Horizon3

En af årets aktiekometer sænkes fra køb til holdanbefaling

Det har været endnu en spændende uge i fonden, hvor afkastet år til dato steg til 17,92%. Vores vurdering er, at det skyldes en for os gunstig kombination af faldende renter og tilbagevendende interesse for flere af af fondens investeringstemaer, som i vores optik har været oversolgte gennem længere tid.

Den faldende rente, som er drevet af troen på, at den amerikanske centralbank er ved at have fået styr på inflationen i USA, kan der læses mere om herunder. Derudover har vi nyt fra Tesla, som igen er blevet populær blandt investorerne, og Nvidia som for første gang i lange tider er blevet nedgraderet af analysehuset New Street Research. Til sidst er der spændende nyt fra Uber, som er på vej med en nye service.

Nederst kan du tilgå onsdagens investorwebinar, hvis du ikke var blandt de mange, som deltog live.

Vores perspektiv på de virksomheder der omtales herunder eller i vores optagede investorwebinar, skal ikke opfattes som købs- eller salgsanbefalinger. 

Tro på inflationsfald sender renten ned

De seneste inflations- og beskæftigelsestal fra USA har givet fornyet tro på, at den amerikanske centralbank er ved at få endeligt styr på inflationen. I løbet af indeværende uge blev den tro endnu stærkere, da arbejdsløsheden i USA steg til 4,1% i juni måned fra 4,0% måneden før.

De for inflationen gunstige makroøkonomiske tal har i løbet af ugen også smittet positivt af på den 10-årige amerikanske rente, som er faldet fra 4,479% til 4,272%. Faldende renter øger værdien af virksomhedernes fremtidige frie cash flow, som nu kan diskonteres tilbage med en lavere rente end tidligere. Det resulterer typisk i stigende aktiekurser, da værdien af virksomheder oftest udregnes på baggrund af nutidsværdien af de frie cash flow, som de forventes at kunne generere i resten af deres levetid.

I fonden Horizon3 Innovation investerer vi hovedsagligt i innovative og markedsledende vækstvirksomheder, som vil klare sig godt uanset den makroøkonomiske konjunkturer. Det betyder dog ikke, at faldende renter ikke også vil øge nutidsværdien af det frie cash flow, som genereres af virksomhederne i fondens portefølje. En afgørende forudsætning er dog, at virksomhederne stadig formår at levere gode forretningsmæssige resultater.

Uden at kunne spå om fremtiden har vi stor tiltro til, at virksomhederne i fondens portefølje vil fortsætte med at levere tilfredsstillende resultater.

Tesla leverer flere biler end forventet

Tesla (NASDAQ:TSLA) leverede i andet kvartal flere biler end forventet af analytikerne. Hvor analytikernes konsensusforventninger var, at Tesla ville levere cirka 438.000 biler fra april til og med juni måned, så lykkedes det dem at levere 443.956 biler. Det er næsten 15% flere end i årets første kvartal – men dog 5% mindre end samme kvartal sidste år.

Hvor Tesla i første kvartal producerede flere biler end de leverede, så var det modsatte tilfældet i andet kvartal. Produktionstallet var 410.831 biler mod 433.371 i første kvartal. Dermed har Tesla formået at at reducere en stor del af overskudslageret fra første kvartal, hvilket er godt nyt for det frie cash flow.

Udover bedre end forventede leveringstal i bilforretning, så er der også fuld damp på kedlerne i energiforretningen. Her blev der i alt installeret energilagringsløsninger svarende til 9,4 GWh. Det er en vækst på hele 154% i forhold til samme kvartal sidste år. I fonden er det vores vurdering, at energiforretningen udvikler sig til en vigtigere og vigtigere del af den samlede investeringscase for Tesla.

Tesla aktien er den seneste måned steget 43,73% og har nu indhentet den sløve start på året med et samlet plus år til dato på beskedne 1,22%. Fondens samlede afkast på Tesla positionen er 26,05%. 

Den 23. juli offentliggør Tesla deres regnskab for andet kvartal. Her er analytikernes konsensusforventning en omsætning på $24,18 mia. og en nettooverskud på $0,60 per aktie.

Nvidia aktien reduceres fra køb til neutral

New Street Research, som er et uafhængigt analysehus med hovedsæde i London, har nedjusteret Nvidia (NASDAQ:NVDA) fra køb til neutral. Argumentet er, at de efter samtaler med flere Nvidia kunder vurderer, at efterspørgslen efter deres GPU’er viser tegn på en normalisering.

I figur 1 har vi vist de sidste fem års udvikling i Nvidia aktien såvel som forventningerne til de næste 12 måneders nettoindtjening per aktie. Fra midten af 2023 og frem til i dag har udviklingen i aktiekursen såvel som indtjeningsforventningerne været eksponentiel. Det er dog vigtigt at pointere, at den realiserede indtjening som minimum har fulgt med de høje forventninger.

Figur 1 - 5 års udvikling i Nvidia aktien og NTM forventede nettoindtjening
Horizon3 har trimmet sin Nvidia position.

I fonden Horizon3 Innovation har vi ejet Nvidia aktien siden 14. februar sidste år, hvor de første aktier blev køb til kurs 22,31 kr., hvis købskursen regnes efter kurssplittet den 10. juni. Samlet set har fonden en gennemsnitkurs på 43,79 kr. per aktie og et urealiseret afkast på på knap 200%.

I fonden vurderer vi, at den langsigtede investeringscase for Nvidia aktien stadig er intakt. Alligevel trimmede vi 21. juni 2024 vores position, hvor vi solgte cirka 15% af fondens Nvidia aktier til kurs 127,20 kr. Positionen er dog stadig blandt de fem største i fondens portefølje.

Nvidia offentliggør regnskab for andet kvartal 21. august, hvor konsensusforventningen er en omsætning på hele $28,34 mia. og en nettoindtjening på $0,63 per aktie.

Uber lancerer Uber Yachts

Uber (NYSE:UBER) offentliggjorde tidligere på ugen, at de i august måned lancerer Uber Yachts. I første omgang kan man fra den 26. juli forudbooke både i vandet omkring den spanske ferieø Ibiza. 

Snart bliver det også muligt at leje både i italienske Venedig og i områderne omkring Athen, Mykonos, Santorini og Korfu. Derudover vil man også kunne booke private cruises langs Seinen i Paris.

I fonden opfatter vi i første gang lanceringen som et spændende eksperiment, som vi glæder os til at se resultaterne af. Det er også vores vurdering, at Uber Yachts passer fint ind i Ubers mission om at tilbyde innovative mobilitetsløsninger, der forbinder mennesker og destinationer med hinanden.

Uber indgår som en tier 2 position i fondens portefølje, som vi første gang investerede i 21. juli. Siden da er Uber aktien steget med 53,65% i forhold til vores daværende købskurs på $46,55. 

Se vores investorwebinar on-demand

Onsdag i denne uge afholde vi vores kvartalsvise investorwebinar. Her gjorde vi status på fondens første halvår, som gav et samlet afkast på 16,53%. Strækkes periode til 12 måneder var fondens afkast ved udgangen af juni måned 35,43%, hvilket er tredjehøjest blandt alle børsnoterede UCITS fonde i Danmark.

Via linket herunder finder du en optagelse af webinaret samt den præsentation, der fulgte med onsdagens investorwebinar.

SE ELLER GENSE ONSDAGENS INVESTORWEBINAR

Fonden investerer langsigtet i innovative og markedsledende vækstvirksomheder med strukturel medvind, sundt cash flow, stærke finansielle balancer og dygtige ledelser, der også selv har hånden på kogepladen. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Investeringscases

Vidste du, at man kan læse alle vores investeringscases fra porteføljen?

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.

Køb Horizon3 Innovation

Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation