- 11. december 2022
- Posted by: Henrik Karlsen
- Categories: Ugens højdepunkter, Virksomhederne
En aktieportefølje i minus trods stærke kvartalsregnskaber
Uge 49 bød på gode regnskaber fra MongoDB (NASDAQ:MDS) og SentinelOne (NYSE:S). Det markerede samtidig afslutningen på denne regnskabsæson hos Horizon3. Generelt har kvartalsregnskaberne for virksomhederne i vores aktieportefølje været rigtig fine, men vi skal også være selvkritiske nok til at erkende, at der har været lidt grus i maskineriet.
Det kommer jeg tilbage til senere.
Ellers bøde uge 49 på friske inflationstal for engrospriserne i USA samt spændende nyt om CrowdStrike (NASDAQ:CRWD) og nyt kursmål til Airbnb (NASDAQ:ABNB). Ugeperspektivet indeholder også en kort gennemgang af de to regnskaber, som er nævnte i første linj øverst oppe.
En regnskabssæson der overraskede positivt
Hos Horizon3 har vi 23 virksomheder i vores aktieportefølje. Vores strategi er at identificere innovative vækstvirksomheder med stærke balancer, positivt cash flow og et stort compounding potentiale. Samtidig er det vigtigt for os, at vi investerer i virksomheder, som vil kunne klare sig bedre gennem perioder med makroøkonomiske udsving end cykliske aktier.
Du kan læse mere om vores investeringsstrategi her
En gennemgang af den netop afsluttede regnskabssæson viser i figur 1, at 74% af virksomhederne i vores aktieportefølje generede en højere omsætning end forventet af analytikerne. Endnu bedre ser det ud på indtjeningssiden, hvor hele 86% overleverede.
Figur 1 - Beat / miss fordeling i %
Vi er generelt meget tilfredse med, hvordan virksomhederne i vores aktieportefølje har klaret sig gennem de seneste kvartaler og er også optimistiske, hvad angår fremtiden. Vi tror på, at de de strukturelle megatrends vil hjælpe de fleste af dem til at vokse i mange år frem og deres gode økonomi vil hjælpe dem til at fastholde og udbygge deres markedsledende positioner.
Har vi ret i den hypotese, så tror vi også på, at vi som investorer vil blive belønnet bedre end vi er blevet hidtil. I skrivende stund må vi desværre konstatere et negativt afkast på 4,48% for indeværende år. En del af dette skyldes de ugunstige makroøkonomiske forhold men også, at vi har måtte tage nogle større tab på et par af vores positioner.
De positioner skriver vi mere om herunder.
Silvergate Capital og dLocal har trukket afkastet ned
En væsentlig del af forklaringen på det negative afkast år til dato, skyldes vores tidligere positioner i Silvergate Capital (NYSE:SI) og dLocal (NASDAQ:DLO).
Silvergate Capital, som er en virksomhed, vi ellers godt kan li’, er forretningsmæssige og kursmæssigt blevet trukket ned af nogle kunder, som vi hos Horizon3 har mindre fidus til. Det startede med FTX og dag for dag er nedsmeltningen i crypto-industrien blevet mere og mere tydelig. Vi har i skrivende stund ingen eksponering mod cryptovaluta udover, at enkelte virksomheder i vores portefølje måske har lidt bitcoins på deres portefølje.
Den anden virksomhed, som har været stærkt medvirkende til, at vores aktieportefølje er gået fra positivt til negativt afkast er dLocal. Årsagen er en short report, som Muddy Waters offentliggjorde 16. november. VI solgte vores position i dLocal samme dag og heldigvis også inden den ultimative bund ramte. Muddy Waters har sidenhen båret mere brænde til bålet, mens dLocal derimod har været fuldstændig tavse i forhold til en afvisning af svindelanklagerne.
Du kan læse Muddy Waters short report her
Upstart (NASDAQ:UPST) er en tredje virksomhed, som har haft det svært på det seneste. Den aktie har vi dog valgt at holde fast i, da meget af historien skyldes makroøkonomiske faktorer. Der må vi bare være ærlige og sige, at de har ramt Upstart hårdere end vi havde forventet. Vi tror på, at Upstart vil have lysere dage forude, når og hvis renteniveauet falder eller stabiliserer sig, og hvis de kan løse de nuværende udfordringer med deres forretningsmodel. Vores position i Upstart er blandt porteføljens mindste og afspejler den risiko, der lige nu er i den aktie.
Inflationsfrygt ser ud til at blive afløst af recessionsfrygt
14. november offentliggjorde U.S. Bureau of Labor Statistics Labor Statistics CPI tal for oktober måned. De viste, at inflationen var 7,7%, hvilket var markant under de forventede 8,0%. Det fik specielt vækstaktier til at stige markant, hvor Nasdaq 100 indekset i to dage efter offentliggørelsen af CPI tallene steg med 9,1%. Det markerede samtidig den højeste to dages stigning siden 2008.
Fredag kom der PPI tal fra USA som viste, at stigningen i engrospriserne fra oktober til november er faldet fra 8,1% til 7,4%. Hos Horizon3 ser vi det som et markant fald og endnu et tegn på, at inflationen har toppet for denne gang. Vi håber, at CPI tallene for november, som offentliggøres tirsdag i næste, vil være med til at bekræfte dette.
Vi har i figur 2 nedenfor vist udviklingen i CPI og PPI tallene for 2002. Kort fortalt kan man sige, at CPI tallene viser forbrugerpriserne, mens PPI tallene er indeks for engrospriser.
Figur 2 - Trend i Inflationstallene for 2022
Trods det markante fald i PPI indekset fra oktober til november måned reagerende investorerne negativt fredag og sendte Nasdaq indekset, som i før-markedet ellers var præget af grønne futures, ned med 0,7%. Det skyldes, som vi ser det, at indekset faldt en anelse mindre end forventet. Vi hæfter os ved, at inflationstrenden er nedadgående og lever med, at analytikerne på Wall Street har svært at forudsige de nøjagtige tal måned for måned.
Hos Horizon3 oplever vi, at de fleste vi taler med, er enige om at inflationen har toppet for denne cyklus. Samtidig ser frygten for inflation ud til at være afløst af frygt for recession. Det har betydet fortsat volatilitet på aktiemarkederne.
Om den frygt er berettiget eller ej, har vi som sådan ikke en holdning til. Vi kan dog konstatere, at flere af virksomhederne i vores aktieportefølje i denne regnskabssæson har været mere konservative end de plejer, hvad angår guidance for næste kvartal. Som langsigtede investorer er vi opmærksomme på denne tendens, men ikke deciderede bekymrede, da de alle har beredskabet til at komme sikkert igennem en eventuel kommende recession. Nogle vil endda sandsynligvis kommet styrket gennem en recession.
Vi forventer, at virksomhederne i vores aktieportefølje vil fortsætte med at levere pæne vækstrater trods de usikre makroøkonomiske fremtidsudsigter. Det gælder blandt andet MongoDB og SentinelOne, som kom med regnskaber for deres tredje kvartal i løbet af ugen.
Dem kan du læse mere om herunder.
Flotte regnskaber fra MongoDB og SentinelOne
Tirsdag var MongoDB og SentinelOne de sidste af virksomhederne i vores aktieportefølje til at offentliggøre regnskaber for tredje kvartal. Begge slog forventningerne til både omsætning og indtjening og hævede sågar forventningerne til næste kvartal.
MongoDB havde for tredje kvartal en omsætning på $334 mio. Det var 47% mere end samme kvartal sidste år og hele 9,5% mere end analytikerne havde forventet. Nettooverskuddet var $0,23 per aktie. Her havde analytikerne forventet et underskud på $0,17 per aktie.
MongoDB er godt på vej til at gøre deres cloudbaserede dataplatform til en egentlig kategoristandard. Antallet af nye kunder er på tre måneder steget med 5,7% til i alt 39.100 kunder og antallet af kunder, som brugere mere end $100.000 årligt er nu 1.545. Det er en stigning på 29% i forhold til samme kvartal sidste år.
MongoDB’s aktiekurs er siden offentliggørelsen af regnskabet steget 47%.
Læs vores fulde gennemgang af MongoDB’s regnskab her
SentinelOne kom også tirsdag med regnskab for tredje kvartal. Det viste en omsætning på $115 mio., hvilket er 106% mere end samme kvartal året før. De årlige abonnementsindtægter er på tolv måneder mere end fordoblet og udgør nu $488 mio. Det gjorde antallet af kunder, som bruger mere end $100.000 årligt også. Det segment tæller nu 827 kunder.
Læs vores fulde gennemgang af SentinelOne’s regnskab her
SentinelOne aktien er siden offentliggørelsen af regnskabet steget med 9%.
William Blair udpeger CrowdStrike som top pick for 2023
Investeringsbanken William Blair, som har hovedsæde i Chicago, udpegede i ugens løb CrowdStrike som top pick for 2023. Det begrundede de med, at CrowdStrike har en profitabel og skalérbar forretningsmodel, stærkt cash flow og alle muligheder for at klare sig godt fremadrettet på trods af usikre makroøkonomiske forhold.
Den fremhæver også en værdisætning, hvor aktien nu handles til mindre end ti gange Wall Street’s forventninger til omsætningen for 2024. Det vurderer Willam Blair som fair for CrowdStrike, som har et enormt vækstpotentiale foran sig.
CrowdStrike er én af de 23 virksomheder, som indgår i vores aktieportefølje. Hvis du har lyst til at læse vores investeringscase for virksomheden, kan du finde den herunder.
Læs vores investeringscase for CrowdStrike her.
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal dette indlæg ikke betragtes som en anbefaling om hverken at købe eller sælge aktier i CrowdStrike.
Morgan Stanley sænker kursmål på Airbnb
Morgan Stanley sænkede i ugens løb sit kursmål på Airbnb fra $110 til $80 per aktie. Hovedårsagen skyldes, at Morgan Stanley vurderer, at Airbnb er ved at nå toppen af deres vækstpotentiale.
Antallet af overnatningsmuligheder tilgængelige på Airbnb er fra 2018 til 2022 vokset med gennemsnitligt 12% årlig. Det frygter Morgan Stanley vil falde til kun 7% frem mod udgangen af 2025. Derudover kan en eventuel kommende recession også føre til mindre aktivitet på platformen.
Hos Horizon3 har vi en mindre position i Airbnb.
Skriv dig på interesselisten til vores kommende investeringsforening
Som vi skrev om i sidste uge, så er vores investeringsforening endelig blevet godkendt af Finanstilsynet. Det betyder, at vi nu er gået i planlægning med Nasdaq og er ved at lave en konkret plan for, hvornår vores investeringsforening kan lanceres.
Hvis du ikke allerede er én af de mange, som allerede har skrevet sig på interesselisten, er du meget velkommen til at gøre det via formularen herunder. Så vil vi sørge for, du bliver inviteret med til vores kommende webinarer og modtager tegningsmaterialet i god
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15