CrowdStrike slår analytikernes forventinger til første kvartal
- 8. juni 2022
- Posted by: Henrik Karlsen
- Category: Aktuelle regnskaber

Torsdag den 2. juni kom CrowdStrike (NYSE:CRWD) med regnskab for første kvartal, som vi har gennemgået i Horizon3. Overordnet set var det et godt regnskab, som viser en virksomhed, der har medvind i en sektor, der vil vokse meget de kommende år.
CrowdStrike er en vigtig spiller inden for cybersecurity
- The Forrester Wave – Endpoint Detection and Response Providers Q2 2022
- Gartner Magic Quadrant – Endpoint Protection Platform 2021
Et meget solidt regnskab
- Samlet omsætning var $487,8 millioner, hvilket er en stigning på 61% i forhold til samme kvartal sidste år.
- Abonnementsindtægter var $459,8 millioner og 64% en for tolv måneder siden.
- Årlig tilbagevendende omsætning (ARR) steg 61 % år-til-år og voksede til $1,92 milliarder. Heraf var $190,5 millioner ny ARR tilføjet i løbet af kvartalet
- GAAP-tab fra driften var $23,9 millioner sammenlignet med $31,3 millioner i første kvartal sidste år.
- Non-GAAP-indtægter fra driften var $83,0 millioner sammenlignet med $29,8 millioner i første kvartal sidste år.
- Frit cash flow var $157,5 millioner sammenlignet med $117,3 millioner i første sidste år.
- Kontanter og andre omsætningsaktiver var $2,15 milliarder pr. 30. april 2022.
Forventningerne til andet kvartal
- Forventet omsætning på mellem $512.7 og $516.8 millioner.
- Non-GAAP driftsindtægter på mellem $70.4 og $73.3 millioner.
Kigger vi på deres frie cash flow, så er det vokset fra $117,3 millioner i første kvartal sidste år til $157,5 millioner i dette kvartal. Dette er på trods af, at de har øget udgifterne til salg og markedsføring, hvor man gør en ihærdig indsats på at erhverve nye kunder.
CrowdStrike er markedsleder i deres kategori
Virksomheder er i dag nødt til at have stor fokus på cybersikkerhed, da det kan få fatale konsekvenser, hvis man først bliver ramt af eksemplvis et ransomeware angreb. Herhjemme har vi allerede set eksempler på dette, hvor Maersk blev ramt af NotPeyta, hvilket endte med at koste koncernen et sted mellem 1,5 og 2 millarder danske kroner.
IT infrastruktur er i dag drivkraften og fundamentet for alle virksomheder. Mister man først kontrollen over det fundament, mister man også kontrollen over virksomheden. Research viser, at 60 % af de små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt af ransomware ender med at lukke virksomheden inden for et halv år. Det hjælper CrowdStrike med at undgå.
Hos Horizon3 har vi stor tiltro til CrowdStrikes single-agent arkitektur, som er nem både at implementere og vedligeholde. De har samtidig en stærk innovationskraft, som giver dem et godt afsæt til at drive den langsigtede vækst. Det ser vi blandt andet med deres produktudvidelser, hvor de har tilføjet flere moduler, som er blevet taget godt imod af kunderne.
I december 2021 indgik CrowdStrike en aftale med CISA (Cybersecurity and Infrastructure Security Agency). Det må i den grad karakteriseres som et kvalitetsstempel, når man udnævnes som leverandør til at beskytte kritisk infrastruktur i USA.
Vi har herunder kort samlet vores tanker i en bull og bear case for CrowdStrike.
- Man er allerede vokset sig rigtig stor og har en god portefølje af store kunder.
- Virksomhedens free cash flow er virkelig solidt og man har en stærk balance.
- Cybersecurity er en kæmpe industri hvor behovet kun vokser sig større over tid.
- Man har bygget en virkelig solid platform som er meget anerkendt i branchen.
- Er placeret øverst af analyse virksomhederne Gartner og Forrester.
- Nem at implementere og drive – Lave driftsomkostninger.
- Makroforholdene kan godt få negativ indvirkning på den korte bane.
- Øget konkurrence fra virksomheder Microsoft, SentinelOne, ZScaler, TrendMicro mm.
- CrowdStrike har den ulempe ift. Microsoft, at de er tvunget til at have deres AV agent på klinterne, hvilket ikke er tilfældet for Microsoft, da deres produkt kommer latent med operativsystemet, hvilket giver dem nogle klare fordel ift. dataindsamling og mængden af data de modtager. Det er en klar konkurrencefordel da de har bedre forudsætning for at fodre deres AI med større mængder data, så den bedre kan håndtere nye trusler.
- Høj værdisætning.
- Man har en stor koncentration af kunder i Amerika. Det er en større fordel at være mere spredt ud globalt, da malware kan komme fra alle verdensdele.
Værdisætning af CrowdStrike
CrowdStrikes aktiekurs er faldet omkring 18% de seneste tolv måneder, hvilket er markant mindre end hovedparten af de tech-virksomheder, vi følger tæt. I dag handels aktien til $179.
Nedenfor har vi vist de forventede nøgletal for de kommende tre år.
Forventet P/E multipel for CrowdStrike
Hos Horizon3 synes vi, cybersecurity er et rigtig spændende segment, som vi gerne vil være eksponeret imod. Det er samtidig et område, hvor der er øget konkurrence og mange forskellige produktkategorier, såsom zero trust, endpoint protection, cloud security, network security med mere. Det kræver derfor et stort kendskab til branchen for at vide, hvem der er bedst og sidder med de stærkeste produkter og teknologier inden for de forskellige områder.
I Horizon3 har vi en position i CrowdStrike.
For god ordens skyld skal det siges, at denne artikel ikke er en anbefaling til hverken at købe eller sælge aktier i CrowdStrike, da sådanne beslutninger afhænger af læserens individuelle økonomi, risikoprofil og investeringshorisont.
Abonnér på vores markedskommentarer
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.