- 5. februar 2023
- Posted by: Henrik Karlsen
- Categories: Fonden, Ugens højdepunkter
Vores aktieportefølje kom flot fra start i januar
Januar var en rigtig flot måned for de globale vækstaktier. Det smittede naturligvis også af på vores aktieportefølje, som for januar måned leverede et bedre afkast end både Nasdaq 100 og C25 indeksene. Mere om det det længere nede i dette Ugeperspektiv.
Hos Horizon3 er vi selvfølgelig rigtig glade for det afkast, der er skabt i årets første uger. Men som langsigtede investorer er vi først og fremmest optaget af virksomhedernes fundamentale udvikling. Indtil videre har syv af virksomhederne i vores aktieportefølje delt deres tal for det kvartal, der endte 31. december. Det kommer vi ind på senere i nyheden.
Vi er også rigtig glade for at kunne meddele, at vores UCITS fond nu er åben for forhåndstegninger. Det løber frem til mandag den 13. februar kl. 16.00. Du kan længere nede i dette Ugeperspektiv læse mere om, hvordan du allerede nu og inden noteringen på Nasdaq kan blive medinvestor i fonden.
Januar måned gav afkast på 16,96%
Januar måned bød på flotte kursstigninger til aktierne i vores portefølje. Det samlede afkast for januar måned var 16,96%, hvilket er mere end både Nasdaq100 og C25 indeksene leverede. I figur 1 har vi illustreret januar måneds afkast for vores aktieportefølje målt op i mod de to indeks.
Figur 1 – Afkast for januar måned
De gode takter fra januar måned er fortsat ind i den første uge af februar således, at vores aktieportefølje ved lukketid fredag aften var oppe med 28,12%. Det er et afkast, vi selvfølgelig er meget tilfredse med, men vi ved også, at man ikke skal lægge alt for meget i de kortsigtede kursbevægelser.
Kigger vi mere langsigtet på tingene, så lukkede Nasdaq indekset fredag i kurs 12.006,96. Det er stadig omkring 25% lavere end den tidligere top for indekset, som blev sat 14. november 2021, hvor kursen lige nøjagtig brød igennem kurs 16.000.
Tror vi i Horizon3 på, at der kommer en ny top i indekset? Ja, det gør vi. Og vi tror også på, at det er de virksomheder, som formår at vokse top- og bundlinjen mest, som vil drive indekset mod en ny top. Om den top kommer om ét, tre eller seks år, vil vi ikke spå om. Men vi er overbeviste om, at den kommer, og vi positionerer os derefter ved at investere langsigtet i netop verdens mest innovative virksomheder, der har strukturel medvind, solide forretningsmodeller, sundt cash flow og stærke finansielle balancer. Det er for os en stærkere margin-of-safety end en lav P/E multipel.
Regnskabsæsonen er startet uden store overraskelser
Knap en tredjedel af virksomhederne i vores aktieportefølje har nu offentliggjort deres regnskaber det kvartal, som blev afsluttet 31. december. Vi har i figur 2 vist, hvordan virksomhedernes regnskaber har været i forhold til analytikernes midtpunktsestimater.
Figur 2 – Regnskabsresulter i forhold til forventninger
Virksomhed |
Omsætning |
Indtjening per aktie |
Kahoot |
Miss |
Beat |
---|---|---|
Microsoft |
Miss |
Beat |
Tesla |
Beat |
Beat |
SoFi |
Beat |
Beat |
AMD |
Beat |
Beat |
Apple |
Miss |
Miss |
Amazon |
Beat |
Miss |
Kigger vi helt overordnet på resultaterne illustreret i figur 2, så har regnskabssæsonen indtil videre været overvejende positiv. Det gælder især på indtjeningssiden, hvor profitabel vækst ser ud til at være blevet vigtigere end vækst for enhver pris.
Mest imponerende har det indtil videre været at se, hvordan Tesla (NASDAQ:TSLA) og SoFi Technologies (NASDAQ:SOFI) har været i stand til at fastholde den høje vækst, samtidig med at indtjeningen også er fulgt med op.
Regnskabet fra AMD (NASDAQ:AMD) var også positivt, hvilket vi skrev om tidligere på uge. Du kan via linket herunder tilgå vores vurdering af deres regnskab.
AMD afrunder regnskabsåret med fint resultat
Big tech selskaberne som Microsoft (NASDAQ:MSFT), Apple (NASDAQ:AAPL) og Amazon (NASDAQ:AMZN) havde lidt sværere ved at leve op til analytikernes forventninger. Vi er dog ikke bekymrede, da vi mener alle tre virksomheder er vel positioneret til fremtiden.
I næste uge kommer Cloudflare (NYSE:NET) med regnskab, hvilket vi skriver mere om i løbet af ugen.
Vores UCITS fond har åbnet for forhåndstegninger
Det har været en lang, tidskrævende og til tider også en smule bureaukratisk proces at lancere vores UCITS fond, som vil investere langsigtet i innovative vækstvirksomheder, som har strukturel medvind, skalerebare forretningsmodeller, sundt cash flow, stærke balancer og en lang forventelig vækstrejse foran sig.
Derfor er vi også ekstra glad for at kunne fortælle, at fonden frem til og med 13. februar vil være åben for forhåndstegninger til kurs 100,25. Herefter vil fonden senere på måneden blive lanceret på Nasdaq Børsen.
Det er muligt at investere i fonden med frie midler, aktiesparekontoen, børneopsparinger, pensionsmidler såvel som selskabsmidler. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at bruge midler fra virksomhedsskatteordningen til at investere i fonden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 198.95