne producere billigere i Vietnam, hvor timelønnen er på omkring $2 i timen. Volvo er dog en virksomhed, som har meldt ud, at de vil øge produktionen i USA for ikke at blive ramt af de forhøjede toldsatser. Så det scenarie kan heller ikke udelukkes.

Presset på præsident Trump vokser

Selv om ingen af de tre scenarier kan udelukkes, så anser vi i fonden det første scenarie som det mest sandsynlige. Altså noget der minder om den samme playbook, Trump gennemførte i sin første præsidentperiode. Dengang faldt aktiemarkedet også kraftigt, da han raslede toldsabler med Kina. Siden skete der en normalisering og både virksomheder og aktiemarked vandt det tabte tilbage.

Udover historikken er der også andre grunde til, at vi tror, Trump vil være åben for toldforhandlinger med de fleste lande. Og det er, at presset på ham allerede er stigende fra befolkningen, politisk hold og ikke mindst nogle af landets største virksomheder. 

For eksempel deltog flere end 500.000 amerikanere i går i en demonstration direkte mod Trump og de initiativer, han har gennemført siden sin genindsættelse. Også fra politisk hold er der spirrende modstand. Herunder er vist et kort klip fra fredag, hvor Californiens guvernør udtaler, at de vil gå direkte imod signalerne fra Washington og fortsat arbejde i på tættere relationer til deres internationale samhandelspartnere.