- 24. maj 2023
- Posted by: Henrik Karlsen
- Categories: Aktuelle regnskaber, Virksomhederne
Palo Alto Networks slår forventningerne i første kvartal
Palo Alto Networks (NASDAQ:PANW) som er en af verdens førende globale cybersecurity selskaber, offentliggjorde i aften regnskab for tredje kvartal.
Regnskabet overgik analytikernes konsensusforventninger til både omsætning og indtjening. Den samlede omsætning for tredje kvartal 2023 voksede med 24% i forhold til sidste år, og endte på $1,72 mia. Nettooverskuddet endte på $1,04 per aktie og var 12,6% højere end forventet af analytikerne.
Aktiemarkedet har også taget flot imod resultatet, som på nuværende tidspunkt har sendt aktien op med knap 8%. For hele 2023 er aktiekursen steget med ca. 46%.
Tabel 1 - Nøgletal for Palo Alto Networks tredje kvartal 2023
Nøgletal |
Realiseret |
Forventet |
Beat/Miss |
---|---|---|---|
Omsætning |
$1,720 mia. |
$1,715 mio. |
+0,3% |
EBIT |
$409 mio. |
$341 mio. |
+19,7% |
EPS |
$1,04 |
$0,93 |
+12,6% |
Overordnet set var det et flot resultat, som Palo Alto Networks kom med i går aftes. De fremviste en robust vækst i omsætningen, som var drevet af deres næste generations sikkerhedsservices (NGS) – samt øget fokus på profitabel vækst.
Palo Alto Networks oplevede vækst i alle regioner, hvor Amerika voksede med 24%, EMEA med 23% og JPAC med 24% i forhold til samme periode sidste år. NGS nåede en ARR på $2,6 mia., hvilket svarer til en vækstrate på 60%
Ser vi på nogle af de andre øvrige finansielle højdepunkter, så steg deres non-GAAP bruttomargin til 76,1%, hvilket var en forbedring på 320 basispoint i forhold til året før. Denne stigning blev primært drevet af en større andel fra softwareindtægter, reducerede omkostninger i forsyningskæden og effektivitetsforbedringer i kundesupport.
Palo Alto Networks afsluttede tredje kvartal med et stærkt likviditetsberedskab. Kontanter og andre let omsættelige aktiver sluttede kvartalet af på $6,7 mia.
Tager vi et kig på guidance for fjerde kvartal, så forventer de en omsætning i intervallet $1,94 til $1,97 mia. Nettooverskudet per aktie forventes at være mellem $1,26 og $1,30. For hele regnskabsåret forventer man at nå en omsætning på mellem $6,88 og $6,91 mia.
Med deres fokus på næste generations sikkerhed, lønsomhed og operationel effektivitet, ser vi imponerende vækst i omsætningen og udvidelse af marginerne. Derudover ser deres guidance for det kommende kvartal og hele regnskabsåret også positivt ud.
Fra hardware til cloud-native og AI-teknologi
Palo Alto Networks har længe været førende på markedet for hardwarebaserede apparater, hvor man især er kendt for sine firewalls. Dette forventer de fortsat at være de næste mange år, men er også blevet markant mere fokuserede på software- og cloudbaserede løsninger, siden Nikesh Arora tiltrådte som CEO.
I dette kvartal har Palo Alto blandt andet lanceret AI ovenpå Prisma SASE. Denne lancering inkluderer funktioner, som gør det muligt for organisationer at automatisere mere komplekse IT- og netværksdriftsfunktioner med AIOps.
På earnings call kom Nikesh Arora blandt andet ind på de manglende kompetencer inden for cybersecurity industrien, hvor antallet af hændelser og nye sårbarheder stiger eksponentielt. Disse udfordringer mener han skal løses med automatisering og ai-teknologi, hvilket naturligvis kræver videreudvikling og yderlig investering i deres SOC services. Denne holdning deler vi også i Horizon3.
I de seneste år har kunstig intelligens oplevet stor vækst inden for cybersikkerhed. Denne udvikling er drevet af betydelige fremskridt inden for store sprogmodeller, mere kraftfuld og effektiv databehandling samt den brede tilgængelighed af store mængder træningsdata. Det har resulteret i innovation og lanceringen af unikke applikationer, der revolutionerer cybersikkerhedslandskabet.
Palo Alto Networks er et firma, der har fokuseret på AI i mange år. For syv år siden introducerede De maskinlæringsevner som en del af WildFire produktet. I årene efter tilføjede de AI- og maskinlæringsevner på tværs af deres netværkssikkerhedsportefølje, hvilket har været afgørende for deres innovation og differentiering i forhold til konkurrenterne.
I 2020 tog Palo Alto Networks skridtet videre ved at introducere branchens første næste generations firewall, som er drevet af maskinlæring. Denne banebrydende teknologi gjorde det muligt at opdage og forhindre zero-day angreb i realtid.
Palo Alto Networks er i dag et konkret eksempel på, hvordan man anvender kunstig intelligens i netværkssikkerhed. Deres investeringer i AI og maskinlæring har differentieret deres produkter og placeret dem på den rigtige side af innovationskursen – og dermed også en konkurrencefordel i forhold til mange af deres konkurrenter.
Anerkendt af Gartner
Palo Alto Networks er for nyligt blevet anerkendt af Gartner i deres Magic Quadrants. Her er Palo Alto Networks blevet anerkendt som en førende spiller inden for Security Access Service Edge (SASE). Dette beviser, at de har formået at udvikle deres produktkatalog fra firewall- og netværkssikkerhed til nu at være en førende cloud-native cybersecurity udbyder, der kan håndtere alt fra secure web gateways, cloud access security brokers og zero-trust arkitektur.
Udover deres førende position inden for SASE, er Palo Alto Networks endnu engang blev kategoriseret som leder inden for SD-WAN, som er en netværksteknologi, hvorpå virksomheder kan opnå større fleksibilitet, pålidelighed og omkostningseffektivitet i deres netværksinfrastruktur. Det er især nyttigt for virksomheder som er globale og har mange lokationer, da det giver mulighed for bedre at styre trafikken mellem disse på en bedre og mere sikker måde.
Investeringscasen er intakt
I Horizon3 ser vi investeringscasen i Palo Alto Networks som værende intakt. De har en stærk og skalerbar forretningsmodel, som samtidig har været modstandsdygtig i tider med makroøkonomisk modvind. Det overrasker og ikke, da cybersecurity er et område med strukturel medvind – uanset konjunkturerne.
Læs vores investeringscase for Palo Alto Networks
Vi mener derudover, at Palo Alto Networks er godt positioneret mod konsolidering i branchen, da de tilbyder en bred vifte af forskellige sikkerhedsprodukter. Her vurderer vi samtidig, at de har det rette fokus med automatisering for øje for AI-teknologi såvel som en cloud native tilgang. Dette ser vi lykkes, fordi de aktivt bruger mange ressourcer på R&D og innovation.
Abonnér på vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15