Horizon3

Horizon3 lancerer akkumulerende
afdeling af fonden

Som alternativ til vores nuværende udloddende afdeling af fonden lancerer vi snart en akkumulerende afdeling. Den nye akkumulerende afdeling lagerbeskattes og egner sig blandt andet til investering af VSO midler. 

Udover VSO midler bliver det også muligt at investere private midler, pensionsmidler og opsparede midler via holdingselskaber i fonden. Som den udloddende afdeling vil også den akkumulerende blive børsnoteret og tilgængelig via banker og handelsplatforme.

Fonden kommer til at følge samme investeringsstrategi og investere i præcis de samme virksomheder, som den udloddende afdeling af UCITS fonden Horizon3 Innovation. Den nye afdeling får også samme omkostningstruktur som den udloddende afdeling, ligesom der heller ikke kræves nogen minimumsinvestering at blive medinvestor.

Den eneste reelle forskel bliver, at hvor vores nuværende udloddende afdeling betaler et årligt udbytte og realisationsbeskattes, så bliver den nye akkumulerende afdeling lagerbeskattet og betaler ikke udbytte. Alt andet forbliver ens.

Vi er glade for snart at kunne imødekomme ønsket fra dem, der ønsker at investere VSO midler i fonden og dem, som ikke ønsker at få et årligt udbytte udbetalt.

Vi forventer at lancere vores akkumulerende afdeling inden sommerferien. Nederst på siden kan du tilmelde dig interesselisten og holde dig orienteret om lanceringen.

Historiske afkast

De historiske afkast er målt fra 6. februar 2023, hvor fonden Horizon3 Innovation blev lanceret.

91.14%

Horizon3 Innovation

40.55%

Nasdaq Composite

26.79%

Verdensindekset

Data er baseret på udviklingen i fondens indre værdi som opgjort af Fundmarket A/S. Administrationshonorar og andre udgifter afholdt af fonden er inkluderet i tallene. Gebyrer afholdt af investor såsom depotomkostninger og transaktionsomkostninger er ikke inkluderet. Data om Nasdaq Composite indekset er leveret af Koyfin og baseret på seneste handelsdag. De givne oplysninger om verdensindekset tager udgangspunkt i data fra ETF’en iShares ACWI og er ligeledes leveret af Koyfin og baseret på data fra seneste handelsdag.

Vi har seks klare investeringskriterier

Vores grundige due diligence proces hjælper os til kun at investere i det allerbedste virksomheder. Læs mere om vores due diligence proces her.

Strukturel medvind

Vi investerer kun i virksomheder, vi vurderer har strukturel medvind fra stærke megatrends - og som vil drage størst fordel af dem.

Høj vækst

På en 10-års horisont vil 74% af udviklingen i en virksomheds aktiekurs være defineret af den omsætningsvækst, den kan generere.

Positivt cash flow

For os er det vigtigt, at de virksomheder vi investerer i, genererer positivt cash flow - eller som minimum har muligheden for det.

Skalerbar forretningsmodel

Det er helt afgørende for os, at de virksomheder vi investerer i, har en skalerbar forretningsmodel - med solide voldgrave.

Stærk innovationskraft

Virksomheder med en stærk innovationskraft udvikler løbende nye muligheder, som kan skabe helt nye vækstkurver.

Skin in the game

Det er afgørende for os, at topledelsen ejer en væsentlig del af virksomhedens aktier - det giver skin in the game.

Vi investerer i tre kategorier af virksomheder

For at styre fondens risici har vi inddelt fondens portefølje i tre kategorier. Kategori 1 virksomhederne er de mindst volatile, mens kategori 3 virksomheder indeholder det største vækstpotentiale.

For kategori 1 virksomheder kan vi investere op til 9% af fondens formue i én virksomhed, for kategori 2 virksomhederne 6%, mens det for kategori 3 virksomheder kun er 3%.

Kategori 1

Markedsleder

God vækst

Stort overskud

Stærk balance

Svært at disrupte

Eksempel

Microsoft

Kategori 2

Kategorileder

Høj vækst

Laver overskud

Sund balance

Voksende voldgrav

Eksempel

Adyen

Kategori 3

Disrupter

Hypervækst

Positivt cash flow

Overskud re-investeres i vækst

Skalérbar forretningsmodel

Eksempel

monday.com

Tilmeld dig interesselisten

Skriv dig på interesselisten til den akkumulerende afdeling af fonden og bliv opdateret, når den åbner for medinvestorer. 

Læs mere om fondens væsentligste risici
grafik lyserod
grafik blaa
GDPR Cookie Horizon3
Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Du kan læse mere detaljeret omkring brug af cookies og hvordan vi håndterer persondata på dette link.