Ny opblødning i toldkrigen sender tech-aktier op

Der var i går endelig godt nyt i toldkrigen mellem USA og Kina. Tonen fra den amerikanske regering gik fra at være konfronterende til at være mere afdæmpende. Og så ser det ud til, at Finansminister Scott Bessant har vundet en intern magtkamp med Peter Navarro, som er rådgiver den amerikanske præsident inden for handel og produktion. I hvert fald for en stund.

I Horizon3 hilser vi den udvikling velkommen. Hvor Peter Navarro er kendt for sin aggressive og protektionistiske tilgang og støtte til høje toldsatser, er Scott Bessant fortaler for en fair handelspolitik. Derudover er han meget mindre konfrontatorisk og følelsesladet i både ord og handling end de fleste i personkredsen omkring Præsident Trump.

Om den opblødende tone kommer på præsidentens eget initiativ eller efter pres fra finansministeren, ved vi ikke. For os er det heller ikke det vigtigste. Står Trump selv bag toneskiftet, er det tegn på fornuft. Sker det efter pres fra finansministeren og andre er det tegn på, at hans magt mindskes.

Begge dele vil efter vores vurdering være en forbedring.

Finansministeren kalder situationen uholdbar

Finansminister Scott Bessant kaldte på et møde hos JP Morgan i går angiveligt toldkrigen for uholdbar. Med voldsomme toldsatser på op til 145% på kinesiske varer og modtold fra Kina på op til 125%, har den gensidige eskalering ført til stigende omkostninger i globale forsyningskæder, højere inflation og faldende marginer hos virksomheder verden over i sådan en grad, at flere suspenderer deres guidance for 2025.

Scott Bessant kaldte konflikten en two-way embargo og fremhæver, at hverken USA eller Kina har gavn af den nuværende situation. Der blev i samme åndedrag givet klare signaler om, at en de-eskalering nu vurderes som både økonomisk og politisk nødvendig. De udtalelser kommer efter, at en 90-dages pause i de nye toldsatser allerede er indført. Den beslutning kom i øvrigt også på initiativ fra Finansministeren.

Trump tækker trussel om Powell fyring tilbage

I påsken var Præsident Trump særdeles skrap i sine udtalelser om Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank. Han fremsatte krav om, at Powell skulle sænke renten og talte samtidig om ham i så nedsættende vendninger, at man kun kunne ryste på hovedet af præsidenten. 

I aftes ændrede Trump tone og trak en tidligere trussel om at fyre centralbankchef fyring tilbage. Juridisk set vil Trump slet ikke kunne fyre Jerome Powell. Historikken viser dog desværre, at Trump ikke altid set det som en begrænsning for at nå sine mål. Men positivt, at det ikke længere virker til at være et reelt ønske.

Gårsdagens udmelding er vigtig, da den viser, at der trods alt er nogle checks and balances, som stadig fungerer i det amerikanske demokrati. Det smittede i går positivt af på både dollarkursen, renteniveauet og aktiekurserne i USA.

Antyder markant lavere toldsatser

Den tilspidsede situation omkring Jerome Powell, hvis chefstilling i centralbanken udløber 15. maj næste år, var ikke eneste punkt, hvor Præsident Trump i går kravlede lidt længere ned fra træet. Omkring toldsatserne til og fra Kina udtalte han også, at de snart vil være markant lavere end de nuværende 145%.

Det har siden starten af toldkrigen været vores hovedscenarie. De økonomiske og politiske omkostninger ved ikke at søge holdbare løsninger er simpelthen for store. Og det er uanset, om man er USA eller Kina.

Tidligere i dag kom der oplysninger om, at Kina tager imod den udstrakte hånd fra USA om at indgå i reelle forhandlinger. Det er dog en forudsætning, at tonen er respektfuld. 

Set ud fra vores investeringsunivers er det en særdeles positivt udvikling. Techsektorens forsyningskæder er globale, og højere told vil mindske fleksibiliteten og øge omkostningerne for mange af de ledende virksomheder. Derudover vil hele sektoren blive udfordret, hvis den mister adgang til de mineraler og jordarter, hvor Kina i dag sidder tungt på verdensmarkedet. 

Aktierkurserne langt fra tidligere kurstoppe

Tech-aktierne er siden midten af februar faldet kraftigt og handler i dag langt under gennemsnittet for de sidste tre års værdisætning. Situationen minder på mange måder om det coronachok, der i marts måned 2020 fik det teknologitunge Nasdaq Composite indeks til at falde med cirka 30%.

I figur 1 herunder er det vist, hvordan kursen på fondens investeringbeviser siden toppen 17. februar og frem til markedsluk i aftes er faldet med 31,85%. Altså nogenlunde det samme som under coronakrisen. Cirka 9% af kursbevægelsen skyldes dog, at dollaren er faldet i forhold til kursen  og ikke fald i porteføljens underliggende aktier.