Arm Holdings realiserer strategisk milepæl med OpenAI-aftale

Arm Holdings indgår aftale med OpenAI og viser, at deres energibesparende teknologi ikke kun er anvendelig i den mobile verden. Investorerne sender aktien op.

Horizon3 ejer aktier i Arm Holdings

OpenAI har indgået et samarbejde med Arm Holdings (NASDAQ:ARM) om at udvikle en ny CPU, der skal arbejde side om side med OpenAI’s kommende AI-chip, som produceres af Broadcom. Ifølge det amerikanske tech-medie The Information er formålet at skabe en ny chip-duo, hvor Arm-CPU’en håndterer generelle beregninger og datastrømme, mens Broadcom-chippen fokuserer på AI-inference – altså der hvor AI-modellerne bruges i drift i stor skala.

For Arm Holdings er det et markant skridt og en strategisk milepæl, der nu realiseres. CPU’en bliver den første direkte komponent designet til OpenAI og viser, at Arm Holdings teknologi ikke kun er brugbar i mobilverdenen – men også i de mest avancerede AI-systemer. Vi ser den nye aftale med OpenAI som et gennembrud for Arm Holdings og en styrkelse af fondens langsigtede investeringscase.

Læs vores investeringscase for Arm Holdings

Investorerne har siden mandagens offentliggørelse af aftalen med OpenAI sendt aktiekursen for Arm Holdings op med 9%.

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores fulde disclaimer her.

Fra smartphones til AI-datacentre

Det særlige ved Arm’s teknologi er dens evne til at bruge strøm langt mere effektivt end traditionelle processorer fra Intel og AMD. I stedet for at fokusere på maksimal hastighed, handler Arm’s design om at få mest muligt ud af hver watt strøm. Det er grunden til, at stort set alle smartphones i dag kører på Arm-teknologi.

Det er den samme teknologi, som nu også flytter ind i AI-datacentre.

I OpenAI’s fremtidige datacentre skal Arm-chippen fungere som systemets “koordinator”. Den sørger for, at de specialiserede AI-chips fra Broadcom får leveret data på det rigtige tidspunkt og håndterer alle de mere almindelige beregningsopgaver. Det kan sammenlignes med en dirigent, der holder styr på et stort orkester – uden at spille instrumenterne selv.

Arm’s rolle er vigtig, fordi energiforbruget i moderne AI-datacentre ikke kun ligger i de kraftigste chips, men også i alt det, der forbinder og styrer dem. Her kan Arm’s teknologi gøre en stor forskel. Den kan hjælpe OpenAI med at reducere strømforbruget og kølebehovet markant. Dermed kan driftsomkostningerne sænkes i takt med, at datacentre bliver større.

Broadcom-samarbejde giver indirekte medvind

Parallelt med aftalen mellem OpenAI og Arm Holdings samarbejder OpenAI også med Broadcom om udvikling af egne GPU’er, som skal stå for selve “tænkearbejdet” i ChatGPT. Det er den type chip, der udfører de milliarder af beregninger, som gør ChatGPT i stand til at forstå og formulere tekst. Produktionen af disse chips ventes at starte i slutningen af 2026.

Arm’s nye chip skal fungere sammen med Broadcom-chippen som en samlet platform. Hvor Broadcom skal levere rå regnekraft, står Arm for overblikket og energistyringen. Det betyder, at OpenAI får et mere strømlinet og skræddersyet system, hvor hver komponent gør det, den er bedst til.

For os er det interessant, at Arm Holdings nu bliver en fast del af AI’s næste generation af hardware. Ikke nødvendigvis som producent af de største chips, men som en vigtig teknologi, der binder det hele sammen. Hvis OpenAI lykkes med denne arkitektur, kan det blive en helt ny industristandard, hvor Arm-designs bruges i langt flere datacentre end i dag.

I fonden vil vi naturligvis holde øje med, hvordan den hypotese udvikler sig over tid.

Også en vigtig aftale for SoftBank

For japanske SoftBank kan samarbejdet vise sig at blive en vigtig milepæl. Virksomheden ejer 90 % af Arm Holdings og har længe arbejdet på at udvide sin rolle fra mobilchips til at blive selve hjernen i fremtidens AI-datacentre. Denne ambitiøse vision er med OpenAI-aftalen nu blevet noget mere konkret.

For Arm Holdings betyder aftalen, at de får adgang til et marked med langt højere vækstrater end smartphone-industrien. Datacentre og AI-servere er i dag blandt verdens hurtigst voksende sektorer, og strømforbrug er blevet en afgørende konkurrencefaktor. Hvis Arm Holdings kan levere løsninger, der gør AI-beregninger billigere og mere energieffektive, kan det potentielt blive et nyt vækstområde for dem.

Disclaimer

Fonden Horizon3 Innovation har ejet aktier i Arm Holdings siden 6. august 2024, hvor de første aktier blev købt til kurs $115,53. Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

AMD ser mulighed for tredobling af overskud

Stærk kvartalsregnskab fra AMD overskygges af Kina-nuancer

Horizon3 har investeret i Palantir aktien

Palantir leverer tiende kvartal i træk med accelererende vækst

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.