- 13. oktober 2023
- Posted by: Henrik Karlsen
- Categories: Aktuelle regnskaber, Virksomhederne
En uge med mange AI nyheder
Det har været en positiv uge for Horizon3 innovation, hvor sidste uges turbulens er blevet erstattet med mere positivisme på aktiemarkedet. Denne uge har også budt på nye CPI-tal, som endte på 3,7%, som var en procent promille over forventningerne – og på samme niveau som forrige måned.
Denne uge har især budt på spændende AI nyheder. Chipgiganten AMD har annonceret, at man har foretaget et nyt opkøb. Derudover forventes det fra flere kilder, at Microsoft snart lancerer en ny chip til AI workloads, der skal gøre Microsoft mindre afhængig af Nvidia. Alt sammen kan du læse mere om nedenfor.
AMD opkøber Nod.ai
AMD (NASDAQ: AMD) annoncerede i onsdags en aftale om at erhverve Nod.ai, med det formål at udvide deres kapacitet inden for AI-software. Denne strategiske aftale markerer en vigtig milepæl i AMD’s strategiske indsats om at styrke deres position som en førende aktør inden for kunstig intelligens og højtydende databehandling.
Nod.ai’s softwareteknologi har allerede gjort afgørende forskel ved at levere optimerede AI-løsninger til nogle af branchens mest betroede spillere, herunder hyperskalerne og store virksomheder. Deres kompilatorbaserede automatiseringssoftware, SHARK, har allerde demonstreret evnen til at reducere behovet for manuel optimering og forkorte implementeringstiden for AI-modeller på forskellige platforme drevet af AMD’s innovative arkitekturer.
Denne spændende aftale repræsenterer en markant skridt i retning af at gøre AMD til en førende kraft inden for AI-innovation og forventes at åbne dørene for en ny æra inden for AI-løsninger optimeret til AMD-hardware.
Microsoft forventes at lancere en ny chip til AI workloads
Ifølge flere kilder arbejder Microsoft (NASDAQ: MSFT) på at udvikle deres egen AI-chip, der kan anvendes til træning af store sprogmodeller og reducere den omkostningsfulde afhængighed til Nvidia.
Imens Nvidia forsøger at bygge så mange chips som muligt for at imødekomme den store efterspørgslen, ser Microsoft angiveligt indad og håber på at spare penge i deres AI-satsning. Microsoft har angiveligt fremskyndet sit arbejde på projektet med kodenavnet Athena, der sigter mod at udvikle egne AI-chips. Det er ikke klart, om Microsoft nogensinde vil gøre disse chips tilgængelige for sine Azure-cloudkunder, men man planlægger angiveligt at gøre sine AI-chips bredere tilgængeligt internt og via OpenAI allerede næste år.
Microsofts egne AI-chips forventes ikke at være en direkte erstatning for Nvidias A100 og H100 GPU’er, men de interne bestræbelser kan reducere omkostningerne betydeligt, mens Microsoft fortsætter med at implementere AI-drevne funktioner i produkter som Office-apps, Copilot, GitHub, Bing mv.
En ny undersøgelse foretaget af Counterpoint Research fremhæver også Microsofts villighed til at investere i AI-teknologi. Denne undersøgelse viser nemlig, at Microsoft er i førerpositionen når man kigger på kapitaludgifterne til AI for de store CSP’er (Cloud Service Providers).
UiPath frigiver Autopilot, som er et nyt AI værktøj til almindelige brugere
Der har i denne uge været FORWARD VI i Las Vegas, som er verdens største AI og automation konference. Her har UiPath (NYSE:PATH) annonceret et produkt, som de kalder AutoPilot.
Der er flere anvendelsesmuligheder for UiPath Autopilot på tværs af deres platform. Man har blandt andet indbygget en bot-lignende assistent, som er den ultimative skrivebordsmakker, som ikke blot hjælper med at brainstorme indhold som mange andre AI-værktøjer, men den kan også hjælpe med at udføre automatiserede handlinger. Det kan være alt fra automatisering er rejseomkostninger, papirtunge processer, IT tickets mv.
Med dette produkt forsøger man at gøre AI jordnært for almindelige brugere, så de begynder at kunne inkorporere det i deres daglige gøremål og arbejdsgange, hvilket vi også ser Microsoft forsøge med deres nye Microsoft 365 Copilot produkt.
Ny undersøgelse viser at AI og automatisering fremskynder forandringer i erhvervslivet
En ny rapport offentliggjort af konsulentfirmaet Bain & Company viser, at hurtig implementering af kunstig intelligens (AI) og automatisering i virksomheder accelererer forandring i erhvervslivet. Rapporten er baseret på resultaterne af en Bain-ledet undersøgelse af 200 virksomheder, hvor flertallet har en omsætning på $5 mia. eller mere. Derudover indeholder rapporten omfattende kvalitative interviews med virksomhedernes topledere.
Ifølge rapporten har automation længe været en drivkraft for forbedring og effektivitet, men den hurtige udbredelse af AI fremskynder forandringerne.
Mere end halvdelen (53%) af de adspurgte ledere rapporterer, at deres virksomheder allerede har implementeret former for generativ AI. Teknologiens indvirkning understreges af, at 45% af respondenterne forventer, at integrationen af automation og AI-teknologi vil forårsage en større transformation i deres branche inden for de næste få år. Desuden siger næsten halvdelen (48%) af de adspurgte, at de har oplevet en større indvirkning ved brug af AI-intensive løsninger som maskinlæring og kognitiv automation.
Abonnér på vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15