Chipgiganten Nvidia investerer milliardbeløb i Intel

Nvidia har offentliggjort, at de investerer $5 mia. i Intel. Læs hvordan vi tolker investeringen, og hvad det giver af overvejelser om konkurrencesituationen.

Verdens mest værdifulde virksomhed, Nvidia (NASDAQ:NVDA), har i dag offentliggjort, at de har investeret $5 mia. i deres tidligere rival og nuværende samarbejdspartner Intel (NASDAQ:INTC). Nyheden sendte Nvidia-aktien op knap 4% i dagens handel, mens investorerne i Intel så værdien af deres aktier stige med næsten 23%.

På grund af frygt for øget konkurrence faldt aktiekurserne for chipvirksomhederne AMD (NASDAQ:AMD) og Arm Holdings (NASDAQ:ARM) med henholdsvis 1% og 4%. ASML-aktien steg næsten 8%, hvilket vi kommer ind på sidst i denne opdatering. I fonden Horizon3 Innovation ejer vi aktier i alle fem nævnte virksomheder – bortset fra Intel (NASDAQ:INTC).

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt mere om vores disclaimer her.

Fra rivaler til strategiske partnere

Investeringen, som svarer til cirka 4% af Intels markedsværdi, skal ikke ses som et udtryk for, at Nvidia vil overtage deres tidligere rival. Som vi vurderer nyheden, handler det mere om adgang til produktionskapacitet og strategisk samarbejde om fremtidige chip- og datacenterløsninger.

I dag produceres langt størstedelen af Nvidias avancerede AI-chips hos TSMC (NYSE:TSM) i Taiwan. Men både den geopolitiske usikkerhed og kapacitetsbegrænsninger gør det nødvendigt for Nvidia at kigge mod alternativer. Og her kommer Intel ind i billedet.

Intel har en ambition om at blive producent for andre chipdesignere via deres Intel Foundry Services. Og dagens investering er alt andet lige en blåstempling af den ambition – og et muligt tegn på, at Nvidia vil begynde at lægge en del af sin produktion hos Intel i USA.

Samtidig vil de to virksomheder arbejde tæt sammen om at designe CPU’er, som spiller bedre sammen med Nvidias egne GPU’er. Det åbner mulighed for mere effektive og energieffektive løsninger i både datacentre og AI-drevne pc’er.

Markedet frygter øget konkurrence til AMD og Arm

Som nævnt tidligere fik nyheden investorerne til at sælge lidt ud af aktierne i AMD og Arm. Og det er muligvis ikke uden grund, selvom vi vurderer, at markedet er stort og specialiseret nok til, at flere virksomheder kan trives.

For AMD betyder det øget konkurrence på både CPU- og GPU-markedet. Og for Arm kan det blive sværere at vinde terræn i de vigtige datacentre, hvis partnerskabet mellem Nvidia og Intel kan revitalisere x86-platformen. Nvidia (NASDAQ:NVDA) stifter og CEO Jensen Huang har i forlængelse dog udtalt, at investeringen ikke vil påvirke deres planlagte roadmap med Arm Holdings (NASDAQ:ARM).

Det er værd at nævne, at USA’s regering for nylig også har investeret i Intel gennem CHIPS Act-midlerne. Dermed vil Nvidias investering understøtte den politiske dagsorden om at styrke amerikansk chipproduktion og globalt lederskab inden for AI.

Nyheden gav medvind til ASML aktien

ASML-aktien (AMS:ASML) steg næsten 8% i dagens handel, hvilket efter vores vurdering skyldes fornyet optimisme omkring virksomhedens avancerede fotolitografisystemer. ASML’s ledelse har tidligere talt om en forventet ny vækstfase på grund af strukturel medvind inden for AI og behovet for øget computerkraft.

De store chipproducenter som TSMC og Samsung (KRX:005939) accelererer allerede deres investeringsprogrammer på grund af høj efterspørgsel efter avancerede chips. Og nu har investorerne en stærkere forventning om, at også Intel vil følge trop.

Hvis den hypotese holder stik, vil det alt andet lige smitte positivt af på ASML, som har monopol på markedet for fotolitografisystemer.

ASML-aktien er efter et kursmæssigt vanskelig periode stedet 24% den seneste måned.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

SK hynix aktien

Horizon3 har foretaget en investering i sydkoreanske SK hynix

Debatten om at vibe coding vil disrupte softwaresektoren er blusset op igen.

Softwaresektoren stresstestes – men disruptes næppe

Vores nyhedsbrev adskiller støj og indsigt

I et marked fyldt med støj hjælper vi dig med at forstå, hvad der faktisk driver tech og aktiemarkedet. Hver uge får du datadrevne analyser og konkrete indsigter fra de globale markedsledere inden for teknologi og digitalisering.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.