Debatten om AI i softwaresektoren har i starten af året taget en ny og mere dramatisk drejning. Lanceringen af Claude Code og den bredere fortælling om agentic eller vibe coding har sat gang i en idé, som hurtigt har vundet indpas i markedet. Den er, at hvis AI nu kan kode selv, er store dele af software så overhovedet nødvendige længere?
Det er næppe tilfældigt, at mange softwareaktier og brede software-ETF’er faldt markant kort efter denne fortælling for alvor tog fart. Softwareaktierne i vores portefølje er heller ikke udsluppet. Markedets reaktion afspejler en intuitiv, men efter vores vurdering også en forsimplet logik: Software er kode, kode kan nu genereres billigt, og derfor vil softwarevirksomhederne nu få det svært.
Historisk set er det et velkendt mønster. Når ny teknologi lover at reducere omkostninger dramatisk, reagerer aktiemarkedet hurtigt og ofte også før konsekvenserne er fuldt forstået. Prissætninger presses, narrativer udfordres, og sektorer handles bredt ned, længe før der sker reelle ændringer i efterspørgslen.
Det interessante i de sidste ugers markedsbevægelser er derfor ikke, at markedet reagerer. Det interessante er hvordan. For det aktuelle fald i softwaresektoren tyder ikke på, at investorer har konkluderet, at software er irrelevant. Men snarere på, at markedet er begyndt at stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvilken software er egentlig robust i en verden, hvor kode er blevet billigere?
Det spørgsmål er både legitimt og nødvendigt. Men svaret kræver, at man skelner mellem kode og værdi – og det er netop her, debatten ofte sporer af.
De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores disclaimer her.
Køb vs byg er en gammel diskussion
Forestillingen om, at AI nu gør det rationelt at bygge software selv, er ikke ny. Byg vs. køb har været en diskussion i årtier og længe før AI blev en del af samtalen. Spørgsmålet har aldrig været, om man kan bygge software, men om man bør gøre det.
I min egen tid i Gartner for mere end tyve år siden, havde en kunde engageret os i forbindelse med en planlagt børsnotering af deres virksomhed. Opgaven var at lave en kvalitets- og risikovurdering af virksomhedens infrastruktur. Frem for at købe et ERP-system hos en af de store leverandører, havde den pågældende virksomhed valgt at udvikle deres eget. Systemet var på daværende teknisk set dueligt og dækkede også virksomhedens behov. Alligevel var konklusionen klar. Et egenudviklet ERP-system blev vurderet som en væsentlig operationel risiko.
Ikke fordi løsningen var dårlig, men fordi den bandt fokus og kapital, skabte afhængighed af få nøglepersoner og placerede et forretningskritisk ansvar internt, som kapitalmarkedet forventede lå hos en ekstern leverandør. Spørgsmålet var ikke, om systemet virkede i dag, men om det kunne bæres og udvikles ansvarligt over mange år.
Børsnoteringen blev aldrig gennemført. Og systemet viste sig med tiden også at blive utidssvarende.
Pointen er ikke historien i sig selv, men mekanismen bag. At kunne bygge software har aldrig været det samme som at eje et robust system. AI ændrer ikke denne forskel – den gør den blot mere synlig.
Det globale softwaremarked ventes at vokse 65%
Hvis vi løfter blikket fra de kortsigtede markedsbevægelser og ser på de strukturelle forventninger, tegner der sig et mere nuanceret billede. Ifølge Gartner forventes virksomhedernes IT-budgetter globalt at vokse fra $5.483 mia. i 2025 til $7.246 mia. i 2029. Det svarer til en samlet vækst på 31% og en årlig gennemsnitlig vækst på 7%.
Endnu mere markant er udviklingen inden for virksomhedssoftware. Her vises det, at Gartner forventer det globale marked vil stige fra $409 mia. i 2025 til $674 mia. i 2029. Går det som Gartner forudser i deres analyser, vil det svare til årlig vækst på 13%. Markedet for virksomhedssoftware forventes dermed ikke blot at vokse mere end det samlede IT-marked, men også væsentligt hurtigere end global BNP-vækst.
Figur 1 - Den forventede globale vækst i markedet for virksomhedssoftware (i mia. $)
Væksten frem mod 2029 forventes at være drevet af behovet for øget produktivitet, automatisering, styring og ikke mindst risikoreduktion i virksomheder, der bliver mere og mere komplekse. AI forstærker disse behov, men erstatter dem ikke.
Det uafhængige analysehus Gartner peger samtidig på en klar bevægelse væk fra fragmenterede softwareløsninger og over mod konsolidering omkring platforme. Verdens IT-direktører prioriterer i stigende grad software, der reducerer kompleksitet, håndterer integration og outsourcer ansvar.
Set i det lys er det svært at argumentere for, at virksomhedssoftware er på vej ud. Snarere tværtimod.
AI er mere en stresstest end disruption
I Horizon3 ser vi AI som en stresstest af softwaremodellerne snarere end som en generel trussel mod hele sektoren. Agentic coding reducerer omkostningen ved at skrive kode dramatisk. Og det gør det lettere at bygge hurtige prototyper og interne værktøjer med nichefunktionalitet. Men det ændrer ikke ved, hvad professionel software i praksis består af.
Virksomhedssoftware handler ikke kun om udvikling, men ligeså om drift, sikkerhed, compliance, integration og kontinuerlig videreudvikling. Det handler om at tage ansvar, når noget går galt. Også klokken tre om natten, også når kravene ændrer sig, og også når nøglepersoner forlader virksomheden.
AI er fremragende til at accelerere udvikling. Den er langt dårligere til at eje et system over tid. På den front har intet ændret siden eksemplet ovenfor med den planlagte børsnotering.
De første uger af året har været hårde ved de allerfleste softwareaktier. Vi skyder med andre ord først og spørger bagefter. Men AI vil ikke ramme softwaresektoren bredt og blindt. Den vil ramme selektivt og alt andet lige primært der, hvor værdien ligger i funktionalitet og brugerflade. De bliver naturligt udfordret, når kode bliver billigere. Punktløsninger og værktøjer, der ikke er forretningskritiske, får sværere ved at forsvare høje priser.
Omvendt bliver software, der fungerer som rygraden i virksomheder, mere nødvendig i takt med, at AI øger kompleksiteten. AI reducerer ikke behovet for styring – den flytter det og forstærker det.
AI er allerede en medvind for fondens softwarevirksomheder
Denne forskel bliver efter vores vurdering tydelig, når man ser på konkrete eksempler fra fondens portefølje. Virksomheder som Microsoft (NASDAQ:MSFT) og ServiceNow (NYSE:NOW) fungerer ikke som samlinger af isolerede funktionaliteter, men som forretningskritiske platforme, der binder virksomheder sammen. Når AI øger mængden af både data, automatiseringer og beslutninger, øges værdien af de softwareplatforme, der kan orkestrere og styre helheden.
ServiceNow lancerede tidligere på året Now Assist, som er den produktgruppe, hvor deres AI-agenter ligger. Udrulningen er gået hurtigere end forventet, og forventes i regnskabet for 2025 allerede at bidrage til knap 4% af den samlede omsætning. I 2026 forventer CEO Bill McDermott at Now Assist vil runde $1 mia. i omsætning.
Inden for cybersikkerhed ser vi samme mønster. Autonome AI-agenter er blevet en helt ny brugeridentitet, der skal sikres i samme grad som menneskelige brugere. Så AI udvider virksomhedernes angrebsflade markant, hvilket øger behovet for de platforme, som CrowdStrike (NASDAQ:CRWD), Palo Alto Networks (NASDAQ:PANW) og Zscaler (NASDAQ:ZS) tilbyder. AI er ikke en konkurrent, men selve årsagen til, at efterspørgslen vokser.
Når AI genererer mere data og flere afhængigheder, så vokser behovet for dataplatforme og overvågning også. Snowflake (NYSE:SNOW) og Datadog (NASDAQ:DDOG) adresserer ikke blot analyse, men også den underliggende kompleksitet, som ikke kan løses ved blot at bygge lidt selv.
GitLab (NASDAQ:GTLB) er et andet godt eksempel. AI gør det lettere at skrive kode, hvilket i praksis bør betyde, at der bliver skrevet mere kode. Men mere kode øger behovet for sikkerhed og governance. GitLab adresserer netop de discipliner, som agentic coding ikke løser: hvordan software udvikles, testes, sikres og sættes i produktion på en kontrolleret måde.
Observationspunkter til kommende regnskabssæson
Den 28. januar starter regnskabssæsonen for vores vedkommende, når både Microsoft og ServiceNow om aftenen afholder deres earnings calls. Udover det naturligvis altid er vigtigt, hvordan virksomhederne har klaret sig på kort sigt, så vil der i høj grad også blive lyttet specifikt til AI-historierne.
Det vil sandsynligvis ikke længere være nok bare at have en god historiefortælling om AI. Vi forventer, at både investorer og analytikere vil være på udkig efter konkrete datapunkter, der viser, at virksomhederne også kan omsætte AI til målbar vækst.
Guidance vil således også blive mindst ligeså interessant som regnskabet for de sidste tre måneder af 2025.
Softwareaktierne udgør cirka 11% af fondens samlede portefølje.
Disclaimer
Fonden Horizon3 Innovation kan eje aktier i de omtalte virksomheder. Du kan til enhver tid se fondens portefølje her.
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.
