Investeringscase for Kahoot aktien
Kahoot (OSLO.KAHOOT.NO) blev etableret i 2012 og har hovedsæde i den norske hovedstad Oslo. Virksomheden er mest kendt for deres quiz-app, men Kahoot er meget mere end det. Drevet af deres mission om at gøre læring awesome, er de godt i gang med at positionere sig som markedsleder inden for digital læring og engagmentskabelse.
Kahoot har i dag mere end 1,2 mio. betalende abonnementer, hvoraf størstedelen kommer fra private virksomheder, som i stigende grad bruger Kahoot software til at onboarde nye medarbejdere, gennemføre brainstorming sessioner eller som hjælp til at gennemføre events online. Næststørste segment er skoler.
Kahoot har en ambition om at nå en omsætning på $500 mio. ved udgangen af 2025, hvoraf 40% forventes at konverteres til frit cash flow.
Hvorfor investere i Kahoot aktien?
Hos Horizon3 er vi helt generelt begejstrede for missionsdrevne virksomheder, som fokuserer på at løse et reelt problem for konkrete mennesker og organisationer. Det synes vi, at Kahoot med deres “to make learning awesome” mission gør. Vi synes også det bekræftes af deres vækst i annual recurring revenue på 90% i forhold til sidste år og deres net retention rate som viser, at deres kunder bruger 25% flere penge hos dem i dag end for et år siden.
Udover et godt produkt har Kahoot efter vores mening en særdelses skalérbare og profitabel forretningsmodel, hvor en rigtig stor del af brugeroplevelsen skabes af brugerne og uden omkostningerne for Kahoot. Det forventer vi i stigende grad vil slå igennem de kommende år, hvor nettooverskuddet per aktie forventes at stige fra NOK 0,20 i 2021 til omkring NOK 1,30 ved udgangen af 2024.
Vi synes, at Kahoot har vist, at de er meget mere end bare et coronaplay. Væksten er fortsat efter genåbningen og ledelsen er optimistiske i relation til at nå de langsigtede vækstmål om en omsætning på $500 i 2024. CEO Eilert Giertsen Hanoa har derudover gennem sine mange opkøb af Kahoot aktier vist, at han i hvertfald har hånden på kogepladen.
Hvad værdisætningen af Kahoot angår, så mener vi, at den er fair. Alt sammen naturligvis forudsat, at de fortsætter med at eksekvere og udvikle deres produkt, brand, platform og vækstmuligheder.
Due diligence score
52
Point
Vi scorer alle investeringer efter parametre som produkt, forretningsmodel, potentiale, økonomi og ledelse. Den højeste mulige score er 60 point.
Investeringscasen for Kahoot
Herunder har vi kort beskrevet de kritiske hypoteser for vores investering i Kahoot!.
Vigtig mission
Kahoot har en mission om at gøre læring awesome. Det er en mission, vi synes, er vigtig og en, som vi synes Kahoot efterlever i ord og handlinger.
Skalérbar forretningsmodel
Kahoots forretningsmodel er enorm skalérbar, da det er brugerne, der selv laver det meste af indholdet på platformen. Det gør det lettere og billigere at vokse.
Positiv cash flow
Kahoots forretningsmodel er også utrolig profitabel. Fra 2025 forventer ledelsen, at hele 40% af omsætningen konverteres til frit cash flow.
Hybride arbejdspladser
Vi tror på, at udbredelsen af den hybride arbejdsplads vil fortsætte og at Kahoot er godt positioneret til at drage fordel af den trend.
Høj vækst
Vi tror på, at der er gode muligheder for, at Kahoot vil vokse omsætningen fra $138 mio. i 2021 til omkring $500 mio. i 2022, som er deres langsigtede mål.
Skin in the game
Kahoots CEO ejer mere end 8% af virksomhedens aktier, hvoraf en stor del er købt til NOK 100. Det er mere end fire gange dagens kurs.
Økonomiske forventninger for Kahoot aktien
Baseret på estimater fra de analytikere der dækker Kahoot, forventes omsætning og værdisætningen at udvikle sig som vist herunder.
Forventet omsætning i mio. NKR
Forventet price/sales multipel
Forventet price/earnings multipel
Sidst opdateret 05. november 2022
Da vi ikke kender læserens risikoprofil eller investeringshorisont, skal denne investeringscase ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge Kahoot aktien.
Læs mere om Kahoot
Herunder kan du læse vores nyheder og researchmateriale hvor vi bl.a. berører Kahoot aktien.
-
Uber har erstattet Kahoot i fondens aktieportefølje. Læs mere om, hvordan Uber passer ind i fondens investeringsstrategi.
-
En uge med stærke regnskaber og andre spændende nyheder fra virksomhederne i fondens portefølje.
-
Horizon3 kommer godt fra start og genererer bedre afkast end indeksene efter den første måned på børsen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag vores gratis analyser og få et bedre indblik i verdens mest innovative vækstvirksomheder og hvorfor vi tror, det vil give et godt, langsigtet afkast at investere i dem.