Upstart misser omsætningen for andet kvartal med 24%
- 8. juli 2022
- Posted by: Henrik Karlsen
- Category: Aktuelle regnskaber
Morgen Stanley (NYSE:MS) reducerede i forrige uge deres kursmål for Upstart (NASDAQ:UPST) fra $88 til $19 per aktie, hvilket primært var drevet af faldende efterspørgsel og godkendelsesrater på de lån, som Upstart tilbyder forbrugerne. Torsdag aften efter markedet i USA netop var lukket offentliggjorde Upstart sine foreløbige tal for årets andet kvartal, som desværre bekræftede Morgan Stanleys bekymringer.
Tallene for første kvartal
Tallene, som fik Upstart’s aktie til at falde med mere end 17% i eftermarkedet, var følgende:
- Omsætningen for andet kvartal forventes at lande på $228 mio. og ikke i intervallet $295 til $305 mio., som var forventningen ved det seneste earnings call.
- Forventningen om et nettounderskud på højest $4 mio. vil Upstart heller ikke leve op til. Man forventer nu i stedet et underskud på mellem $27 og $31 mio.
- Contribution margin forventes at være 47%, hvilket er et nøk højere end de 45%, som var forventningen ved udgangen af første kvartal.
David Girouard, som er CEO hos Upstart, forklarer det skuffende resultat med, at inflation og frygt for recession har gjort banker og andre långivere mere forsigtige. Det påvirker godkendelsesraterne og den generelle efterspørgsel efter lån, da prisen på dem er blevet højere. Derudover har Upstart også solgt de lån, som pludseligt dukkede på på balancen i sidste kvartal og som udgjorde en kreditrisiko. Grundet rentestigninger har det også påvirket omsætningen negativt, da prisen på dem har været laveret end håbet.
Upstart har beredskabet til få dem igennem en svær periode
At ramme 24% ved siden af i forhold til tidligere udmeldte omsætningsforventninger er aldrig positivt. Det er derimod ret skidt. Men der var også positivt linjer i torsdagens udmelding fra Upstart. De var blandt andet følgende:
- Enhedsøkonomien er blevet bedre, hvilken hjælper dem til positivt cash flow i perioder, hvor lånevolumen er svag.
- De har solgt de lån på balancen, som fik investorerne til at straffe Upstart hårdt efter første kvartal, og fremstår nu igen som en virksomhed med en asset light forretningsmodel.
- Deres AI-tilgang performer i henhold til CFO Sanjay Datta godt og forventningen er, at de vil fortsætte med at gøre det.
- De har $800 mio. i kontanter, som kan bruges til at fortsætte det tidligere udmeldte aktietilbagekøbsprogram.
- De fortsætter med at investere i deres teknologi og produkter, hvilket forhåbentligt vil hjælpe dem til at komme stærkere ud på den anden side af den igangværende økonomiske cyklus.
Hos Horizon3 ser vi aftens udmelding som bekymrende, og vi ser selvsagt frem til at høre mere om situationen på deres earnings call for andet kvartal, som er planlagt til 8. august 2022. Er den faldende efterspørgsel drevet af kortsigtede makroøkonomiske forhold, som David Girouard hævder, vil vi være mindre bekymret, da Upstart har beredskabet til at få dem igennem en svær periode. Er udfordringerne derimod mere grundlæggende og relateret til selve teknologien, produktet og forretningsmodellen, er situationen selvfølgelig lang mere alvorligt. Vi har hejst et gult flag.
Abonnér på vores markedskommentarer
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev i dag og modtag løbende analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.