AMD står til stigning efter stærkt kvartalsregnskab
- 4. maj 2022
- Posted by: Henrik Karlsen
- Category: Uncategorized
AMD (NASDAQ:AMD) står til en stigning på omkring 6% efter et flot kvartalsregnskab, når det amerikanske aktiemarked åbner kl. 15:30 dansk tid. Analytikerne havde forventet en omsætning på $5,52 mia. Det overgik AMD med næsten 7%. Overskuddet per aktie var $1,13, hvilket var 24% højere end forventet.
Kraftig opjustering for resten af 2022
AMD forventer for hele 2022 en omsætning på $26,3 mia., hvilket er en opjustering i forhold til tidligere udmeldte forventninger. Det vil være en vækst på hele 60% i forhold til 2021 og markant højere end de 31%, som de forventede for bare ét kvartal siden. Dækningsgraden forventes at landet på 54% svarende til en opjustering på tre procentpoint.
Aktien virker fair prissat
Aktie lukkede i aftes i kurs 91,13, hvilket virker som en fair pris. Specielt hvis der kigges tre år frem, som er den korteste tidshorisont, vi opererer med hos Horizon3. I grafikken nedenfor har vi, med afsæt i den data vi har adgang til, vist den forventede trend i virksomhedens p/e værdi frem mod udgangen af 2024 og sammenlignet AMD med Nvidia.
Forventet fremtidige p/e værdier
AMD er lige nu billigere prissat end Nvidia, hvis der kigges på en tre års horisont og vi vurderer, at begge aktier er gode køb for den langsigtede investor. Det begrunder vi med, at både AMD og Nvidia er rigtig stærke virksomheder, som begge er positioneret godt til at drage fordel af den teknologiske udvikling, vi hos Horizon3 forventer vil accelereres de kommende ti år.
I skrivende stund indgår kun Nvidia i vores aktieportefølje, men gårsdagens flotte kvartalregnskab og de opjusterede forventninger til fremtiden gør, at AMD er rykket langt frem på vores kandidatliste.
I kan finde AMDs regnskab her:
AMD Q1 regnskab
Abonnér på vores markedskommentarer
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.