Horizon3

Fonden har investeret i europæisk vækstvirksomhed

I fonden Horizon3 Innovation har vi løbende mindsket vores position i softwarevirksomheden MongoDB (NASDAQ:MDB). Og efter regnskabet i sidste uge solgte vi resten af aktierne således, at fonden ikke ejer flere aktier i virksomheden. Likviderne derfra er blevet investeret i den hollandske betalingsplatform Adyen (AMS:ADYEN), som vi længe har haft på vores kandidatliste. 

Ligesom de øvrige virksomheder i fondens portefølje er Adyen en innovativ og markedsledende vækstvirksomhed, der har strukturel medvind, voksende indtjening, en stærk finansiel balance og en dygtig CEO, som personligt har hånden på kogepladen. Købet er en langsigtet investering med en horisont på minimum fem år.

De givne oplysninger i dette ugebrev er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i Adyen.

Adyen er en global betalingsplatform

Adyen blev grundlagt i Amsterdam i 2006 af blandt andre Pieter van der Doest, som stadig er CEO og personligt ejer aktier for mere end €1 mia. i Adyen. Den samlede markedsværdi for Adyen var ved markedsluk i går €47,4 mia.

Adyen tilbyder virksomheder verden over en komplet løsning til håndtering af betalinger, hvad enten de sker online, på mobilen eller i fysiske butikker. De differentierer sig fra konkurrenter som fx Stripe og PayPal ved at kunne tilbyde kunderne en alt-i-én løsning uden behov for fordyrende tredjepartsaktører. Det giver kunderne mulighed for at skabe en bedre brugeroplevelse, øge godkendelsesraten og reducere omkostningerne. 

Adyen har en stærk value proposition over for især de virksomheder, som er tilstede i mange lande og hvor betalingsvanerne varierer fra land til land. Deres kundebase inkluderer globale brands som Uber, Spotify, Microsoft og Elgiganten, hvis vi bevæger os hjem på egne breddegrader. 

LÆS MERE OM INVESTERINGSCASEN FOR ADYEN

Via linket ovenfor kan du læse mere om fondens investeringscase for Adyen og hvorfor, vi har valgt at investere i virksomheden.

Adyen er en historie om profitabel vækst

Adyen omsatte i 2024 for €2,01 mia., hvilket var 22% mere end i 2023. EBIT, som viser overskuddet før renter og skat, voksede 32% til €0,90 mia. Det frie cash flow steg 34% i forhold til året før. Da Adyen finansierer alt deres innovation og vækst via deres cash flow har de ingen langsigtet gæld på balancen.

I figur 1 herunder er vist de seneste fem års udvikling i Adyen’s omsætning og driftsoverskud samt estimaterne for de næste tre år. 

Figur 1 - Realiseret og forventet fremtidig omsætning og EBIT for Adyen
Horizon3 fonden har investeret i Adyen

Fra 2020 til og med 2024 er omsætningen steget i gennemsnit 31% årligt, mens driftsoverskuddet er øget med 25%. Frem til 2027 ventes væksten i omsætningen at falde til 24% årligt, mens driftsoverskuddet til gengæld ventes at accelerere til 32% årligt. Tallene har afsæt i analytikernes konsensusestimater. 

Lykkes det, vil Adyen næsten fordoble omsætningen fra €2,01 mia. i 2024 til €3,86 i 2027. Driftsoverskuddet ventes at vokse hele 131% til €2,08 mia. Vigtigt at vide er det, at det kun er estimater og forventninger. De realiserede tal kan afvige væsentligt fra tallene i figur 1.

Adyen aktien også ramt af korrektionen

Adyen aktien steg cirka 19% efter offentliggørelsen af deres seneste regnskab. Siden er aktien som så mange andre faldet tilbage med de 19%, den steg efter regnskabet. Dermed nærmer sig RSI indikatoren, som står for Relative Strength Index sig også de 30, som er en teknisk og historisk indikator for, hvornår en aktie er oversolgt. 

Figur 2 - RSI indikatoren for Adyen aktien

RSI indikatoren i figur 2 betyder ikke, at Adyen aktien ikke kan falde endnu længere tilbage end de 19%, som den allerede er faldet siden den seneste kurstop. Men som langsigtet investorer har vi vurderet, at investeringsasen passer godt til både vores langsigtede investeringsstrategi og risikoprofil.

Den langsigtede værdisætning virker fair

I fonden investerer vi hellere i attraktive virksomheder med en fair værdisætning end i gennemsnitlige virksomheder med en lav pris. Adyen aktien er for kortsigtede investorer derfor heller ikke decideret billig, da den ved markedsluk i går handlede til en P/E multipel på cirka 40 gange de næste tolv måneder nettoindtjening.

Det er dog næsten 15% billigere end Adyen’s gennemsnitlige P/E multipel, hvis man måler siden lancering af fonden. Derfor er det heller ikke en usædvanlig pris for en profitabel vækstvirksomhed.

I figur 3 herunder er vist de forventede fremtidige P/E multipler, når der er taget af sæt i dagens aktiekurs og indtjeningsestimaterne for de kommende fem år, som er fondens investeringshorisont.

Figur 3 - P/E multipler baseret på indtjeningsestimater

Antager vi, at Adyen lever op til analytikernes konsensusforventninger og aktiemarkedet er flat herfra, så vil Adyen aktien ultimo 2025 måneder handle til en P/E multipel på 32. Det er tæt på det historiske lavpunkt, hvis man ser på de sidste tre års historisk.

Som den sidste måned har vist, kan meget ske på kort tid i aktiemarkedet. På lang sigt er der dog en klar sammenhæng mellem virksomheders fundamental resultater og udviklingen i deres aktiekurs. I det lys har vi valgt at udnytte den seneste tids markedsstøj til at åbne en langsigtet position i Adyen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Risici

Alle investeringer indebærer risici. Læs mere om fondens væsentligste her.

Disclaimer

Artiklen er generel investor-information og ikke investeringsanbefalinger.

Fonden

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation og hvordan du bliver medinvestor.

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation