Horizon3

Brasilianske Nubank runder 100 millioner kunder

Brasilianske Nubank (NYSE:NU) kom sent i aftes med regnskab for deres andet kvartal. Det var bedre end forventet af analytikerne, hvilket sendte aktiekursen op med næsten 4% i det amerikanske aktiemarked. Udover fortsat høj vækst i Brasilien ser vi også godt med momentum i både Mexico og Columbia.

Nubank aktien blev som de fleste aktier handlet godt ned i kurs under forrige mandags tvangsudsalg, som var forårsaget af japanske carry trades. Det udnyttede vi i fonden til at øge vores position af Nubank aktier til kurs $9,81. Den første portion af aktier blev indkøbt 14. februar 2023 til kurs $4,94. I går lukkede Nubank aktien i kurs $12,71.

De kontinuerligt gode resultater fra Nubank har gjort, at vi i fonden har opgraderet Nubank aktien til en tier 1 position. Det betyder, at aktien nu har lov til at vokse til 9% af porteføljens samlede formue. Det er den dog stadig et godt stykke fra.

Indtjeningen er fordoblet på tolv måneder

Nubank har på tolv måneder øget omsætningen med 52% til $2,85 mia. Endnu bedre ser det ud for nettoindtjeningen, som er blevet fordoblet fra $0,06 til $0,12 per aktie siden andet kvartal sidste år. Det vurderer vi er rigtig stærkt af en virksomhed, som stadig er i en vækstfase, som der investeres mange penge i at eksekvere.

Nubank udmærker sig ved at have en to til tre gange højere kundetilfredshed en de traditionelle banker i Latinamerika. Derudover er deres forretningsmodel cirka 85% mere omkostningseffektiv sammenlignet med den øvrige banksektor. De må derfor sigen at have stor strukturel medvind i en sektor, som til en vis grad er cyklisk.

I figur 1 er vist de sidste tre års udvikling i bankens samlede antal kunder samt udviklingen i de aktive kunder. Det viser, at antallet af det samlede antal kunder er vokset med 36% årligt til 104,5 mio., mens de aktive kunder er vokset med 43% til i alt 87,2 mio. kunder.

Figur 1 - Udvikling i samlet og aktive antal kunder
Horizon3 har investeret i Nubank aktien.

Det har i gennemsnit kostet Nubank kun $7 at tiltrække en ny kunde. Det skyldes, at cirka 70% at nye kunder kommer ved, at de bliver anbefalet af eksisterende kunder.

Den gennemsnitlige omsætning per kunder var ved udgangen af andet kvartal $11,2 og 30% mere end for et år siden. I den samme periode er den gennemsnitlige omkostning per kunde holdt under $1. Det er de effekter der ses slå igennem på bundlinjen. Bankens egenkapital blev forrentet med 33%. 

Hvor de traditionelle banker minder om Blockbuster, så er Nubank måske ved at udvikle sig til banksektorens Netflix.

Analytikerne har store forventninger til fremtiden

Nubank omsatte i 2023 for $8,03 mia. og ventes i 2024 at runde $10,50 mia. Tager vi de lidt længere briller på og kigger frem mod år 2026, så er det analytikernes konsensusforventning, at Nubank vil nå en årlig omsætning på $17,75 mia. Lykkes det, vil det svare til en vækst på 121% i forhold til 2023.

I samme periode forventes nettoindtjeningen næsten at blive tredoblet med en stigning fra $0,24 til $0,90 per aktie eller 275% mere end i 2023.

Der er ingen garantier for, at Nubank vil lykkes med at realisere disse forventninger. Men gør de, så handler Nubank aktien lige nu til 14 gange den forventede nettoindtjening i 2026. For de kommende tolv måneder er den knap 26 gange nettoindtjeningen, hvilket er illustreret i figur 2.

Figur 2 - P/E værdi baseret på de næste tolv måneder forventede nettoindtjening
Horizon3 ejer aktier i Nu Holdings

Grafen i figur 1 viser også, at Nubank aktien for øjeblikket er prissat relativ fair i forhold til prissætningen gennem fondens levetid. Der har den gennemsnitlige pris været 31,5 gange de næste tolv måneders forventede nettoindtjening. Den har dog med en tidligere pris på 21,8 gange nettoindtjeningen også været billigere prissat.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller risikohorisont skal vores perspektiv på Nubank aktien betragtes ses som en anbefaling om at købe eller sælge Nubank aktien.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Investeringscases

Vidste du, at man kan læse alle vores investeringscases fra porteføljen?

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder fra de selskaber vi investerer i og markedsnyheder.

Køb Horizon3 Innovation

Køb Horizon3 Innovation via handelsplatformene eller din bank. Nuværende købskurs: 198.65

Læs mere om fonden Horizon3 Innovation