Fonden oplevede fortsat acceleration af væksten i andet kvartal

Virksomhederne i fondens portefølje øgede i gennemsnit omsætningen med 34%, hvilket var en accelerering på 3% i forhold til første kvartal. Astera Labs voksede mest med en vækst på hele 150%.

Alle 30 virksomheder i fondens portefølje har nu aflagt regnskaber for det kvartal, der sluttede 30. juni. Virksomhedernes omsætningsvækst var i gennemsnit 34% i forhold til andet kvartal 2024. Det var en acceleration på 3% i forhold til første kvartal og på 5% i forhold til sidste års fjerde kvartal.

Væksten var ikke overraskende drevet af den fortsatte investeringslyst inden for AI. Et investeringstema, som vi i Horizon3 vurderer, endnu kun er i sin spæde start. Det synspunkt valideres blandt andet af det anerkendte analysefirma 650 Group, der for nylig har opjusteret deres forventninger til AI-servermarkedet. I stedet for en markedsstørrelse på $386 mia. forventer de nu, at det i 2029 vil være vokset til $580 mia.

De hurtigst voksende virksomheder i fondens portefølje var i andet kvartal Astera Labs (NASDAQ:ALAB), Upstart Holdings (NASDAQ:UPST) og den digitale sundhedsplatform Hims & Hers (NYSE:HIMS). Deres omsætning voksede med henholdsvis 150%, 102% og 73%.

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt mere om vores disclaimer her.

Omsætningsvæksten accelererede til 34%

Som allerede nævnt accelererede fondens 30 virksomheders gennemsnitlige omsætningsvækst fra 31% i årets første kvartal til 34% i andet kvartal. Det var samtidig 5% mere end i sidste års fjerde kvartal, hvor væksten var 29%. Således er omsætningsvæksten markant højere end vores ambition om en gennemsnitlig vækst på 15%.

I figur 1 herunder har vi rangeret de virksomheder fra vores portefølje, som havde den højeste omsætningsvækst i forhold til andet kvartal sidste år.

Figur 1- Virksomheder med højeste omsætningsvækst i andet kvartal

På listen findes som forventet virksomheder som Astera Labs (NASDAQ:ALAB), Nvidia (NASDAQ:NVDA) og AMD (NASDAQ:AMD), som rider videre på den investeringslyst, vi fortsat ser inden for AI-hardware og infrastruktur. Der ses i øvrigt ingen tegn på opbremsning i takt med, at de store hyperscalers som eksempelvis Microsoft (NASDAQ:MSFT) og Amazon Web Services (NASDAQ:AMZN) øger deres i forvejen enorme investeringsplaner.

Glædeligt er det også at se, at flere virksomheder i næste AI-bølge også figurerer på listen over de hurtigst voksende. Her fortsætter Palantir (NASDAQ:PLTR) med at levere imponerende resultater, mens også AI-dataplatformen Snowflake (NYSE:SNOW) har accelererende vækst. Vi vil i de kommende kvartaler holde nøje øje med, hvilke andre softwarevirksomheder der vil vise samme tegn.

Også platformene som Hims & Hers (NYSE:HIMS), latinamerikanske Mercado Libre (NASDAQ:MELI) og canadiske Shopify (NASDAQ:SHOP) havde et andet kvartal med fortsat høj omsætningsvækst. Digitale platforme er et investeringstema, vi forventer vil fortsætte med at vinde markedsandele.

Indtjeningen voksede endnu hurtigere end omsætningen

I Horizon3 handler vores strategi og investeringsprincipper om at investere i profitable virksomheder med skalérbare forretningsmodeller inden for tech og digitalisering. Det måler vi blandt andet på, om virksomhedernes indtjening vokser endnu hurtigere end omsætningen.

Og ligesom i de forrige kvartaler var det også tilfældet i andet kvartal.

Nettoindtjeningen per aktie voksede i forhold til andet kvartal sidste år med 42%, når man udregner gennemsnittet for porteføljens i alt 30 virksomheder. Valutamodvinden fra den faldende dollarkurs resulterede bredt set i bedre end forventede indtjeningsmarginer. En tendens, som vi ved flere tidligere lejligheder har kommunikeret som et sandsynligt scenarie udledt den faldende dollarskurs. 

Sammenligner vi virksomhedernes nettoindtjening per aktie med analytikernes konsensusestimater, så var resultaterne i gennemsnit 8% bedre end forventet. Som vist i figur 2 herunder leverede fintech virksomhederne SoFi (NASDAQ:SOFI) og Upstart Holdings (NASDAQ:UPST) sammen med softwarevirksomheden GitLab (NASDAQ:GTLB).

Figur 2- Største indtjeningsbeat i forhold til konsensusestimater

Ligesom i tidligere kvartaler er der en klar tendens i, at det er blandt porteføljens kategori 2 og 3 virksomheder, at vi ser de største positive overraskelser på indtjeningssiden. Det kan skyldes flere ting såsom mindre dækning blandt analytikerne eller det, at de bare har nogle produkter, forretningsmodeller og markedspositioner, der bare styrkes hurtigere end forventet.

Det er dog værd at nævne, at Amazon nærmest konsekvent er at finde på vores kvartalsvise liste med de største positive overraskelser på indtjeningssiden. At de på tolv måneder kan øge nettoindtjeningen per aktie med 33% og levere et resultat, der er 27% over analytikernes konsensusforventninger, er imponerende.

Optimistiske toner fra ledelserne

I fonden Horizon3 Innovation glæder vi os over endnu et kvartal med høj omsætningsvækst og indtjening til hovedparten af virksomhederne i vores portefølje. Men især glæder vi os over tonerne fra virksomhedernes ledelser, som trods makroudfordringer forbliver positive. Det ser vi som en validering af fondens due diligence proces, som jo netop handler om at finde kvalitetsvirksomheder, der kan klare sig godt uanset de makroøkonomiske forhold.

Vi ser det som en yderligere validering, at 14 af porteføljens 30 aktier er mere end fordoblet i værdi, mens fonden har ejet dem. Samtidig kan vi dokumentere, at porteføljens prissætning i fondens 31 måneders levetid i dag er lavere end periodens gennemsnitlige prissætning, når vi følger P/E-værdien. 

De optimistiske toner har for mange virksomheders vedkommende afsæt i AI, som ventes at give strukturel medvind mange år endnu. Men for andres handler det i bund og grund bare om, at de har nogle relevante value propositions og forretningsmodeller, der er bedre og meget mere effektive end konkurrenternes. 

Det er noget, vi selvfølgelig vil være opmærksomme på, at det fortsætter fremadrettet.

Tilmeld dig vores kvartalswebinar 9. oktober

Du kan høre mere om virksomhederne, deres regnskaber og fremtidsudsigter på vores næste kvartalswebinar, som vi afholder torsdag den 9. oktober kl. 20.00. Webinaret varer en time og slutter med en Q&A session. Du kan gratis tilmelde dig webinaret herunder eller læse mere om programmet her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

SK hynix aktien

Horizon3 har foretaget en investering i sydkoreanske SK hynix

Debatten om at vibe coding vil disrupte softwaresektoren er blusset op igen.

Softwaresektoren stresstestes – men disruptes næppe

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.