- 18. november 2022
- Posted by: Henrik Karlsen
- Category: Aktuelle regnskaber
Nvidia med godkendt kvartalsregnskab i svært marked
Nvidia (NASDAQ:NVDA) offentliggjorde onsdag aften et godkendt regnskab for tredje kvartal, som slog analytikernes forventninger til omsætningen. Regnskabet missede dog indtjeningsforventningerne. I Horizon3 har vi læst regnskabet og lyttet med på earnings call. Overordnet set har Nvidia nogle udfordringer, som primært skyldes de makroøkonomiske forhold og corona-lockdown i Kina. Der er heldigvis mange nye og spændende produkter og teknologier på trapperne, som alle meget snart kan være med til at få Nvidia tilbage på sporet.
Regnskabet viser et selskab i sidevind
Vi har i figur 1 nedenfor vist de vigtigste nøgletal for Nvidias kvartalsregnskab. Den viser, at den realiseret omsætning blev $5,93 mia., hvilket var 2% højere end konsensusestimaterne. Kigger man på EBITDA, så landede det på $1,01 mia., hvilket er hele 54,6% under analytikernes forventninger. Det skyldes primært de høje faste omkostninger, som bliver synliggjort, når salget er faldende. EBIT endte på $1,54 mia. og 21% mindre end forventet. På bundlinjen ramte man også ved siden af, da nettooverskuddet kun endte på $0,58 og ikke de forventede $0,70 per aktie.
Figur 1 - Nøgletal for Nvidia tredje kvartal
Nøgletal |
Realiseret |
Forventet |
Beat/Miss |
---|---|---|---|
Omsætning |
$5,93 mia. |
$5,82 mia. |
+2% |
EBITDA |
$1,01 mia. |
$2,22 mia. |
-55% |
EBIT |
$1,54 mia. |
$1,94 mia. |
- 21% |
EPS |
$0,58 |
$0,70 |
- 17% |
Jensen Huang sagde selv på earnings call, at trejde kvartal var fremragende hvis man tager makroforholdene med i sin betragtning. Vi synes dog, at regnskabet viser, at Nvidia har nogle udfordringer på den korte bane. Heldigvis er det ikke alle forretningsben, der oplever nedgang på samme tid. Vi har nedenfor forsøgt at fremhæve de forskellige forretningsben og kommenteret dem enkeltvis i forhold til regnskabsresultaterne.
Datacenter
Datacenter-segmentet er blevet Nvidias største indtægtskilde og gav en omsætning på $3,83 mia. Det er 31% højere end for et år siden. Stigningen fra kvartal til kvartal lød dog kun på 1%. I løbet af tredje kvartal blev det annonceret, at Nvidia ikke længere må sælge deres A100 og H100-baserede produkter til Kina. Disse restriktioner har naturligvis påvirket omsætningen. Man har dog selv meldt ud, at efterspørgslen fra Kina er lav og de forventer, det fortsat forbliver sådan ind i 2023.
Nvidia meddelte også, at man nu er begyndt at sende deres H100 chip ud til de store cloud udbydere og man forventer, de vil være tilgængelige fra starten af 2023 via Microsoft Azure, Amazon Web Services, Google Cloud og Oracle Cloud. H100 har fornyeligt leveret den højeste ydeevne og alsidighed i arbejdsbelastning for både AI-træning og inferens i de seneste MLPerf benchmarks, hvor den også slår den tidligere generation markant. Det gælder både i forhold til lavere omkostninger, færre servernoder og mindre energiforbrug.
Man har også annonceret et flerårigt strategisk partnerskab med Microsoft, hvor man sammen vil bygge en af de mest kraftfulde AI-supercomputere. Den skal drives af Microsoft Azures infrastruktur og kombineres med Nvidias GPU’er og AI-software, som tilsammen skal hjælpe virksomhed med at træne, implementere og skalere AI-teknologi.
Gaming
I Nvidias gaming-segment har man igen set fald i omsætningen, som endte på $1,57 mia. Det er et fald på 51% i forhold til sidste år og 23% i forhold til sidste kvartal. Nvidia annoncerede allerede denne tilbagegang forud for andet kvartal og det var derfor ingen overraskelse, at denne tendens ikke har stabiliseret sig endnu. Nvidia har selv udmeldt, at de forventer, at Gaming-segmentet bliver stabiliseret i slutningen af 2023. Der er flere årsager til det store omsætningsfald, men det skyldes primært de makroøkonomiske forhold og corona-nedlukningen i Kina.
Derudover er der også sket store ændringer indenfor blockchain, hvilket betyder, man ikke længere behøver samme regnekraft til at validere transaktioner. Det har vi set med cryptovalutaen Ethereum, som ændrede protokollen fra proof of work til proof of stake, hvilket kræver langt mindre GPU-ydeevne, hvor Nvidias grafikkort ellers blev brugt i stor stil. Det har medført et stort videresalg af GPU’er på forskellige markedspladser, hvilket har reduceret efterspørgslen. Det har naturligvis givet noget støj på den korte bane, men ikke noget der bekymrer os på den lange bane.
I 2020 lancerede man en ny satsning ved navn Geforce NOW, hvor man tilbyder GeForce GPU i skyen for omkring $10 om måneden, hvilket giver gamers mulighed for at køre high-end spil til en fast månedlig pris. Her udbygger Nvidia også, og man har tilføjet 85 nye spil til biblioteket. Det har nu bragt det samlede antal spil op på 1.400.
Automotive
Professionel visualisering
Der blev også nævnt nogle eksempler fra den virkelige verden. Blandt andet at selskaber som Deutsche Bahn bruger Nvidias Omniverse til at skabe digitale tvillinger af deres jernbanenet. Det gøres med henblik på at træne deres Ai-modeller til bedre at kunne hjælpe med overvågning, og hermed øge sikkerheden og pålideligheden på deres kørsler.
Investeringscasen er intakt
I Horizon3 ser vi de store hyperscalers adoptere Nvidias GPU’er i stor stil, som er blevet standarden for at accelerere arbejdsbelastninger som for eksempel analyse, kunstig intelligens og videnskabelig databehandling. Samtidig ser vi flere og flere virksomheder gøre brug af disse services via public clouds, hvilket alt sammen er med til øge efterspørgslen. Nvidias CEO Jensen Huang udtalte også på earnings call, at Ai-adoption er meget tidligt i sin vækstrejse, og at han forventer at virksomhederne i større udstrækning vil søge mulighederne her.
Vi forventer at gaming normaliseres i takt med at makroforholdene forbedres og Kina ophæver corona-nedlukningen. Derudover ser vi et enormt potentiale i autonome køretøjer, hvor Nvidia investerer stort. Vi mener Nvidia er i en førerposition i dette felt, som de er begyndt at drage store fordele af. Man har allerede indgået stragegiske partnerskaber med flere bilproducenter og får en masse læring og viden i den forbindelse.
Desuden er det værd at bemærke, at Nvidia er en af de virksomheder som virkelig bruger mange penge på R&D. I 2022 brugte man ca. 20% af nettoomsætningen, hvilket bevidner om at virksomheden forsøger at være på den rigtige side af innovationskurven.
Afslutningsvis mener vi at vores investeringscase i Nvidia fortsat er intakt. Regnskabet var overordnet set tilfredsstillende, når man tager makroforholdene med i sin betragtning og fremtidsudsigterne ser spændende ud.
Du kan læse vores investeringscase for Nvidia nedenfor.
Læs vores investeringscase for Nvidia.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag én gang om ugen vores analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder.
Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.
Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 169.15