Global-e opjusterer guidance trods tolduro

Den israeliske e-handelsvirksomhed leverede et bedre end forventet regnskab for tredje kvartal. En stor del af det frie cash flow bruges til at købe egne aktier tilbage.

Horizon3 investerer blandt andet i e-commernce aktier.

Israeliske Global-e (NASDAQ:GLBE) leverede onsdag et stærkt regnskab for tredje kvartal. Kvartalsregnskabet understreger virksomhedens position som den førende globale platform for e-handel på tværs af landegrænser og direkte fra producent til forbruger.

I et svært år præget af uklare handelsaftaler, politisk usikkerhed og ændrede toldstrukturer, viser Global-e en imponerende evne til at navigere i et miljø, hvor deres kunder oplever stigende kompleksitet i relation til told, logistik, returhåndtering og regulatoriske forhold.

Det er præcis de problematikker, som Global-e hjælper deres internationale virksomheder med at løse. Derfor har de også oplevet øget efterspørgsel i takt med, at der er blevet mere komplekst at sælge på tværs af landegrænser. Det resulterede i tredje kvartal i højere handelsvolumen samt højere omsætning og frit cash flow end forventet.

Læs vores investeringscase for Global-e

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores disclaimer her.

Massiv stigning i det frie cash flow

I forhold til analytikernes konsensusforventninger overraskede Global-e positivt på langt de fleste parametre. Omsætningen voksede 25% til $220,8 mio. og lå dermed lidt over konsensus. Den samlede handelsvolumen steg 33% til $1,51 mia. 

Fortsætter vi til indtjeningen, så steg EBITDA også 33% til $41,3 mio. svarende til en margin på næsten 19%. Det er samtidig en markant forbedring sammenlignet med samme periode sidste år. Det frie cash flow var $73,6 mio., hvilket var hele 146% mere end i tredje kvartal sidste år.

Nettoindtjeningen på $0,20 per aktie var $0,01 under analytikernes konsensusestimat. Afvigelsen var i småtingsafdelingen, og bør ikke ses som et udtryk for driftsmæssige problemer. Især ikke når ledelsen på eftermiddagens earnings call hævede deres guidance for handelsvolumen, omsætning og EBITDA.

For hele 2025 har ledelsen hævet midtpunktet af deres guidance for handelsvolumen fra $6,37 til $6,46 mia. Omsætningen forventes at lande på $952,1 mio. og ikke de $946,5 mio. de guidede for på forrige earnings call. EBITDA-forventningerne er hævet fra $190 til $192,8 mio.

Tolduro har givet medvind til Global-e

2025 har siden den amerikanske præsidents tale i Rosenhaven i Washington den 2. april været præget af usikkerhed, hvad internationale samhandelsaftaler angår. For rigtig mange e-handelsvirksomheder har det lagt pres på marginer og medført en mere kompleks drift.

For Global-e har udviklingen – modsat manges forventninger – haft en  mere positiv effekt. Når regler for global samhandel bliver mere komplekse, bliver værdien af en specialiseret, international checkout- og logistikløsning højere. Det er noget, som Global-e har været dygtige til at udnytte.

Deres duty-drawback-program hjælper for eksempel brands med at få refunderet toldbetalinger på returnerede varer, som ofte udgør op til 15% af transaktionerne inden for mode- og livsstilsprodukter. Den proces er svær at håndtere selv, og tredje kvartal viste en tydelig accelerering i efterspørgslen. Derudover oplever Global-e øget interesse for multilocal-løsninger, hvor dele af transaktionerne flyttes tættere på slutkunden for at reducere told og fragtomkostninger.

Global-e oplever stadig vækst hos eksisterende kunder samtidig med, at de har et stærkt inflow af nye kunder. I tredje kvartal har de eksempelvis indgået et partnerskab med danske Bang & Olufsen. Dermed er Global-e godt i gang med at positionere sig som en vigtig partner for globale brands, der ønsker at sælge produkter direkte til slutkunder på tværs af landegrænser.

Shopify-partnerskab er gået i betatest

Shopify er en af de vigtigste strategiske kanaler for Global-e, og ledelsens earnings call bekræftede, at partnerskabet fortsat udvikler sig positivt. Den nye version af Shopify Managed Markets – en fuldt integreret og international checkout-løsning fra Global-e direkte i Shopify’s økosystem – er nu i beta-test. Det betyder, at nye Shopify-kunder, der ønsker at sælge deres varer globalt, automatisk bliver onboardet på den nye løsning.

Den største forbedring er, at betalingsflowet nu går gennem Shopify Payments. For kunder vil det betyde færre tekniske trin, mindre kompleksitet i opsætningen og en mere strømlinet brugeroplevelse. For Global-e er fordelen hurtigere onboarding, lavere implementeringsomkostninger og et mere skalerbart produkt, som Shopify selv har en interesse i at udbrede.

Managed Markets rulles først fuldt ud i stor skala i 2026. Ledelsen forventer, at partnerskabet mellem Global-e og Shopify bliver en væsentlig vækstdriver i de kommende år, der vil give Global-e en konkurrencemæssig fordel, som andre har svært ved at matche. 

Vi holder øje med fire ting

Trods den positive udvikling er der fortsat forhold, som vi følger tæt i de kommende kvartaler. Først og fremmest holder vi øje med udviklingen i de globale toldregler. Selvom Global-e håndterer kompleksiteten godt, kan uforudsete regulatoriske ændringer skabe midlertidigt pres på handelsflow og marginer – især i USA og EU. 

Vi følger også udviklingen i marginerne. Bruttomarginer er stabile, men påvirkes af fordelingen mellem fulfillment-services og servicegebyrer. Vi forventer ingen større udsving, men marginerne er vigtige for at forstå, hvor effektivt Global-e kan skalere forretningen.

Desuden holder vi øje med udrulningen af Shopify Managed Markets, som lige nu kun er i betatest. Ledelsen forventer selv, at det bliver en væsentlig vækstdriver i de kommende år. Derfor er det vigtigt, at det kommer godt fra start i 2026.

Endelig følger vi udviklingen i det frie cash flow tæt. Tredje kvartal viste en markant forbedring, og kommende kvartaler vil vise, om niveauet kan fastholdes. Et stort positivt cash flow reducerer risikoen i investeringscasen og giver mulighed for at investere aggressivt i vækst samtidig med at returnere kapital til aktionærerne.

Ledelsen køber egne aktier tilbage

Selvom Global-e leverer høj vækst og stigende indtjening, handler aktien tæt på de sidste tre års historiske lavpunkt. I figur 1 vises det, at aktien lige nu handles til en værdisætning på under 32 gange de næste tolv måneders ventede nettoindtjening. Det er væsentligt under periodens gennemsnit på omkring 57 og ikke langt fra den billigste P/E-værdi på 26,7.

Kigger vi lidt længere frem med udgangspunkt i analytikernes konsensusforventninger, så er de fremtidige P/E-værdier for 2026 og 2027 estimeret til henholdsvis 30,4 og 21,9 gange nettoindtjeningen. For god ordens skyld bør det nævnes, at der kun er tale om estimater, og de realiserede tal kan afgive væsentligt fra disse.

Figur 1 - Fremtidige P/E-værdi for Global-e

Et vigtigt signal fra onsdagens earnings call var ledelsens beslutning om at lancere et aktietilbagekøbsprogram på $200 mio. Sådanne programmer iværksættes typisk kun, når ledelsen vurderer, at aktien er attraktivt prissat. Kombineret med en solid finansiel balance, høj vækst og stigende frit cash flow tolker vi det som et tegn på ledelsens tillid til de kommende års vækst. 

Disclaimer

Fonden Horizon3 Innovation kan eje aktier i de omtalte virksomheder. Du kan til enhver tid se fondens portefølje her.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

Fonden Horizon3 Innovation har haft endnu en god regnskabsson

Regnskabssæsonen er slut: 93% slog analytikernes forventninger

Alphabet aktien

Horizon3 har åbnet en position i Alphabet

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.