Horizon3

Fonden ramt af korrektion på foreløbig 12,70%

Kursen på fondens investeringsbeviser lukkede mandag den 17. februar i en rekordkurs på 216,20 kr. Siden da har mange af aktierne i fondens portefølje være præget af kursfald. Og i sådan en grad, at fonden nu befinder sig i en korrektion. Korrektioner indtræffer, når kursen falder med mere end 10% fra den seneste kurstop. Kursen på fondens investeringsbeviser er nu faldet 12,70% siden toppen forrige mandag.

Korrektioner som den, der lige nu rammer vores fond, er på ingen måder unormale. I gennemsnit indtræffer en markedskorrektion på mindst 10% i forhold til seneste kursstop en til to gange om året. I Horizon3 er nu i den tredje, siden fonden blev børsnoteret i februar måned 2023. Hvor normale de end er, er de altid ubehagelige, mens de står på.

Den seneste korrektion ramte fonden i august måned sidste år. Dengang faldt kursen på fondens investeringsbeviser 17,25% fra den seneste kurstop. Siden bunden af den korrektion er kursen på vores investeringsbeviser steget med 38,03%. Som vist i figur 1 er det mere end det dobbelt af Nasdaq Composite indekset – og knap end tre gange mere end verdensindekset.

Figur 1 - Afkast siden korrektionen i august 2024
Trods to korrektioner har Horizon3 på seks måneder lavet et afkast på 38%.

I fonden ved vi ikke, om korrektionen på de nuværende 12,70% er bunden eller om vi skal længere ned. Men såfremt historien ellers gentager sig, så tror vi på, at der også denne gang venter nye kurstoppe forude. Præcis som vi det efter korrektionen i efteråret 2023 og den i sommers, som var den kraftigste hidtil.

Virksomheder leverer fortsat gode resulater

Som de fleste medinvestorer allerede ved, så investerer fonden Horizon3 Innovation langsigtet i innovative og markedsledende vækstvirksomheder med strukturel medvind, voksende frit cash flow, stærke finansielle balancer og dygtige ledelser, der også selv har hånden på kogepladen.

Vores investeringshorisont er minimum fem år. Blandt andet fordi vi ved, hvor uforudsigeligt aktiemarkedet kan være på kort sigt. På lang sigt er der derimod en tydelig korrelation mellem virksomhedernes fundamentale udvikling og udviklingen i deres aktiekurs. Det afspejles også i fondens samlede afkast, som siden lanceringen i februar 2023 er på 91,34%.

Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt på den igangværende regnskabssæson. Men med nogle få undtagelser har de fleste virksomheder i vores portefølje haft endnu højere indtjening en forventet af analytikerne. Og rekordmange har genereret positivt frit cash flow, hvilket er et vigtigt investeringskriterie for fonden.

Blandt mange gode eksempler er MercadoLibre, som i seneste kvartal havde en nettoindtjening per aktie, som var hele 66% højere end analytikernes konsensusestimater. Amazon er et andet, hvis aktiekurs er faldet cirka 10% siden de 6. februar offentliggjorde et kvartalsregnskab, hvor nettoindtjeningrn var 29% bedre forventet af analytikerne.

Den slags fundamentale forretningsmæssige resulater gør os til langsigtede optimister på fondens vegne.

Analytikerne forventer høj indtjeningsvækst

En analyse fra Morgan Stanley og Boston Consulting Group dokumenterer, at der på lang sigt er en meget stærk korrelation mellem virksomheders evne til at generere profitabel vækst og kursstigninger på aktiemarkedet. Ifølge dem er sammenhængen hele 74%.

Tager vi et samlet blik på fondens portefølje, så er det analytikernes konsensusforventning, at de i gennemsnit vil øge omsætningen med 66% frem til udgangen af 2027. Det svarer til en årlig vækst på knap 20% og dermed et pænt niveau over fondens ambition om en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 15%.

Ser vi på forventninger til nettoindtjeningen, så er det de samme analytikeres forventning, at den i gennemsnit vil vokse 45% årligt til og med 2027. Får de ret i deres estimater, så er det mere end dobbelt så meget som omsætningen i samme periode.

Antager vi, at virksomhederne også de kommende år kan indfri indtjeningsestimaterne, så er de fremtidige P/E værdier for fondens portefølje som vist i figur 2 herunder. Tallet i procent viser spændet mellem den nuværende værdisætning af fondens portefølje og det historiske gennemsnit for de sidste tre år. Vær opmærksom på, at kun fondens tier 1 og 2 virksomheder indgår i figur 2. Det skyldes, at tier 3 virksomheder værdisættes mere retvisende ved andre nøgletal end P/E værdier.

Figur 2 - Fremtidige P/E værdier baseret på konsensusestimater
Horizon3 kursen ligger væsentligt under de gennemsnitlige fremtidige P/E værdier

Den lavest vægtede P/E værdi, fonden portefølje har handlet til de seneste tre år, er knap 31. Det var i efteråret 2022 efter en stor og lang nedtur, som startede næsten et år forinden.

Fortsætter virksomhederne med at øge deres indtjening som forventet, uden at aktiekurserne bevæger sig, vil fondens portefølje primo 2026 være værdisat til 34 gange de næste tolv måneders forventede nettoindtjening. Følger aktiekurserne derimod med op til den historiske gennemsnitlige P/E værdi, bør kursen på fondens investeringsbeviser alt andet lige stige 37% i perioden frem til 2026. 

Ovennævnte er en alt-andet-lige betragtning på baggrund af historiske data og analytikernes konsensusestimater. Og selv om 90% af virksomhederne i fondens levetid har tjent flere penge end forventet, så er der ingen garanti for, at det vil fortsætte. Derudover kan turbulens på aktiemarkedet fortsætte længere end mange har tålmodighed til.

Derfor er betragtningerne i figur 2 også kun relevant for langsigtede investorer, som er indforstået med fondens væsentligste risici.

Teknisk analyse indikerer oversolgte aktier

I fonden benytter vi os hovedsagligt af fundamentale analyser, da det passer bedst til fondens langsigtede investeringsstrategi. Men vi skeler vi også til, hvad for eksempel RSI indikatoren fortæller os. RSI står for Relative Strength Index og måler, hvor hurtigt og hvor meget en aktie er steget eller faldet for at vurdere, om den er overkøbt eller oversolgt.

Er RSI indikatoren under 30 er det et signal om, at en aktie er oversolgt. Er den over 70 er det modsat tegn på, at aktien er overkøbt. I figur 3 herunder ses det, at fondens samlede portefølje nu har ramt en RSI indikator på 30,19. Sammen med betragtningerne i figur 2 kan det indikere, at kursen på fondens investeringsviser er faldet for meget og for hurtigt. 

Figur 3 - RSI indikator for fonden Horizon3 Innovation
RSI indikatoren viser, at mange techaktier er oversolgte.

I figur 3 ses det også, at RSI indikatoren godt kan falde til under 30, som tilfældet var i august sidste år. Konkret er den lige nu lavere end 30 for syv af fondens 31 aktier. 

Figur 3 viser også, at kursen på fondens investeringsbeviser har ændret retning til en opadgående trend, hver gang RSI indikatoren har ligget omkring de 30. Da vi i Horizon3 ikke kan spå om fremtiden, kan vi hverken love, at det sker igen eller hvornår. I bedste fald kan vi sandsynliggøre det. 

I fonden tror vi fortsat på, at virksomheder der over tid øger både omsætning og indtjening også vil opleve de højeste kursstigninger på aktiemarkedet. Derfor vil vi fortsat søge at investere i virksomheder inden for tech og digitalisering, som har strukturel medvind, lange vækstkurver foran sig og profitable forretningsmodeller, der kan konvertere omsætning til frit cash flow.

De givne oplysninger i dette ugebrev er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Risici

Alle investeringer indebærer risici. Læs mere om fondens væsentligste her.

Disclaimer

Artiklen er generel investor-information og ikke investeringsanbefalinger.

Fonden

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation og hvordan du bliver medinvestor.

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation