Horizon3

AMD logo

Investeringscase for AMD aktien

AMD (NASDAQ:AMD), som beskæftiger sig med design af mikroprocessorer, grafikkort og andre halvlederkomponenter, er grundlagt i Californien i 1969 af Jerry Sanders. AMD har gennem årene markeret sig som en af de førende spillere inden for chipsektoren, hvor de samtidig har en af de bredeste produktporteføljer.

AMD anderkedes som værende blandt de allerdygtigste virksomheder inden for chipdesign og en mulig udfordrer til Nvidia. Deres processorer og grafikkort anvendes i en bred vifte af enheder fra PC’er og laptops til avancerede datacentre. Her har succesfulde produktlinjer som Ryzen-processorer og Radeon-grafikkort vundet stor popularitet blandt både forbrugere og professionelle brugere.

AMD’s primære styrker ligger i deres evne til at kombinere høj ydeevne med konkurrencedygtige priser. Det har gjort dem til et attraktivt valg for både forbrugere og virksomheder, hvor specielt segmentet for datacenter er i høj vækst. Der teknologier dækker bredt inden for både forbrugermarkedet og og profesionelle enterpriseløsninger. AMD vurderes også at få strukturel medvind inden for AI.

AMD’s stærke markedsposition og fokus på innovation har gjort dem til en vigtig spiller inden for chipsektoren. De står dog lidt i skyggen af Nvidia, som virkelig har imponeret de seneste år.

Fonden Horizon3 Innovation investerede første gang i AMD aktien den 14. februar 2023 til kurs $84,05.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal vores investering ikke ses som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge AMD aktien.

Investeringscasen for AMD aktien

Herunder har vi kort beskrevet, hvor vi har valgt at investere i AMD aktien. Dette skal ikke betragtes som en anbefaling til andre om at gøre det samme.

Strukturel medvind

Vi tror på, at AMD i mange år vil have stor strukturel medvind. Den vil være drevet af øget behov for mere computerkraft og AI.

Høj vækst

Det er analytikernes konsensusforventning, at AMD vil øge omsætningen cirka 20% om året frem til udgangen af 2026.

Voksende cash flow

Vi tror på, at AMD i de kommende år har gode muligheder for at øge deres frie cash flow margin.

Forretningsmodellen

AMD har en asset light forretningmodel, da de primært lever af at designe chips. Deres produktion er outsourcet til partnere.

Optionaliteter

Vi tror på, at AMD's investeringer inden for eksempelvis AI vil give optionaliteter, som ikke nødvendigvis er kendte i dag.

Dygtig ledelse

I Lisa Su har AMD en rigtig dygtig CEO, som også personligt ejer mange aktier i AMD. Det er vigtigt for os.

Økonomiske forventninger til AMD

Vi har herunder vist analytikernes konsensforventninger til den fremtidige omsætnings, driftsindtjening og nettoindtjening per aktie.

Tallene er vist på non-GAAP basis og hentet fra finansplatform Koyfin.

Forventet omsætning i mia. $

Forventet driftsresultat i mia. $

Forventet nettoindtjening per aktie

Sidst opdateret 19. august 2024

Da vi ikke kender læserens risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investeringscase ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge AMD aktien.

Læs mere om AMD

Herunder kan du læse vores nyheder og researchmateriale, hvor vi har skrevet om AMD aktien.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores gratis analyser og få et bedre indblik i verdens mest innovative vækstvirksomheder og hvorfor vi tror, det vil give et godt, langsigtet afkast at investere i dem.

Lyserøde prikker
Lyserøde prikker
Følg med i afkastet for vores UCITS fond