Investeringscase for Microsoft aktien
Microsoft (NASDAQ:MSFT) er en af verdens største virksomheder målt på markedsværdi og den allerstørste leverandør af computersoftware i verden. Derudover har de også en stærk markedsposition inden for områder som cloud computing, AI cybersecurity og computerspil.
Microsoft er bedst kendt for deres operativsystem (Windows) og deres produktivitetssoftware (Microsoft Office), der bruges af millioner af mennesker verden over. Derudover har Microsoft gennem deres Azure platform rigtig stærk markedsposition inden for cloud computing. Her de sammen med Amazon Web Services og Google Cloud en af de tre dominerende spillere på markedet.
Microsoft har også en stærk tilstedeværelse inden for spilindustrien med deres Xbox konsoller såvel som købet af Activision Blizzard. Cybersecurity er et tredje område i vækst, hvor Microsoft også har en stærke position på markedet.
Vi vurderer, at Microsoft i de kommende år vil have stor strukturel medvind fra væksten inden for cloud computing, kunstig intelligens og cybersecurity. Derudover har de en særdeles dygtig ledelse og en finansiel balance, der kan hjælpe dem til at udnytte optionalister. De er samtidig virksomhedernes sikre valg, hvilket giver dem en stor strategisk voldgrav, som vil være svært for konkurrenter at nedbryde.
Fonden Horizon3 Innovation investerede første gang i Microsoft-aktien 14. februar 2023 til kurs $271,79.
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal vores beskrivelse af Microsoft ikke ses som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge Microsoft aktien.
Investeringscasen for Microsoft
Herunder har vi kort beskrevet, hvor vi har valgt at investere i Microsoft aktien. Dette skal ikke betragtes som en anbefaling til andre om at gøre det samme.
Strukturel medvind
Microsoft har strukturelle medvinde inden for cloud computing, cybersecurity og AI og vi tror, at de vil hjælpe virksomheden til at vokse mange år endnu.
Cloud computing
Vi tror på, at migrationen fra kælder til sky vil fortsætte de næste mange år, og at Microsoft er en af de virksomheder, der vil drage størst fordel af udviklingen.
Forretningsmodellen
Microsoft har mulighed for at vokse, uden at omkostningerne følger med. I det seneste kvartalsregnskab endte 34% af Microsofts omsætning som frit cash flow.
Optionaliteter
Vi mener, at Microsoft indeholder rigtig mange optionaliteter. Det er for eksempel inden for AdTech og AI, hvor de blandt andet har købt en ejerandel i ChatGPT.
Ledelsen
Vi mener, at Satya Nadella og resten af management teamet er blandt de bedste og mest fremsyndende i tech-sektoren.
Bundsolid balance
Microsoft har den måske stærkeste finansielle balance af alle verdens virksomheder. Det giver dem ro og mulighed for at gøre de rigtige ting.
Økonomiske forventninger for Microsoft aktien
Vi har herunder vist analytikernes konsensforventninger til den fremtidige omsætnings, driftsindtjening og nettoindtjening per aktie.
Tallene er vist på non-GAAP basis og hentet fra finansplatform Koyfin.
Omsætning i mia. $
Driftsresultat i mia. $
Nettoindtjening per aktie i $
Sidst opdateret 12. august 2024
Da vi ikke kender læserens risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investeringscase ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge Microsoft aktien.
Læs mere om Microsoft
Herunder kan du følge med i vores dækning af Microsoft aktien.
-
Big tech virksomheder leverede endnu engang stærke regnskaber. Deres succes smitter også af på andre virksomheder i fondens portefølje.
-
Tredje kvartal var turbulent rent kursmæssigt. Vi hæfter os dog ved, at vi også havde den bedste regnskabssæson hidtil.
-
Rentesænkningen gav medvind til fondens aktier. Derudover også nyt fra Microsoft, Snowflake, Crowdstrike, Palantir og ServiceNow.
-
Rentesænkningen gav medvind til fondens aktier. Derudover også nyt fra Microsoft, Snowflake, Crowdstrike, Palantir og ServiceNow.
-
Korrektionen for teknologiaktier, som var udløst af tre ting, er afblæst efter den bedste aktieuge i år.
-
Teknologiakter blev i indeværende uge ramt af en korrektion. Læs vores perspektiv på turbulensen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag vores gratis analyser og få et bedre indblik i verdens mest innovative vækstvirksomheder og hvorfor vi tror, det vil give et godt, langsigtet afkast at investere i dem.