Palo Alto Networks godt fra start i nyt regnskabsår

Verdens største virksomhed inden for cybersecurity leverede et bedre regnskab end forventet. Nyt stort opkøb har dog gjort nogle investorer nervøse.

Cybersecurity aktier er et vigtigt investeringstema for Horizon3

Palo Alto Networks (NASDAQ:PANW) leverede et stærkt første kvartal i det nye regnskabsår og bekræfter endnu en gang sin status som en af verdens vigtigste IT-sikkerhedsvirksomheder. Væksten i den vigtige NextGen Security-forretning lå over markedets forventninger, og indtjeningsmarginerne er fortsat blandt de bedste i softwaresektoren.

Alligevel faldt aktien efter kvartalsregnskabet. Det skyldes næppe svagheder i tallene, men snarere en kombination af høje forhåndsforventninger og et nyt stort opkøb.

Læs vores investeringscase for Palo Alto Networks

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores disclaimer her.

Abonnementsforretningen vokser 29%

Palo Alto Networks voksede i forhold til samme kvartal sidste år omsætningen med 16% til $2,47 mia. Det var en smule over analytikernes konsensusforventning. Den årlige tilbagevendende omsætning i deres NextGen Security-forretning steg 29% til $5,85 mia. Ordrebogen med endnu ikke fakturerede kontrakter voksede 24% til $15,5 mia.

For os er det vigtigt, at den årlige tilbagevendende omsætning samt ordrebogen vokser endnu hurtigere end omsætningen, da det giver begrundet tillid til, at den fremtidige væksthistorie er intakt. 

Driftsmarginen lå over 30%, hvilket var en forbedring på 140 basispoint i forhold til for et år siden. Der blev leveret $1,71 mia. i frit cash flow, hvilket er en stigning på 17% i forhold til det samme kvartal sidste år. Nettoindtjeningen på $0,93 per aktie var 4,3% over analytikernes konsensusestimat.

Antallet af kunder, der bruger mere end $10 mio. årligt hos Palo Alto Networks voksede 49% til 55, mens antallet med årligt forbrug på mere end $5 mio. steg 54% til 169 kunder.

På earnings call blev det bekræftet, at de for hele regnskabsåret forventer en frit cash flow-margin på 38–40%. Det er blandt de højeste niveauer i softwaresektoren og understreger, at Palo Alto Networks ikke bare vokser hurtigt – de gør det effektivt og profitabelt. 

Strukturel medvind forstærkes af AI og cloudmigrering

Palo Alto Networks har tre strukturelle medvinde i ryggen. Den første er naturligvis cybersecurity, hvor de er verdens største virksomhed. Den medvind forstærkes yderligere i takt med, at kunderne flytter deres IT til clouden og samtidig integrerer AI i stadig flere processer. Dette giver flere trusler, flere datapunkter og større behov for automatiseret sikkerhed.

Med XSIAM-platformen står Palo Alto Networks her stærkt. Den er udviklet til at automatisere trusselshåndtering ved hjælp af netop AI. Og resultaterne hos kunder har vist en markant forbedring af tiden fra, at en trussel identificeres til, at den er neutraliseret. 

Antallet af kunder på XSIAM-platformen er på tolv måneder øget med 150% til cirka 470 kunder. Den største kontrakt er for nylig indgået med en stor telecomvirksomhed til en samlet værdi på mere end $85 mio.

Kigger vi lidt fremad, så forventer det uafhængige analysehus Gartner, at investeringer i cybersecurity, cloud og AI er blandt de investeringsområder, der vil blive prioriteret højest i de kommende år.

Nyt stort opkøb øger usikkerheden

Palo Alto Networks offentliggjorde samtidig med regnskabet opkøbet af Chronosphere, som koster på den gode side af $3 mia. Chronosphere er en ung virksomhed, der har specialiseret sig i at overvåge komplekse cloud- og AI-miljøer. Strategisk giver opkøbet god mening, da det hænger tæt sammen med både IT-sikkerhed og automatisering.

Dermed udvider Palo Alto Networks med opkøbet de værktøjer, der gør kunderne bedre i stand til at forstå deres systemer, finde fejl og reagere hurtigt på potentielle sikkerhedsproblemer.

Aktiemarkedet reagerede dog negativt på nyheden. Dels fordi prisen på 21 gange Chronospheres årlige omsætning virker høj, og dels fordi Palo Alto Networks allerede er i gang med at integrere CyberArk, som var et endnu større opkøb. To store integrationer samtidig øger kompleksiteten — og det har investorerne formentlig reageret på.

Historisk har Palo Alto Networks dog været blandt de allerbedste til at integrere opkøb. Og derudover vil de alt andet lige også kunne skalere Chronospheres løsninger meget mere end de selv ville kunne. Af samme grund vil det også være sandsynligt, at prisen om få år vil vise sig at være fair.

Vi holder øje med fem ting

Selv om Palo Alto Networks og CEO Nikesh Arora har stærke kompetencer i at opkøbe og integrere virksomheder, så er der aldrig garantier for, at den næste vil gå godt. Og nu skal de integrere både Chronosphere og CyberArk samtidig. Vi vil derfor holde øje med følgende fem ting i de kommende kvartaler:

Integration af opkøbene: Hvordan håndterer Palo Alto Networks integrationen af CyberArk og Chronosphere? Og hvordan påvirker det virksomhedens produktkvalitet og kundevækst.

Væksten i NextGen Security: Kan Palo Alto Networks fastholde de høje vækstrater? Det er for os at se en vigtig indikator for den langsigtede værdiskabelse.

Marginer og frit cash flow: Kan Palo Alto Networks fastholde de høje marginer, mens de investerer og udvider platformen? 

Produktudrulning og kundeadfærd: Tager kunderne nye produkter til sig, og øges omsætningen per kunde? Det er vigtigt for den fortsatte validering af, at platformsstrategien virker.

Konkurrence og regulatoriske forhold: Konkurrencen inden for cybersikkerhed er hård blandt de bedste virksomheder, og regulering spiller også en stigende rolle. Så det holder vi også øje med.

Selv om Palo Alto Networks-aktien er faldet i dagene efter offentliggørelsen af regnskabet, så er den stadig værdisat til 47 gange de næste tolv måneders forventede nettoindtjening. Det betyder, at investorer fortsat indregner både høj vækst og høj kvalitet i virksomheden.

Disclaimer

Fonden Horizon3 Innovation kan eje aktier i de omtalte virksomheder. Du kan til enhver tid se fondens portefølje her.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

Fonden Horizon3 Innovation har haft endnu en god regnskabsson

Regnskabssæsonen er slut: 93% slog analytikernes forventninger

Alphabet aktien

Horizon3 har åbnet en position i Alphabet

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.