Nvidia investering i OpenAI skaber frygt for cirkulær økonomi

Nvidia's hensigt om at investere $100 mia. i OpenAI har ført til snak om cirkulær økonomi og frygt for AI-boble. Vi mener investeringerne er drevet af høj efterspørgsel.

Nvidia (NASDAQ:NVDA) underskrev i denne uge en hensigtserklæring med OpenAI, hvor Nvidia over tid forventes at investere op mod $100 mia. i OpenAI. Kapitalindsprøjtningen i OpenAI vil primært blive brugt til opbygning af mere datacenterkapacitet. I praksis betyder det, at en stor del af pengene vil blive brugt til at købe GPU’er og andet hardware hos netop Nvidia.

Aftalen, som blev offentliggjort 22. september, har i flere investorkredse ført til snak og mistanke om cirkulær økonomi. Det vil sige et lukket kredsløb, hvor Nvidia investerer i en kunde, som så bruger pengene på Nvidia-hardware og dermed potentielt øger værdien af Nvidia aktien.

I Horizon3 anerkender vi bekymringen, men vi ser det ikke som den primære motivation. I stedet ser vi Nvidia’s investering i OpenAI som et strategisk træk, der skal sikre kapacitet og stabil efterspørgsel. Samtidig bevæger Nvidia sig længere ind i AI-økosystemet, hvor de går fra at være en af de virksomheder, der sælger hakke og skovle til nu også at blive en af guldgraverne.

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt mere om vores disclaimer her.

Tre ting taler imod cirkulær økonomi

Vi forstår skeptikernes frygt for cirkulær økonomi, men det er ikke umiddelbart det, vi ser i Horizon3. Når vi forholder os til de faktuelle ting, der er meldt ud om Nvidia investeringen i OpenAI, ser vi tre konkrete ting, som taler imod tesen om cirkulær økonomi. De er følgende.

1. Trinvise investeringer
Nvidia lægger ikke bare alle anslåede $100 mia på bordet. Investeringen sker i takt med, at OpenAI reelt bygger og bruger ny kapacitet. Det minder derfor mere om en kapacitetsaftale end om at pumpe penge ind for at øge efterspørgslen kunstigt. 

2. Reel kapacitetsmangel
De store AI-datacentre har alle gennem længere tid talt om kapacitetsmangel og udfordringer med at kunne følge med efterspørgslen. Og OpenAI CEO Sam Altman har direkte udtalt, at det hæmmer deres innovation og time-to-market. Ingen kender endnu det præcise behov for fremtidig kapacitet, hvor det giver god mening at binde investeringerne op på faktisk fremdrift.

3. Risikoen deles
Hvis OpenAI ikke får opbygget den planlagte datacenterkapacitet, falder kapitalbehovet også automatisk. På den måde beskyttes Nvidia’s investering i OpenAI mod at hælde penge i noget, der ikke bliver til noget.

Når vi skeler til andre brancher, er denne slags aftaler ikke usædvanlige. For eksempel har Finlands eksportagentur Finnvera tidligere givet store garantier og kreditter til telekomoperatører, så de har kunne købe udstyr fra Nokia. Det samme ses inden for sundhedsteknologi, hvor Siemens og Philips indgår flerårige kontrakter, hvor de er med til at finansiere, drive og opgradere hospitalers udstyr mod betalinger, der er knyttet til en række KPI’er.

Nvidia rykker op i AI-værdikæden

Historisk set har Nvidia solgt hakke og skovle i form af GPU’er og software, som andre bruger til at bygge og skalere AI-tjenester. Den del af værdikæden kaldes typisk for guldgraverne. Med en ejerandel i OpenAI begynder Nvidia nu selv at få del i værdien af de færdige løsninger. Og efter vores vurdering giver det dem følgende tre fordele.

1. Mere forudsigelig efterspørgsel
En flerårig plan for udbygning af AI-datacentre gør det lettere for Nvidia selv at planlægge, skalere og sikre adgang til kritiske komponenter. Det giver med andre ord en mere forudsigelig efterspørgsel.

2. Læring og produktudvikling
Når Nvidia kommer endnu tættere på OpenAI’s brug af teknologien, får de værdifulde indsigter, som kan bruges til at forbedre både deres GPU’er og software i næste generation.

3. Signalværdi til markedet
Når en stor kunde som OpenAI forpligter sig i flere år, giver det ro i maven blandt leverandører og partnere i hele AI-økosystemet. Og så kan det sætte skub i andre investeringer. 

Vi vil selvfølgelig holde tæt øje med, hvor aftalen mellem Nvidia og OpenAI udspiller sig i praksis. Og også hvordan det vil påvirke software-laget i AI-økosystemet, som alt andet lige er de næste, der skal vise, at de kan konvertere store investeringer i AI til ny vækst og indtjening. I vores optik er det en forudsætning, at guldgraverne i stigende grad finder guld, hvis investeringslysten i hakke og skovle skal fastholdes. 

OpenAI styrker sin markedsposition

OpenAI, som nu har både Microsoft og Nvidia blandt sine investorer, vil alt andet lige også styrke sin markedsposition med investeringen fra Nvidia. De næste generationer af AI-modeller vil kræve meget mere regne- og computerkraft. Og en flerårig plan for udvidelse af kapacitet i deres datacentre vil forventeligt gøre det lettere for OpenAI at levere og vokse stabilt uden kapacitetsudfordringer.

Samtidig er investeringen fra Nvidia alt andet lige også kunne accelerere deres innovation og time-to-market for nye services, som CEO Sam Altman udtaler er en udfordring i dag. Her bliver det også spændende og vigtigt at følge med i, hvordan OpenAI formår at kommercialisere og tjene penge på disse services.

I forbindelse med investeringen i OpenAI har Nvidia CEO Jensen Huang udtalt, at ChatGPT har cirka 700 mio. ugentlige brugere. Det er hele 400 mio. flere end i december måned sidste år, hvor antallet ifølge ham var 300 mio. ugentlige brugere.

Næststørst er Alphabet ejede Gemini med 400 mio. månedlige brugere, hvorefter der er stort spring ned til konkurrenter som Anthropic og Perplexity.

Stadig attraktive vækstudsigter for Nvidia

Kigger vi på de fundamentale value drivers for Nvidia, så øgede de i andet kvartal omsætningen med 56% i forhold til samme kvartal sidste år. Det er ekstremt højt fra en virksomhed, som voksede fra en kvartalsvis omsætningsbase på $30,04 mia. 

Kigger vi fremad mod 2027, så er det analytikernes konsensusforventning, at Nvidia vil øge den årlige omsætning fra $130,5 mia. til $320,55 mia. i 2027. Det svarer til en årlig gennemsnitlig omsætningsvækst på 35%. I samme periode forventer de samme analytikere, at Nvidia øger nettoindtjening per aktie med 36% årligt – fra $2,99 til $7,44 per aktie.

Kigger vi nærmere på Nvidia-aktiens kursudvikling og trenden i den fundamentale prissætning, så er det vist i figur 1 herunder, at aktien fra 27. juli 2020 og frem til i fredags er steget med 1.610% svarende til et årligt gennemsnitligt afkast på 73%.

Figur 1- Udvikling i Nvidia's aktiekurs og fundamentale prissætning

Distancerer vi os fra den eksponentielle udvikling i aktiekursen og flytter fokus til den fundamentale prissætning, så ses det i figur 1, at man skal betale 31,25 kroner for én krone af de næste tolv måneders forventede nettoindtjening per aktie. Det er 25% billigere end i sommeren 2020. Man kan altså sige, at aktien er blevet dyrere – men virksomheden billigere.

Som de langsigtede og fundamentale investorer vi er i fonden Horizon3 Innovation, holder vi naturligvis mere øje med virksomhedens reelle prissætning end aktiekursens udvikling. Skeler vi til de to grafer i figur 1 og de generelle vækstudsigter for Nvidia, mener vi således heller ikke, at aktien befinder sig i en boble. 

Den fundamentale investeringscase forudsætter, at Nvidia fortsat indfrier vækst- og indtjeningsforventningerne. Derfor vil vi både holde øje med, hvordan Nvidia investeringen i OpenAI udvikler sig i praksis, investeringstempoet i det øvrige AI-økosystem og i hvilket omfang, det vil lykkes softwarelaget og andre at skabe reel vækst og indtjening gennem deres investeringer i AI.

Disclaimer

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge Nvidia-aktien. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

AI-medvind sender GitLab aktien op med 13%

Fornyet AI-medvind sendte GitLab-aktien op med 13%

ServiceNow aktien indgår i Horizon3 porteføljen

ServiceNow indgår i partnerskab med OpenAI

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.