Investeringscase for ServiceNow aktien

Vi har ejet ServiceNow aktien siden 7. marts 2024, hvor åbningskursen var $149,69. Dette er ingen anbefaling til andre om at købe eller sælge ServiceNow aktien.

Kort om ServiceNow

ServiceNow (NYSE:NOW) er en førende leverandør af cloudbaserede platforme og løsninger, der hjælper virksomheder med at automatisere og optimere digitale arbejdsprocesser. Virksomheden har knap 23.000 medarbejdere og ledes af Bill McDermott, der tidligere har haft toplederstillinger hos både SAP og Gartner.

Virksomheden blev grundlagt i 2004 og har siden etableret sig som en global nøglespiller inden for blandt andet IT Service Management (ITSM) og Enterprise Service Management (ESM). ServiceNow’s platforme gør det muligt for virksomheder at digitalisere deres arbejdsprocesser, forbedre effektiviteten og levere en bedre brugeroplevelse til både medarbejdere og kunder.

ServiceNow’s platforme dækker et bredt spektrum af forretningskritiske funktioner som eksempelvis IT, HR, kundeservice og sikkerhed. Og ved at integrere forskellige systemer og applikationer i én samlet platform, kan ServiceNow’s kunder nemmere administrere og overvåge deres aktiviteter. Det fører til øget effektivitet, bedre beslutninger og mere agilitet.

ServiceNow har investeret massivt i AI allerede inden det fik offentlighedens opmærksomhed. Derfor har virksomheden i dag løsninger, som hjælper kunder med at få endnu mere værdi fra ServiceNow platformen.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal vores investering ikke ses som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge ServiceNow aktien.

Lær mere om ServiceNow aktien

Investeringscase for ServiceNow

Herunder er beskrevet, hvorfor vi har investeret i ServiceNow aktien. Det skal ikke ses som en anbefaling til andre om at gøre det samme. Vi henviser til vores disclaimer.

Strukturel medvind

Digital transformation, automatisering og AI er områder med stor strukturel medvind. Og det vil ServiceNow alt andet lige drage stor fordel af i mange år.

Stærk markedsposition

ServiceNow betragtes som den ledende globale spiller inden for sit felt med en stor og loyal kundebase. Hele 98% af sidste års kunder er også kunder i dag.

Skalérbar forretningsmodel

Få forretningsmodeller er mere profitable og skalerbare end softwareplatforme. Det ses blandt andet på den frie cash flow margin, som ligger over 30%.

Stort vækstpotentiale

Det er analytikernes konsensusforventning, at ServiceNow vil øge omsætningen med 15-20% årligt fra 2024 og frem til udgangen af 2030.

Høj innovationsevne

ServiceNow har en stærk innovationskraft, som blandt andet har bragt dem i front inden for AI. Vi tror, at det vil hjælpe til at udvikle en endnu stærkere markedsposition.

Dygtig ledelse

ServiceNow er en af de allermest attraktive virksomheder at arbejde for i USA. Årsagen til det er ikke mindst deres dygtige ledelse, som har Bill McDermott i spidsen.

Analytikernes konsensusestimater

Vi har herunder vist analytikernes konsensusforventninger til den fremtidige omsætning, driftsindtjening og nettoindtjening per aktie.

Tallene er vist på non-GAAP basis og hentet fra finansplatformen Koyfin. De realiserede tal kan afvige væsentligt fra disse forventninger.

Omsætning i mia. $

EBIT i mia. $

Nettooverskud per aktie i $

Sidst opdateret 5. september 2025

Da vi ikke kender læserens økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal disse oplysninger om ServiceNow aktien ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i virksomheden.

Læs mere om ServiceNow

Herunder kan du læse vores nyheder og dækning af ServiceNow aktien.

Fonden Horizon3 Innovation lavede et afkast på 3,93% i august måned.

Sådan ser porteføljens resultater ud efter 19 kvartalsregnskaber

Den gennemsnitlige omsætningsvækst ligger efter 19 kvartalsregnskaber på 45%, mens nettoindtjeningen er steget 83%. Her får du det samlede overblik.
CEO Bill McDermott køber ServiceNow aktier for $3 mio.

ServiceNow hæver forventningerne til AI-omsætningen med 50%

ServiceNow overleverede i første kvartal i forhold til både egen guidance og analytikernes forventninger. Samtidig hævede de forventningerne til hele 2026. Alligevel faldt aktien 12% i eftermarkedet.
Ugen gav pæne kursstigninger til softwareaktier

Softwareaktier havde den bedste uge i 25 år

Ikke siden 2001 er softwareaktierne steget så meget i en enkelt uge, som de gjorde i den, der sluttede fredag. Det smittede af på fondens afkast, som steg med 11,1%.
Fonden Horizon3 Innovation lavede et afkast på 3,93% i august måned.

Sådan ser porteføljens resultater ud efter 19 kvartalsregnskaber

CEO Bill McDermott køber ServiceNow aktier for $3 mio.

ServiceNow hæver forventningerne til AI-omsætningen med 50%

Ugen gav pæne kursstigninger til softwareaktier

Softwareaktier havde den bedste uge i 25 år

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få vores opdateringer og perspektiver fra fondens investeringsunivers sendt direkte til din indbakke. Du kan til enhver tid framelde dig igen.