Horizon3

PANW Logo

Investeringscase for Palo Alto aktien

Palo Alto Networks er en cybersikkerheds-virksomhed, der leverer avancerede netværkssikkerheds-løsninger til organisationer over hele verden. Deres tilbud omfatter næste generations firewalls, abonnementer på trusselsintelligens, cloud-baserede sikkerhedstjenester og slutpunktsbeskyttelse. Palo Alto Networks bruger maskinlæring og AI-baserede teknologier til at opdage og forhindre cyberangreb, herunder malware, phishing og ransomware. Deres løsninger er designet til at give synlighed, kontrol og beskyttelse på tværs af al netværkstrafik, uanset om det er på stedet eller i skyen. Palo Alto Networks’ produkter bruges i vid udstrækning i industrier som sundhedspleje, finans, uddannelse og regering for at beskytte deres kritiske digitale aktiver og infrastruktur.

Hvorfor investere i Palo Alto aktien?

Palo Alto leverer en lang række cybersecurity løsninger modsat selskaber som SentinelOne og CrowdStrike, som primært er rene endpoint protection selskaber. Palo Alto leverer blandt andet services såsom Zerotrust, IAM, Firewall, Endpoint protection, Application Security, Cloud Security med mere. Man er ikke nødvendigvis den bedste i alle kategorier, men er en højt specialiseret leverandør, hvor virksomhederne har mulighed for at samle rigtig mange af deres cybersecurity behov hos én leverandør. Det giver kunderne nogle klare fordele såsom omkostningsbesparelser, simplificering, udvidet visibilitet, bedre integration og forbedret mulighed for at synliggøre compliance. 

Der er en større konsolidering i gang inden for cybersecurity markedet, hvor flere kunder foretrækker færre leverandører, der tilbyder en platform der kan håndtere flere sikkerhedsfunktioner. Denne konsolideringstendens er yderligere accelereret af den seneste økonomiske afmatning, hvor mange virksomheder ønsker at spare penge ved at konsolidere og samle services hos én leverandør. Her er Palo Alto rigtig godt positioneret, da de kan tilbyde mange forskellige sikkerhedsfunktioner, som kan sammenkobles og hermed give et mere omfattende og integreret overblik over en virksomheds sikkerhedsposition.

Palo Alto Networks har i mange år været kendt for at have branchens bedste firewalls, og mange virksomheder anvender dem af den årsag. For det første tilbyder Palo Alto-firewalls avancerede trusselsforebyggelsesfunktioner, der kan identificere og blokere en lang række cyberangreb, såsom malware, vira og phishing-forsøg. For det andet giver disse firewalls organisationer synlighed og kontrol over deres netværkstrafik, så de kan overvåge og administrere trafikstrømme, applikationer og brugeraktivitet. 

Den næste helt store vækstmulighed for Palo Alto kan udspille sig i deres evne til at implementere AI på toppen af deres services, for på den måde bedre at kunne forudsige sandsynlige hændelser og sårbarheder. Mange virksomheder og CISO’er vil kunne se værdien i at samle disse hos en eller få leverandører, og dermed høste gevinsten ved udvidet visibilitet  og lettere integration, som alt sammen skal resultere i bedre indsigt og bedre forudsætning for at handle korrekt. 

I dag bliver Palo Alto Networks set som værende en ledende aktør indenfor flere sikkerhedskategorier af analyseselskaber som Gartner, Forrester Research og Frost & Sullivan, som alle mener de har nogle af de bedste sikkerhedsprodukter på markedet,. Blandt andet har Palo Alto Networks høstet anerkendelse indenfor. Enterprise Network Firewalls, SD-WAN og Security Service Edge.

Due diligence score

52

Point

Vi scorer alle investeringer efter parametre som produkt, forretningsmodel, potentiale, økonomi og ledelse. Den højeste mulige score er 60 point. 

ESG Score

0

Du kan læse mere om ESG
og scoringsmetoden her.

.

Investeringscasen for Palo Alto

Herunder har vi kort beskrevet de kritiske hypoteser for vores investering i Palo Alto aktien.

Høj vækst

Palo Alto Networks forventer at øge omsætningen fra $5,5 mia. i 2022 til næsten $10 mia. i 2025. Det er tæt på en fordobling på tre år.

Stærkt brand

Palo Alto Networks er meget anerkendt indenfor branchen, og er en foretrukken leverandør af sikkerhedsløsninger hos mange virksomheder.

Positiv cash flow

De har leveret positivt cash flow de sidste mange år. I 2022 generede man hele $1,83 mia. i frit cash flow. Man er samtidig godt polstret og har $6,2 mia. i likviditet.

Stærk forretningsmodel

Vi mener, at Palo Alto Networks har en skalérbar forretningsmodel, som også har vist sig modstandsdygtighed i hårde tider med usikkerhed.

Høj innovationskraft

Vi forventer deres innovationskraft vil fortsætte med at være stærk. De bruger ca. $1 mia. om året på R&D, hvilket er noget mere end konkurrenterne.

Konkurrencefordel

Palo Alto Networks er godt positioneret mod konsolidering i branchen, da man tilbyder en lang række forskellige sikkerhedsprodukter.

Økonomiske forventninger for Palo Alto aktien

Baseret på estimater fra de analytikere der dækker Palo Alto, forventes omsætning og værdisætningen at udvikle sig som vist herunder.

Forventet omsætning i mia. $

Forventet overskud per aktie i $

Forventet P/E værdi

Sidst opdateret 17. oktober 2023

Da vi ikke kender læserens risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investeringscase ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge Palo Alto aktien.

Læs mere om Palo Alto

Herunder kan du læse vores nyheder og researchmateriale hvor vi bl.a. berører Palo Alto aktien.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores gratis analyser og få et bedre indblik i verdens mest innovative vækstvirksomheder og hvorfor vi tror, det vil give et godt, langsigtet afkast at investere i dem.

Lyserøde prikker
Lyserøde prikker
Bliv medinvestor i vores investeringsforening