Horizon3

Coupang overtager modeportalen Farfetch

Coupang (NYSE:CPNG) har tidligere i dag meldt ud i en pressemeddelse, at de kommer Farfetch (NYSE:FTCH) til undsætning og tilfører virksomheden $500 mio. Det forlyder samtidig, at Coupang overtager aktiviteterne i Farfetch, som vil blive afnoteret på New York Stock Exchange.

Farfetch er en global e-commerce platform inden for luksusmode, der forbinder forbrugere fra flere end 190 lande med luksusvarer fra 1.400 af verdens mest anerkendte brands. Virksomheden blev etableret i 2007 af portugisiske José Neves, som stadig er CEO. I 2023 var omsætningen $2,32 mia. – men indtjeningen dog negativ.

Vi har i fonden ikke haft mange timer til at forholde os til købet, men vil alligevel gerne dele vores første tanker.

Farfetch har været i problemer længe

Farfetch var en af de virksomheder, hvis markedsværdi steg eksplosivt under coronapandemien, hvor forbrugerne havde både tid og penge til at handle på nettet. Da virksomheden var mest værd, havde den en børsværdi på over $26 mia. Samtidig var der let adgang til ny kapital, som samtidig blev tilbudt til renter, som vi kun kan drømme om i dag.

Investeringsklimaet i coronaårene førte i bagklogskabens lys til dristige og ukloge investeringer, som ofte blev finansieret via lån. Lån som har ført til stigende omkostninger, som Farfetch har haft vanskeligt ved at honorere. Krisen kulminerede i dette års tredje kvartal, hvor der ikke er blevet offentliggjort et kvartalsregnskab, og hvor ledelsens egne prognoser for fremtiden blev suspenderet.

Det har ført til et sammenbrud i aktiekursen, hvorfor børsværdien fra toppen i februar 2021 til i dag er faldet cirka 99% til en værdi på kun $0,25 mia. 

Coupang ser en kæmpe mulighed

I dagens pressemeddelelse udtaler Coupangs stifter og CEO Bom Kim, at de ser en kæmpe mulighed i at positionere sig i et globalt marked for personlige luksusvarer, som ifølge pressemeddelelsen har en markedsstørrelse på $400 mia. årligt. Det gælder ikke mindst i Sydkorea, hvor forbruget på netop den type varer er højest i hele verden, hvis man måler på forbruget per indbygger.

Sydkorea er samtidig det største og  vigtigste marked for Coupang, hvor 70% af landets befolkning bor højest 10 km fra et af de flere end 100 pakkecentre, som virksomheden har opført. Udover Sydkorea har Coupang også tilstedeværelse i blandt andet Singapore, Taiwan og Kina, hvor efterspørgslen efter forbrugsgoder i luksussegmentet også er stort.

Kigger vi på Trustpilot, så har næsten 35.000 forbrugere delt deres oplevelser med at handle på Farfetch. De har givet virksomheden en tillidsscore på 4,2, hvilket er en god score. Ikke mindst taget antallet af anmeldelser i betragtning. Det fortæller os, at deres value proposition er god – og at de også har kunne levere på den.

Coupang kan give Farfetch et nødvendigt løft

Farfetch har med deres tilfredse kunder og en omsætning i 2022 på $2,32 mia. vist, at de har en berettigelse. Og problemerne de har haft, vil de forhåbentlig kunne slå en streg over med dagens kapitaltilførslen på $0,5 mia. 

Har vi ret i den hypotese, kan partnerskabet mellem Coupang og Farfetch give god mening for både kunderne og investorerne. Vi ser allerede Coupang som en af de førende e-commerce virksomheder, hvor specielt deres store evner inden for operational excellence og unikke kundeoplevelser er velkendte.

Det er vigtige kompetencer, som vil kunne styrke Farfetch’s value proposition yderligere. Samtidig vurderer vi det også sandsynligt, at det vil kunne styrke marginerne, så virksomheden i fremtiden også vil kunne skabe indtjening på deres omsætning. Fordelen for Coupang vil være adgang til et gigantisk økosystem for forbrugsgoder i luksussegmentet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Investeringscases

Vidste du, at man kan læse alle vores investeringscases fra porteføljen?

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.

Køb Horizon3 Innovation

Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation