- Investeringscase
Investeringscase for SK hynix aktien
Vi har ejet SK hynix aktien siden 12. januar 2026, hvor åbningskursen var €438. Dette er ingen anbefaling til andre om at købe eller sælge SK hynix aktien.
- SK hynix aktien
Kort om SK hynix
SK hynix (FRA:HY9H) er en af verdens førende producenter af hukommelseschips og spiller i dag en central rolle i opbygningen af den globale AI-infrastruktur. Virksomheden har hovedsæde i Sydkorea og er specialiseret i DRAM- og NAND-hukommelse, herunder High Bandwidth Memory, som er en kritisk komponent i moderne AI-datacentre.
SK hynix’ produkter anvendes af nogle af verdens største teknologivirksomheder og AI-platforme, herunder producenter af GPU’er, acceleratorer og hyperscale-datacentre. I takt med at AI-modeller bliver større og mere komplekse, er hukommelse i stigende grad blevet en performance-begrænsende faktor, og især High Bandwidth Memory er blevet en reel flaskehals i avancerede AI-systemer.
En særlig styrke ved SK hynix er virksomhedens førende position inden for netop High Bandwidth Memory, hvor de har været first mover og i dag anses som den teknologiske frontløber. Denne position har flyttet SK hynix fra at være en traditionel cyklisk memory-producent til i stigende grad at fungere som leverandør af kritisk AI-infrastruktur med højere marginer og større strategisk betydning for kunderne.
Forretningsmodellen er fortsat kapitalintensiv og påvirket af konjunkturer og geopolitik, men den høje eksponering mod AI-relateret memory har markant forbedret både indtjening, cash flow og den finansielle balance. SK hynix repræsenterer dermed et mere rendyrket AI-memory-play end mange af konkurrenterne – dog også med en anderledes risiko- og volatilitetprofil.
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal vores investering ikke ses som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge SK hynix-aktien.
- Bærende hypoteser for SK hynix aktien
Investeringscase for SK hynix
Herunder er beskrevet, hvorfor vi har investeret i SK hynix aktien. Det skal ikke ses som en anbefaling til andre om at gøre det samme. Vi henviser til vores disclaimer.
Strukturel medvind
SK hynix vurderes at have strukturel medvind fra den fortsatte udbygning af AI-datacentre, hvor avanceret hukommelse i stigende grad er en kritisk flaskehals.
Kritisk infrastruktur
Udviklingen inden for AI har flyttet hukommelse fra at være en cyklisk commodity-forretning til i stigende grad at fungere som kritisk infrastruktur.
Høje adgangsbarrierer
Markedet for avanceret memory er et globalt oligopol med meget høje teknologiske og kapitalmæssige adgangsbarrierer.
Teknologisk leder
SK hynix er teknologiførende inden for High Bandwidth Memory, som i AI-tidsalderen får stigende strategisk betydning for kunderne.
Stigende indtjening
Det er analytikernes forventning, at SK hynix vil generere markant højere indtjening de kommende år, drevet af stor efterspørgsel og pricing power.
Lav prissætning
SK hynix aktien var på købstidspunktet værdisat til under otte gange det næste års forventede indtjening og stadig prissat som en commodity-forretning.
- Økonomiske forventninger til SK hynix
Analytikernes konsensusestimater
Vi har herunder vist analytikernes konsensusforventninger til den fremtidige omsætning, driftsindtjening og nettoindtjening per aktie.
Tallene er vist på non-GAAP basis og hentet fra finansplatformen Koyfin. De realiserede tal kan afvige væsentligt fra disse forventninger.
Omsætning i mia. €
EBIT i mia. €
Nettooverskud per aktie i €
Sidst opdateret 19. januar 2026
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal disse oplysninger ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i virksomheden.
- Transparent investeringsfond
Læs mere om SK hynix
Herunder kan du læse vores nyheder og dækning af SK hynix aktien.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev og få vores opdateringer og perspektiver fra fondens investeringsunivers sendt direkte til din indbakke. Du kan til enhver tid framelde dig igen.