- 9. marts 2023
- Posted by: Henrik Karlsen
- Categories: Aktuelle regnskaber, Virksomhederne
CrowdStrike overgår forventningerne med stærkt resultat
CrowdStrike (NASDAQ:CRWD), som er et amerikansk cybersikkerheds-virksomhed kendt for at levere et af branchens bedste endpoint protection produkter, offentliggjorde tirsdag aften regnskab for fjerde kvartal. Regnskabet slog analytikernes forventninger.
Vi har i Horizon3 gennemgået regnskabet og lyttet med på ledelsens earnings call, hvor CEO George Kurtz blandt andet kunne fortælle om et nyt modul, som er blevet taget rigtig godt imod af kunderne. Derudover høster de fortsat stor anerkendelse hos de største og mest anerkendte analysevirksomheder som eksempelvis Gartner.
Nøgletal for fjerde kvartal
Vi har i tabel 1 nedenfor vist de vigtigste nøgletal fra CrowdStrikes kvartalsregnskab. Tabellen viser, at omsætningen var $637 mio., hvilket var 1,7% højere end konsensusestimaterne. Kigger vi på CrowdStrikes driftsresultatet, så landede det på $95,6 mio., hvilket også overgik analytikernes forventninger med 3,7%. Slutteligt overraskede CrowdStrike også på bundlinjen, hvor nettoverskuddet endte på $0,47 per aktie. Det var 10,4% mere end konsensusestimaterne.
Tabel 1 - Nøgletal for CrowdStrikes fjerde kvartal
Nøgletal |
Realiseret |
Forventet |
Beat/Miss |
---|---|---|---|
Omsætning |
$637 mio. |
$627 mio. |
1,7% |
EBITDA |
$115 mio. |
$111 mio. |
+3,5% |
EBIT |
$95,6 mio. |
$92,2 mio. |
+3,7% |
EPS |
0,47 |
0,43 |
+10,4% |
Starter vi med at kigge på den samlede omsætning, så lød den på $637,4 mio., som er en stigning på 48% i forhold til de $431 mio. fra fjerde kvartal sidste år. Abonnementsomsætning var på $598,3 mio., som er en stigning på 48% i forhold til samme kvartal sidste år, hvor den var $405,4 mio.
AAR, som er den årlige tilbagevendende omsætning, steg med hele 22% til $828 mio., hvilket er en ny rekord for CrowdStrike. En stor del af denne vækst kommer fra deres nye produktkategori, som bidrog med hele $182 mio. Det synes vi, er rigtig flot.
CrowdStrike fremhævede selv, at de især var stolte af deres identitetsbeskyttelsesmoduler, som har bidraget med mere end $100 mio. til ARR. I alt har de fået mere end 1.000 nye kunder inden for dette område. CrowdStrike er selv meget begejstrede over denne vækst og ser frem til fortsat at kunne levere flere innovative produkter, som skal sikre deres kunders digitale sikkerhed. Her er især identitetsbeskyttelse meget vigtigt, da rigtig mange angreb starter med identitetstyveri, som kan give adgang til kritisk infrastruktur. Herefter kan der bruges lateral movement til at komme dybere ned i den kritiske infrastruktur, som typisk ænder fatalt for mange selskaber.
Kigger vi på det frie cash flow, så voksede det med 65% i forhold til sidste år. Det frie cash flow for hele året var $676,8 mio. og 30% af hele årets omsætning.
NRR er et vigtigt nøgletal der viser CrowdStrike’s evne til at holde på kunderne. Den var 125,3% for fjerde kvartal, hvilket er højere end sidste år. Når NRR overstiger 100%, betyder det i praksis, at kunder i år har brugt flere kunderne hos CrowdStrike end for et år siden. En NRR på 125% viser, at de eksisterende kunder i fjerde kvartal bruge 25% flere penge hos CrowdStrike sammenlignet med fjerde kvartal sidste år. De har med andre ord tilfredse kunder, der fortsætter med at udvide samarbejde med CrowdStrike.
Til sidst er det også værd at pointere, at CrowdStrike har en solid finansiel balance med $2.71 mia. i omsætningsaktiver og omkring $0,7 mia. i gæld. Sammenholdt med, at de hvert kvartal også genererer positivt cash flow gør, at de ikke bare har beredskabet til at håndtere ugunstige tider, men at de samtidig også kan fortsætte med at investere i innovation og vækst.
Fin guidance for 2024
Tager vi et kig på CrowdStrike’s guidance for fremtiden, så forventer de for næste kvartal en omsætning mellem $674,9 og $678,2 mio. Det afspejler en vækst på 38% til 39% i forhold til året før, hvor abonnementsindtægterne er den dominerende vækstdriver.
For hele næste år forventer CrowdStrike, at den samlede omsætning lander i intervallet $2,96 til $3.01 mia., hvilket afspejler en vækstrate på 32% til 35% i forhold til det foregående regnskabsår.
CrowdStrike fastholder markedsledende position
CrowdStrike er en førende aktør inden for endpoint-sikkerhed, og deres teknologi har modtaget mange flotte priser fra anerkendte organisationer som MITRE, TrustRadius, G2, Frost & Sullivan, Forrester Wave, SE Labs og Gartner. Senest vandt CrowdStrike SE Labs-prisen for Bedste XDR og Bedste produktudvikling i 2023, hvilket er en stærk indikator for høj innovation og evne til at levere banebrydende sikkerhedsløsninger.
De er også for tredje år i træk blevet positioneret som leder, lige under Microsoft, i Gartners Magic Quadrant for endpoint protection platforms. Denne anerkendelse fremhæver blot deres langvarige track record med høj innovation indenfor endpoint protection, herunder deres brug af AI teknologi, som er med til at stoppe angreb i realtid. Noget som er med til at cementere deres position som en af de førende inden for endpoint-sikkerhed og deres XDR-løsninger sætter dem i spidsen for at hjælpe kunderne med at beskytte sig mod komplekse cybertrusler i det moderne trusselslandskab.
Investeringscasen er intakt
I Horizon3 mener vi, at vores investeringscase i CrowdStrike er intakt. Regnskabet var stærkt og slog analytikernes forventninger på alle parametre.
Derudover skal regnskabet også ses i relief til et makromiljø, hvor flere virksomheder har fokus på at nedbringe udgifter. Indenfor denne sektor har man set en større konsolideringsfase udspille sig, hvor man prøver at samle sine produkter hos en leverandør. Dette gøres blandt andet med henblik på at nedbringe udgifterne, simplificere ens it arkitektur og strømline rapportering.
I Horizon3 har vi derfor været opmærksomme på, om nogle af CrowdStrikes kunder valgte andre cybersecurity leverandører. Det har vi af den årsag, at de er en nichespiller, der ikke varetager alle områder indenfor cybersecurity og derfor potentielt kunne blive fravalgt som et led i en større konsolidering. Det har vi dog ikke kunne se af dette kvartalsregnskab, så man må på nuværende tidspunkt vurdere, at de står stærkt og at kunderne tilvælger dem.
Abonnér på vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15