Horizon3

Blandede kursreaktioner på ugens otte regnskaber

Fonden er nu mere end halvvejs gennem regnskabssæsonen for det kvartal, der sluttede 31. marts. Af de 19 regnskaber der er blevet offentliggjort frem til nu, så har kun Tesla og ASML ikke helt kunne leve op til analytikernes omsætningsforventninger. Kaster vi et blik på virksomhedernes nettoindtjeningen, så skuffede også her Tesla investorerne. Derudover missede Coupang forventningerne med beskedne $0,01 per aktie, mens Uber ramte mere forbi skiven grundet en nedskrivning af deres investeringsportefølje.

LÆS VORES PERSPEKTIV PÅ TESLA REGNSKABET FOR FØRSTE KVARTAL 2024

Ovennævte betyder også, at 15 af 19 virksomheder har leveret bedre top- og bundlinjer en forventet af analytikerne. Det ser vi som en validering af virksomhedernes strukturelle medvind, ledende markedspositioner og stærke forretningsmodeller.

Fonden har år de sidste tolv måneder lavet et afkast på 54,33%. År til dato er afkastet på 9,51%.

Hurtigt overblik over ugens kvartalsregnskaber

I denne uge offentliggjorde som sagt otte af fondens porteføljevirksomheder regnskab for første kvartal. I tabel 1 herunder har vi vist, hvordan de otte virksomheders omsætning og nettoindtjening per aktie har udviklet sig siden samme kvartal sidste år, og om det var et beat eller miss i forhold til analytikernes konsensusestimater. 

Tabel 1 - Nøgletal fra ugens otte kvartalsregnskaber
Virksomhed
Omsætning
Vækst
Beat / Miss
EPS
Vækst
Beat / Miss

Hims & Hers

$278 mio

46%

Beat

$0,10

233%

Beat

Datadog

$611 mio.

27%

Beat

$0,44

57%

Beat

Coupang

$7.114 mio.

23%

Beat

$0,05

0%

Miss

Confluent

$217 mio.

25%

Beat

$0,05

-

Beat

Upstart

$128 mio.

24%

Beat

- $0,31

34%

Beat

Uber

$10.131 mio.

15%

Beat

- $0,31

- 288%

Miss

The Trade Desk

$491 mio.

28%

Beat

$0,26

13%

Beat

Airbnb

$2.142 mio.

18%

Beat

$0,41

215%

Beat

Data er leveret af finansplatformen Koyfin og virksomhederne placeret i den rækkefølge, som ugens kvartalsregnskaber kom i løbet af ugen.

Tabel 1 viser tocifrede procentuelle vækstrater for alle otte virksomheders omsætning og endnu højere vækst i nettoindtjeningen for fire af virksomhederne. Derudover er der også positive indtjeningsvækst til The Trade Desk og Confluent, som har vendt sidste års røde tal til sorte. Coupang havde samme indtjening som for tolv måneders siden, mens Uber konstaterede et uforudset underskud i første kvartal.

Uber havde nedskrivninger for $721 millioner

Uber (NYSE:UBER) omsatte i første kvartal får $10,1 millarder, hvilket var 15% højere end sidste år. Deres nettoresultat endte dog i minus 0,31 per aktie, hvor analytikerne havde forventet et overskud på $0,21. Den skuffende nettoindtjening havde dog ikke noget med selve driften at gøre, men skyldtes ene og alene en enkeltstående nedskrivning på unoterede aktier.

Kigger vi i stedet på det justerede EBITDA resultat, så voksede det 82% fra $0,76 til $1,38 milliarder  –  eller fra 2,4% til 3,7% af deres omsætningen. Det frie cash flow steg i første kvartal til $1,36 millarder, hvilket var hele 148% mere end året før svarende til 13,4% af omsætningen. For tolv måneder siden blev 6,2% af omsætningen konverteret til frit cash flow.

Kigger vi på nogle af Uber’s driftsmæssige KPI’er, så voksede antallet af kunder 15%. Samtidig blev det gennemsnitlige antal ture øget fra 5,4 til 5,8 per måned svarende til en stigning på 6%. Forretningsområdet Mobility oplevede størst vækst i bookinger med en årlig vækst på 26%. 

Uagtet årsagen til den mindre end forventede nettoindtjening, så er Uber aktien i løbet af ugen faldet med 3,24%. Det betyder, at Uber nu er værdisat til 26,8 gange de næste tolv måneder forventede nettoindtjening – meget tæt på det laveste niveau nogensinde.

Coupang sætter tempo på omsætningsvæksten

E-commerce platformen Coupang (NYSE:CPNG) viste i deres regnskab en omsætning, der på tolv måneder er vokset knap 23% til $7,11 millarder. Det var 1,55% mere end analytikernes konsensusestimater. Det var en accelerering af omsætningsvæksten, som for tolv måneder siden var 13,4%.

Nettoindtjeningen blev $0,05 per aktie, hvilket var $0,01 mindre end forventet. Ingen dramatik i det.

Coupang har investeret rigtig mange penge i at bygge den logistiske infrastruktur som gør, at de kan give deres flere end 21 millioner kunder en helt unik kundeoplevelse. For eksempel vil alle kunder i Sydkorea modtage deres varer senest kl. 7 om morgenen, hvis de er bestilt inden midnat aftenen før. Fortryder du købet, er varen hentet igen, inden du er hjemme fra arbejdet.

Et effektivt fysisk logistik og en unik digital kundeoplevelse gør, at Coupang efter vores vurdering har en voksende voldgrav omkring deres forretning. Det kommer blandt andet til udtryk gennem den accelererende omsætningsvækst og en dækningsgrad, som på to år er vokset fra 20,4% til 27,1%.

På tirsdagens earnings call fortalte founder og CEO Bom Suk Kim, at Coupang kun har en meget lille markedsandel i Sydkorea og en endnu mindre en i Taiwan. Forventingen er, at den vil vokse markant de kommende år. Således er det også analytikernes forventning, at omsætningen vil vokse fra $24,38 milliarder i 2023 til cirka $48 millarder i 2028.

Trods et godt regnskab så faldt Coupang aktien i indeværende uge 2,17%. Aktiekursen er dog stadig oppe med 17,68% den seneste måned og 38,97% år til dato.

Datadog leverer endnu et stærkt kvartalsregnskab

Datadog (NASDAQ:DDOG) er en amerikansk software-as-a-service virksomhed, der hjælper kunder med at overvåge, optimere og sikre og optimere deres cloudbaserede IT infrastruktur. Datadog beskæftiger 5.200 medarbejdere og havde ved udgangen af første kvartal 28.000 kunder.

Datadog viste et regnskab for første kvartal, hvor omsætningen på tolv måneder er steget 27% til $611 millioner. Nettoindtjeningen voksede 57% til $0,44 per aktie, hvilket samtidig var 28% mere analytikernes konsensusforventning. Det frie cash flow overgik også analytikernes forventninger og viste $187 millioner i overskud svarende til 31% af kvartalets omsætning. 

Regnskabet viste, at den procentuelle vækst i antallet af nye kunder er faldende. Hvor antallet af kunder for tolv måneder steg 29% om året, er den nu faldet til 10%. Der ligger nok en naturlov i de tal, da de i år er vokset fra en base på 25.500 kunder og ikke 19.800, som var based ultimo første kvartal 2022.

Den fremtidige vækst skal i mindre grad nok komme fra nye kunder, men derimod fra eksisterende, som øger deres samarbejde med Datadog. Og det ser kunderne ud til at gøre. Kigger vi antallet af kunder, som bruger mindst to af Datadog’s produkter, så er det på et år vokset 11% til 22.960 kunder. Kunder der bruger mindst fire produkter, er vokset 20%, men de der bruger mindst seks er øget 33% til 6.440 kunder. Den procentuelle vækst var 57% i de kunder, der bruger otte eller flere Datadog produkter.

Trods et rigtig stærkt kvartalsregnskab, så faldt aktiekursen tirsdag 11,48%. Som vi ser det skyldes det relativ konservativ guidance for resten af 2024. Vi vurderer det dog som værende sandsynligt, at Datadog mere end indfrier disse forventninger. Trods tirsdagens kursfald er Datadog aktien de sidste tolv måneder steget næsten 47%.

Hims & Hers øgede omsætningen 46%

Hims & Hers (NYSE:HIMS) er en amerikansk healthtech platform, der via en digital platform tilbyder online konsultationer, adgang til receptpligtig medicin og personificeret behandling inden for eksempelvis hudpleje, hårtab og vægttab. Det gør de på en måde, som er hurtigere, billigere og mere tilgængelig end traditionelle besøg hos enten en læge eller specialklinik.

I en periode hvor konkurrerende value propositions er udfordret offentliggjorde Hims & Hers mandag et regnskab, som viste en øget omsætning på hele 46%. Af omsætningen på $278 millioner blev de $26 millioner konverteret til positivt driftsmæssigt cash flow. Det er en stigning på 172% i forhold til samme kvartal sidste år.

Væksten var drevet flere abonnenter, som på tolv måneder er vokset med 41% til 1,7 millioner. Cirka 35% af abonnenterne var ultimo første kvartal tilknyttet et individuelt behandlingsforløb på Hims & Hers platformen. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år, hvor andelen var 18%. På sigt forventer CEO Andrew Durum, at hovedparten af abonnenterne vil være tilknyttet individuelle forløb. I fonden ser vi det som et positivt tegn, da det er med til at bygge en profitabel voldgrav omkring virksomhedens markedsposition.

For hele 2024 forventer ledelsen en omsætning mellem $1,2 og $1,23 millarder. Derudover forventes nettoindtjeningen at gå i plus for første gang. Hims & Hers en mindre tier 3 positioner, som vi efter regnskabet har øget en lille smule. Hims & Hers aktien det 9,15% i regnskabsugen – og er år til dato steget 38,09%.

Blandede reaktioner regnskaberne

Selv om vi i fonden er tilfredse med ugens kvartalsregnskaber, så synes vi på kort sigt ikke, at der har været nogen klar korrelation mellem kvaliteten af regnskaberne og udviklingen i aktiekurserne. Det er på ingen måde usædvanligt, da en større og større del af den globale aktiehandel bliver udført af computerstyrede algoritmer. Algoritmer som på få sekunder drager en hurtig konklusion over virksomhedernes regnskaber.

Forskellige undersøgelser indikerer, at 60% af alle aktierhandler i Europa bliver udført af algoritmer, mens det i USA er helt op til 73% af alle aktiehandler. I Asien vurderes tallet at være 45%.

I figur herunder har vi vist ugens bevægelse i de otte virksomhedernes aktierkurser sammen med det seneste års afkast.

Figur 1 - Afkast i % for ugens regnskabsaktuelle virksomheder

I figur 1 ses det, at Airbnb (NASDAQ:ABNB) aktien i løbet af ugen er faldet 8,38%. Det sker efter et regnskab, som var bedre ventet af analytikerne, og som blandet andet vise 18% vækst i omsætningen og 21% vækst i det frie cash flow. Zoomer vi ud er Airbnb aktien dog efter ugens tilbagetrækning stadig steget næsten 30% det seneste år.

Omvendt sendte investorerne Upstart (NASDAQ:UPST) og med mere end 5% i løbet af ugen. Det overraskede os en lille smule, da de på kort sigt er udfordret af den høje amerikanske rente. Den udfordring kom også til udtryk i deres guidance for andet kvartal, hvor de forventer lavere aktivitet end forventet af mange. 

I fonden forsøger vi ikke at positionere os i aktiemarkedet efter, hvad vi tror på kortsigtet. Vores strategi er at investere langsigtet i det, vi synes er markedsledende vækstvirksomheder med strukturel medvind, positivt cash flow, stærke finansielle balancer og dygtige ledelser, der også selv har hånden på kogepladen. Det synes vi, at vi er lykkedes godt med.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal fondens perspektiver og dispositioner ikke betragtes som anbefalinger til hverken at købe eller sælge aktier i de virksomheder, vi nævner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Investeringscases

Vidste du, at man kan læse alle vores investeringscases fra porteføljen?

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.

Køb Horizon3 Innovation

Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 172.5

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation