Investeringscase for Tesla aktien
Tesla, Inc. (NASDAQ:TSLA) er en amerikansk bil- og energivirksomhed, der blev grundlagt i 2003. Virksomheden er i dag verdens førende producent af elbiler og en central aktør inden for udvikling og produktion af bæredygtige energiløsninger.
Teslas teknologi er uundværlig for fremtidens transportsektor, hvor elbiler forventes at spille en endnu større rolle end i dag. Ud over deres markedsledende elbiler er Tesla også en betydelig spiller inden for energiløsninger. Tesla arbejder aktivt på at integrere køretøjer, batterilagring og vedvarende energiløsninger i ét samlet økosystem.
Tesla’s evne til at kombinere avanceret teknologi og effektiv produktion har givet dem en solid markedsposition og en bedre indtjening end de fleste konkurrenter. Deres stærke finansielle balancer bruger de til at investere i innovation. Det har ført til lanceringer af eksempelvis eldrevne lastbiler, Cybertruck og selvkørende software.
De mange optionaliteter er en væsentlig del af investeringscasen for Tesla. Dermed siger vi også, at vi betragter Tesla som værende mere end en bilproducent. Optionaliteterne er omvendt også en del af risikoen ved at investere i Tesla aktien, da det ikke er givet, at de realiseres i det forventede omfang.
De største optionaliteter findes inden for robotter, selvkørende taxer og ikke mindst deres voksende energiforretning.
Fonden Horizon3 Innovation investerede første gang i Tesla-aktien den 14. februar 2023 til en kurs på $198,38.
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal vores beskrivelse af Tesla ikke ses som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge Tesla aktien
Investeringscasen for Tesla
Herunder har vi kort beskrevet, hvor vi har valgt at investere i Tesla aktien. Dette skal ikke betragtes som en anbefaling til andre om at gøre det samme.
Strukturel megatrend
Vi tror, at Tesla er en af de virksomheder, der vil have allerstørst fordel af den strukturelle megatrend inden for fossilfri bilisme og hele økosystemet omkring den.
Ny vækstfase
Tesla er lige nu ved at forberede sig til den næste vækstfase, som forventes at starte fra 2025. Den rejse vil som langsigtede investorer gerne være med på.
Nye bilmodeller
Fra 2025 forventes Tesla at have mere prisbillige modeller på markedet, som kan åbne for et nyt segment. Det ser vi som afgørende for den næste vækstfase.
Selvkørende software
Den selvkørende FSD software er den hellige gral for Tesla, som potentielt vil disrupte markedet. De er endnu ikke helt i mål men tættere på en nogensinde.
Innovativ produktion
Tesla er enormt innovative hvad angår evnen til hele tiden at øge effektiviten og reducere deres omkostninger. Det tror vi vil have stor betydning for deres indtjening.
Optionaliteter
Tesla indeholder rigtig mange optionaliteter, som kan udvikle sig til nye og profitable vækstkurver. Energiforretningen er allerede godt på vej. Robotter kan blive den næste
Økonomiske forventninger for Tesla aktien
Vi har herunder vist analytikernes konsensforventninger til den fremtidige omsætnings, driftsindtjening og nettoindtjening per aktie.
Tallene er vist på non-GAAP basis og hentet fra finansplatform Koyfin.
Omsætning i mia. $
Driftsresultat i mia. $
Nettoindtjening per aktie i $
Sidst opdateret 24. oktober 2024
Da vi ikke kender læserens risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investeringscase ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge Tesla aktien.
Læs mere om Tesla
Herunder kan du følge med i vores dækning af Tesla aktien.
-
Ugen bød på regnskaber fra monday.com, Spotify og Nu Holdings. Derudover også nyt, som kan påvirke det fremtidige salg hos Tesla.
-
Tesla leverede i vores optik det bedste kvartalsregnskab siden 2022. Samtidig er den næste vækstfase blevet mere tydlig for os.
-
Tredje kvartal var turbulent rent kursmæssigt. Vi hæfter os dog ved, at vi også havde den bedste regnskabssæson hidtil.
-
Tredje kvartal var turbulent rent kursmæssigt. Vi hæfter os dog ved, at vi også havde den bedste regnskabssæson hidtil.
-
Rentesænkningen gav medvind til fondens aktier. Derudover også nyt fra Microsoft, Snowflake, Crowdstrike, Palantir og ServiceNow.
-
Læs hvordan det er gået virksomhederne i den regnskabssæson, som selv kalder fondens bedste nogensinde.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag vores gratis analyser og få et bedre indblik i verdens mest innovative vækstvirksomheder og hvorfor vi tror, det vil give et godt, langsigtet afkast at investere i dem.