Astera Labs styrker sit teknologiske forspring med tysk opkøb

Astera Labs har opkøbt den tyske virksomhed aiXscale Photonics. Vi ser det som et strategisk køb, der styrker Astera Labs' teknologiske forspring.

Horizon3 ejer aktier i Astera Labs

Astera Labs (NASDAQ:ALAB) annoncerede onsdag den 22. oktober opkøbet af den tyske virksomhed aiXscale Photonics, der har hovedsæde i Aachen. Virksomheden har specialiseret sig i optisk forbindelsesteknologi, der gør det muligt at sende enorme datamængder lynhurtigt mellem chips i fremtidens AI-datacentre.

Astera Labs er i forvejen kendt for deres chips, som sørger for at data flyder effektivt mellem hukommelse og processorer i cloud- og AI-servere. Med opkøbet af aiXscale Photonics tager de et naturligt næste skridt – fra elektriske forbindelser til optiske løsninger, som bruger lys i stedet for elektrisk strøm til at transportere data. Den tilkøbte teknologi anses af flere eksperter for at være næste skridt i udviklingen af de datacentre, der driver AI.

I Horizon3 ser vi det som et strategisk opkøb, som styrker Astera Labs’ position i den næste bølge af teknologisk infrastruktur, hvor hastighed, datamængde og energieffektivitet er i centrum.

De givne oplysninger i dette indlæg er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt vores disclaimer her.

Kort om aiXscale Photonics

aiXscale Photonics er oprindeligt udsprunget af RWTH Aachen-universitetet og har været fokuseret på avanceret optik siden grundlæggelsen i 2017. Den højt specialiserede virksomhed arbejder med at forbinde optiske fibre direkte til computerchips. Det er en meget teknisk proces, hvor de har udviklet en måde at koble lys ind og ud af chips på en præcis, stabil og effektiv måde. Teknologien kaldes “fiber-chip coupling” og er afgørende for at kunne bruge optiske forbindelser i store AI-systemer.

Når man i fremtiden bygger datacentre med titusindvis af AI-chips, vil det være nødvendigt at sende enorme mængder data mellem chips hurtigt og energieffektivt. Her er de elektriske forbindelser ved at nå deres grænse, mens optiske forbindelser med lys kan levere højere hastigheder og lavere energiforbrug.

Det er netop denne kernekompetence, der har gjort aiXscale til et naturligt opkøbsmål for Astera Labs. I Horizon3 har vi ikke viden om, hvor meget Astera Labs har betalt for den tyske virksomhed.

Et vigtigt strategisk opkøb

Med opkøbet af aiXscale Photonics positionerer Astera Labs sig som en førstebevæger i det, de selv kalder “AI Infrastructure 2.0”. Det dækker over en ny generation af datacentre, hvor de store AI-modeller som for eksempel ChatGPT kræver en helt ny type underliggende teknologi. For at AI kan fungere i stor skala, skal data flyde hurtigt og effektivt mellem hundredvis af sammenkoblede processorer og hukommelsesenheder.

Astera Labs er allerede en central spiller i denne infrastruktur via deres retimer-chips og memory controllers. Med aiXscale-teknologi kan de nu også udvide deres løsninger til at omfatte optiske forbindelser, som vurderes at være det næste logiske teknologiske skridt. Det styrker deres position over for hyperscale-kunder som Amazon Web Services og Microsoft, som er blandt dem, der først tager ny AI-infrastruktur i brug.

Samtidig differentierer det Astera Labs yderligere fra konkurrenter som Broadcom og Marvell, som endnu ikke har meldt sig lige så klart ind i det optiske paradigme.

Vi vil holde øje med fire ting

Selvom vi ser meget positivt på opkøbet, er det også vores opgave som investor at forholde os analytisk og løbende validere, at strategien bliver eksekveret. Det betyder, at vi i den kommende tid vil følge særligt med i følgende områder:

  1. Integration: Hvordan lykkes det Astera Labs at integrere aiXscale-teamet og deres teknologi i den eksisterende produktportefølje? Der er forskel på at købe teknologi og at gøre den klar til markedet.

  2. Design wins og kunder: Kommer der konkrete beviser på, at kunder som Amazon Web Services, Microsoft eller Google tager de optiske løsninger i brug? Det vil være en vigtig validering.

  3. Udvikling i marginer og kapitalforbrug: Hvis integrationen kræver tunge investeringer, vil vi holde øje med, hvordan det påvirker cash flow og EBIT-margin.

  4. Produktplan og roadmap: Hvornår bliver aiXscale-teknologi produktmoden? Og hvordan ser tidslinjen ud for lancering?

Astera Labs har tidligere vist, at de kan eksekvere både hurtigt og effektivt. Derfor har vi tillid til deres ledelse, men vi holder naturligvis øje med udviklingen kvartal for kvartal. Vi forventer at høre mere om opkøbet den 4. november, hvor Astera Labs afholder sit næste earnings call.

Disclaimer

Fonden Horizon3 Innovation har ejet aktier i Astera Labs siden den 15. juli 2025, hvor positionen blev åbnet til kurs $92,31. Du kan til enhver tid se hele fondens portefølje her.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investoropdatering ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder. Vi henviser til vores disclaimer her.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

AMD ser mulighed for tredobling af overskud

AMD ser mulighed for femdobling af overskud

Manday fastholder momentum hos store kunder

Monday.com fastholder momentum hos store kunder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på fonden og vores investeringsunivers. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.